Expatfælden

Da jeg gik hjemme i lille Danmark og drømte om engang at få mulighed for at bo i udlandet, forestillede jeg mig, at jeg ville søge væk fra de andre danskere så jeg kunne få langvarige og nære relationer med nye spændende mennesker. Og da jeg gik og glædede mig til, at vi skulle flytte til USA, forestillede jeg mig, at vi, som noget af det første, aktivt ville arbejde på at få en amerikansk vennekreds.

Virkeligheden er bare tit anderledes end forestillingerne. Når jeg har diskuteret frem og tilbage med udlejningskontoret for vores ejendom, været på adskillige ture til Social Security Administration, og sidder bag rattet i en bil i mindst 30 minutter hver gang jeg skal det mindste, er det bare en lettelse at få lov til at “få luft” sammen med andre danskere, der kender de frustrationer, vi oplever. Et sted inden i mig, er der en idealist, der havde forventet mere end at ryge direkte i “expatfælden”, hvor vi sidder og klapper os selv på skulderen og bekræfter hinanden i, hvor meget bedre det er at være dansker. Men et andet sted husker jeg også svagt noget fra lærebøgerne om kulturchok og tilvænningsfaser, og at det er naturligt at man søger det kendte.

Det er i hvert fald dér, jeg er lige nu. At jeg søger det kendte. For der er noget enormt befriende i at være sammen med ligesindede når alt omkring mig er så anderledes.

Jeg forestiller mig stadig, at vi skal have amerikanske venner. Jeg ved ikke lige, hvor vi finder dem, men når jeg tænker over det, så er vores vennekreds i Danmark også sammenstykket af folk fra alle mulige forskellige steder og sammenhænge. Jeg savner vores danske venner og vores familie helt enormt meget – selvom der er mange af dem, vi heller ikke ser særligt tit i Danmark. Men jeg kan mærke, hvordan jeg i dén grad higer efter alt det, jeg kender, nu hvor alt omkring mig er så ukendt.

Men lige nu kan jeg ærligt talt ikke rumme flere nye mennesker – hvilket jeg er ret overrasket over at opleve, for jeg troede faktisk, at en omgangskreds var det første, jeg ville have brug for at få etableret herovre. Det er helt enormt rart, at der er andre danskere at mødes med, og det har været helt vildt hyggeligt at mødes til en kop kaffe eller en løbetur med andre danske piger, fordi jeg dér hverken skal tænke på, hvordan jeg formulerer mig, eller hvilken “kode” jeg lige skal forholde mig til i denne kontekst. Det er i den grad genopladning af batterierne.

Så summa summarum, så må det med den store amerikanske vennekreds vente lidt endnu. Lige nu har jeg fokus på at knytte bånd til ligesindede. Det andet må komme senere (..og det gør det, jeg ved det godt…). Og det er helt ok.

4 tanker om “Expatfælden

  1. Kære Anne.
    Først og fremmest, rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen! Jeg håber du får en skøn igen helt fantastisk dag…jeg et i hvert fald sikker på, at Sonni vil forkæle dig det bedste han har lært!

    Secondly….vil jeg bare sige at jeg læste dit opslag og kunne bare genkende alle de tanker og følelser du beskriver. Jeg husker det pludselig så tydeligt fra da jeg flyttede til Holland og da jeg var på min lidt længere rejse i Østen.
    Som du skriver, der skal nok komme og det gør det også. Lige nu skal du bare have lov til at dvæle ved der danske og velkendte. Du har jo prøvet at starte “forfra” før i både Canada og København så du ved jo hvad det går ud på, hvis man kan sige det sådan.
    Men giv nu lige dig selv tid til at lande og finde dig lidt til rette 😉

    Mange kærlige hilsener til dig, fødselsdagsbarn 🙂

    • Kære Lone.
      Tak for det. Lidt mærkeligt at have fødselsdag “før tid”. Det føles lidt som om jeg tager forskud på glæderne 😉
      Ja. Jeg har i hvert fald besluttet mig for at give mig selv lov til at nyde at der rent faktisk er andre danskere vi kan relatere til. Og det er dejligt 🙂
      Kærlig hilsen Anne

  2. Ja. jeg forstår dig så godt!! Og jeg er – modsat dig – mega introvert, så egentlig burde jeg slet ikke udtale mig… Fordi vi har børn i børnehave og skole, så er vores venner også der i dag. Og det er jeg taknemlig for, fordi vores amerikanske venner guider mig i amerikanske skikke og væremåder. Men hvor er det fedt, at du åbenbart har fundet ligesindede danskere allerede, du er total heldig! Men. Når du får overskud, så meld dig til træning, et fag eller lignende. Du kommer til at få et helt andet perspektiv på dit amerikanske liv 🙂 Når det er sagt, så gør du det rigtige: Lever i nuet og griber de chancer for relationer, som du får!! Jeg synes, at det lyder som om, at du allerede er ved at falde til. Meget hurtigere end jeg gjorde…

    • Ja. Det er meget dejligt at have andre at kunne spejle sig i. Og jeg sætter meget stor pris på det. Det at vi ikke har børn i skole og institution mv gør helt sikkert opgaven med at finde et amerikansk netværk lidt mere kompliceret. Men det kommer, det ved jeg. Om jeg er ved at falde til? Hmm.. Måske. Men langsomt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s