Sommerfugle

Der er tusindvis af sommerfugle i min mave. De hvirvler rundt og fylder mig med spænding, forventning og nervøsitet.

Om få timer stiger jeg ombord på flyet med direkte rute til Washington. Shit mand, det er vildt.

På gensyn Danmark! Pas godt på venner og familie!

“I always wonder why birds stay in the same place, when they can fly anywhere on the earth. Then I ask myself the same question.”
(Harun Yahya)

Reklamer

Når hverdagen melder sig

Dagen nærmer sig hvor jeg skal rejse, og jeg glæder mig helt vildt til at komme derover. Men jeg tænker også mere og mere over hvordan det bliver når den første begejstring har lagt sig. På et tidspunkt bliver også dét hverdag.

Jeg har det sådan, at det er helt op til mig selv at få et netværk og en omgangskreds, og det er også kun mig selv der bestemmer om det bliver ensomt på den lange bane. Men det er altså også et ret stort ansvar at leve op til..

Jeg er ikke typen der nyder mit eget selskab i længden og jeg er ikke ret god til at være alene i længere tid ad gangen. Så savner jeg selskab. Jeg har brug for at dele mine store og små oplevelser og tanker med nogen, og derfor er det også ret terapeutisk for mig at skrive en blog.

Jeg har jo Sonni, og det giver en kæmpe tryghed. Men jeg får brug for et netværk som er for mig og som er min identitet. Det bliver uden tvivl min vigtigste opgave.

Stepping out of my comfort zone

Jeg læste for noget tid siden et blogindlæg om at være expat i Danmark, der handlede om at turde forlade sin comfort zone, og at det er der “the magic happens”.
Det fik mig til at reflektere over det med at tage nogle beslutninger, der skubber os ud over vores comfort zone. Det rykker jo først rigtigt, når vi er ude i “den røde zone” – der hvor det føles som om vi er på rystende grund. Det er for mig de sværeste beslutninger at tage, men når jeg tænker tilbage, har det været de bedste ting i mit liv, der er kommet ud af, at jeg har bevæget mig ud i ukendt farvand.

Jeg vil som person rigtigt gerne kunne planlægge og forudse hvad der skal ske i de fleste aspekter af mit liv, men jeg er ved at lære øver mig
i, at lade være.
Da vi tog beslutningen om at flytte til USA, var det et skridt tættere på at lade hver ting ske til sin tid, og tage imod de muligheder der dukker op – uanset om det ikke lige “passer ind i planen” eller kommer på “det rigtige tidspunkt”. Det er vildt svært at se ud over planlægningsgenet, men det er noget med at hoppe ud fra 5-meter vippen – vel vidende at jeg kan svømme når jeg rammer vandet – og så give slip og nyde turen og de oplevelser der kommer undervejs.

Nemmere sagt end gjort!

De sidste par måneder har jeg langsomt bevæget mig op ad de mange trapper, og om et par uger bevæger jeg mig godt og grundigt ud på vippen og ud af min comfort zone. Og selvom det er sindssygt angstprovokerende, glæder jeg mig helt vildt til det!

Jeg glæder mig til at give slip (på trods af hvor skræmmende det også er…!), til at udforske, til at lære nyt og blive udfordret på helt andre punkter end jeg er vant til. Og ikke mindst, så glæder jeg mig til at dele hele turen sammen med min mand!

Nedtælling

Jeg tæller for alvor ned nu.. Der er:

– 3 uger til jeg rejser
– 12 arbejdsdage tilbage
– 2 weekender tilbage i København
– 15 nætter tilbage i vores lejlighed

Og jeg skal stadig nå ret meget. Jeg har:

– 1000 småting i skabe og skuffer der mangler at blive sorteret og ryddet ud i
– Møbler der skal sælges og gives væk
– Service i skabe og skuffer der skal pakkes ned og til genbrug
– Et uoverskueligt antal papkasser og sorte sække med udefinerbart indhold
– Et loft der skal tømmes

…og derudover er der veninder der skal ses, familie der skal besøges og et arbejde der skal passes. Hvis jeg havde troet at jeg ville have masser af tid efter Sonni var taget afsted, tog jeg godt nok fejl..!

20130809-170123.jpg
Men nu er det jo heller ikke fordi, det er særligt spændende herhjemme efterhånden…

20130809-170820.jpg
Virkeligheden er gået lidt mere op for mig, efterhånden som jeg har sagt farvel til et par veninder og en enkelt kollega som tog på ferie.

Jeg glæder mig mere og mere, men føler lidt at jeg bare skal på en meget lang ferie. Mon jeg får et chok til jul når jeg finder ud af at jeg skal tilbage igen? Gad vide om vi til den tid føler at vi skal “hjem til USA”? Det er lidt sjovt at tænke på…

Kom september!

Det bliver så godt at få mere struktur på vores hverdag. Det glæder vi os til – og vi trænger til det!

I meget lang tid har vi levet i det her overgangsland med et ben plantet i hver lejr, og i endnu længere tid har vi haft så mange andre ting igang, at der efterhånden er gået lidt metaltræthed i den. Vi trænger virkelig begge to til at der kommer lidt ro på. Snart.

Så snart vi har en solid base i USA (forhåbentlig fra 1/9) er første skridt at få noget struktur på det hele og skabe lidt ro omkring vores liv og hinanden.

Så kom september! Vi glæder os til at du bringer stabilitet, overskud, amerikansk indian summer og masser af nye oplevelser!