Ting jeg vil savne ved København

Jeg elsker København. Da vi flyttede hertil fra Jylland i sommeren 2004 sagde jeg højt til mig selv – og alle andre – at vi i hvert fald skulle “hjem” til Jylland på et tidspunkt. I dag, 9 år senere, er jeg vild med den her by, og synes det er svært nok at skulle rejse væk fra familie og venner, men København, altså.. Don’t get me started….

Men til at starte med skulle jeg og København lige lære hinanden at kende. Det var ikke helt så nemt at falde til som jeg troede, og i begyndelsen var jeg dybt begravet i mit krak-kort hver gang jeg skulle noget, og Københavns fantastiske diversitet i forskellige kvarterer og områder, var slet ikke gået op for mig. København er vokset på mig, efterhånden som vores liv her udviklede sig. Vi fik en dejlig stor kreds af gode venner, vi har hver især vores favorit åndehuller når byen bliver for varm om sommeren, ved præcist hvor vi skal gå hen og få en hyggelig fredagsøl med kollegaerne, og vi har vores stamcafeer og -restauranter i gåafstand fra hvor vi bor.

Ting jeg særligt vil savne ved København
– lune sommeraftener på cafe med veninder
– spontane gåture om søerne med en Caffe Latte i hånden
– mine daglige cykelture over Dr. Louises Bro
– tilgængeligheden af alt i gåafstand

For ikke at forglemme, naturligvis…:

Charmerende Nørrebro20130729-231223.jpg

Nyhavn i solskin (og nej, det er faktisk ikke kun for turister)

20130729-232944.jpg

Eftermiddags matinéer i Empire Bio på Nørrebro

20130729-231153.jpg

Assistens Kirkegård

20130729-231241.jpg

Pølsevognene (intet slår efter min mening en dansk hotdog…)
20130729-232254.jpg

Nu siger jeg igen højt til mig selv – og alle andre – at vi vender hjem igen efter nogle år. For det gør vi. Honestly. Men Delaware vokser jo sikkert på mig på nøjagtigt samme måde, som København gjorde, og Sonni minder mig om, at det var de nøjagtigt samme ord han hørte dengang vi flyttede over Storebælt. Og jeg minder ham om, at alt er anderledes den her gang, for selvfølgelig vender vi hjem. Men når vi gør, bliver det med en helt masse oplevelser i rygsækken og sikkert også nogle af de samme ambivalente følelser som jeg går med lige nu.

For selvfølgelig vender vi hjem….

Reklamer

2 thoughts on “Ting jeg vil savne ved København

  1. Selvfølgelig vender I hjem – ja, det siger du jo godt nok hele tiden… Meeen….. Tror du ikke også, at USAs fantastiske personlighed kommer til at vokse på dig? Amerikanernes usammenlignelige imødekommenhed? Wallmarts uforståelige store sortiment? Whole Foods ualmindelige store øko-udvalg? Delawares (helt sikkert bedre end Danmarks) klima? Din bopæls afstand til New York – til Philadelphia – til Washington D.C – ja, og alle de andre fantastiske steder over there? Jeres store hus? Jeres front porch? Jeres unægtelig kommende store netværk af venner og bekendte? Jeres TO biler?
    Jaaa, jeg ved det nu ikke, Anne. Jeg skal se det før jeg tror det… Men hvis det er – kan vi bare bytte plads, anytime 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s