Philadelphia og jeg

Første gang, jeg var i Philadelphia, var for et år siden, da jeg var herovre mens Sonni var på arbejde. Jeg havde taget toget til Philadelphia, men fordi det begyndte at regne (læs: det stod ned i stænger!), blev jeg drivvåd og endte med at sidde på en Starbucks og kigge ud på vandpytter og mennesketomme gader, indtil jeg skulle med toget hjem igen.

I dag havde Sonni fri pga. Labour Day, og vi tog til Philadelphia for at være turister for en dag. Jeg skulle nok have anet det, da vi fik en advarsels-SMS fra National Weather Service om “flood warnings” på vej ind i Philly. I hvert fald åbnede himlen sluserne kort tid efter vi havde parkeret bilen (okay – måske lige lovligt voldsomt at kalde det flood warning, men det regnede ret meget!). Igen fandt jeg mig selv på en Starbucks i regnvejr, og mennesketomme gader udenfor! For alting er åbenbart lukket på Labour Day og alle tager ud af byen. Det ved vi så til næste år!

20130902-212616.jpg
Spørgsmålet er, om det egentlig nogensinde er godt vejr i Philadelphia? Det virker under alle omstændigheder som en utrolig hyggelig by, og der må være meget stemningsfyldt når der er mennesker på gaden. Det kan være jeg er heldig at opleve det næste gang 🙂

Drivvåde fandt vi tilbage til bilen og fik varmen. Og vi fandt da også et hyggeligt sted og spise frokost og fik set den ældste gade i USA. Som til forveksling ligner en sidegade i indre København K.

20130902-211354.jpg
På trods af regnen havde vi en hyggelig dag, men vi fik ikke set meget af Philly. Det må blive en anden dag. I stedet tog vi ud til et Premium Outlet, der ligger lige uden for Philadelphia. Det var så dér alle menneskene var! Amerikanerne tager åbenbart på udsalg når der er helligdag!

Den øvrige del af weekenden har vi brugt på at slappe af og finde os til rette i Newark og vores midlertidige lejlighed. Jeg er ved at være ovre det værste jetlag, og det har været dejligt med nogle dages kvalitetstid inden Sonni skal på arbejde igen i morgen.

Reklamer

2 thoughts on “Philadelphia og jeg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s