The Amish of Lancaster County

Det har været stille fra min side den sidste uges tid, men det skyldes udelukkende at jeg har haft nok at se til. I mit forsøg på at tage næste skridt i min tilpasningsfase, har jeg meldt mig ind i en “international womens club”, som er noget ret expat-agtigt halløj for kvinder der – for langt de flestes tilfælde – i en eller anden udstrækning er “trailing spouses” i kraft af deres mænd. Alt det der med expat identitet osv, har jeg ikke taget ned fra hylden endnu, men nyder i denne sammenhæng igen at befinde mig blandt ligesindede, der forstår de massive udfordringer, det giver at flytte til et helt nyt land. Og selvom jeg nok hiver aldersgennemsnittet en del ned, er det hyggeligt at deltage i klubbens aktiviteter og forskellige ture.

I dag var jeg og en ret broget flok damer fra mange forskellige lande, så på tur til Amishområdet i Lancaster County, som var den første store Amish-settlement i USA, da de i sin tid kom hertil fra Europa. Det er i dag det 2. største Amishsamfund i USA. Det største er i Ohio.

Det var helt enormt interessant, og det var meget fantastisk at se hvordan nogle mennesker vælger at leve så simpelt uden at lade sig påvirke af den moderne verden der er så tæt på! Set fra vores perspektiv ser det jo enormt primitivt ud, og når man møder personer der tilhører de meget ortodokse Amishgrupper, kan det også være svært at forstå, at de lever det liv de gør – uden elektricitet og andre moderne hjælpemidler – eller for den sags skyld deodorant (det er tydeligt hvis man støder på dem i en butik!). Når man kører ind i Lancaster County, kører man side om side med hestevogne, og du ser bønder pløje markerne på gammeldags manér med store, flotte arbejdsheste spændt for en plov. Det er et fantastisk og forundrende syn på samme tid.

Men der er åbenbart stor forskel på Amishgrupperne. Simplificeret kan de deles op 2 grupper. Amish og Menonitter. Menonitter er faktisk slet ikke Amish, men de lever overordnet efter de samme principper. (Nogle af) forskellene er, at Menonitter er noget mere liberale i forhold til forandring og udefrakommende påvirkning. Derfor ser du f.eks. Menonitter køre på cykel og bruge elektricitet. Men mange lever stadig et ydmygt og simpelt jord-til-bord liv. Derudover er unge Menonitter heller ikke afskåret fra at tage en uddannelse og gå i High School, hvor det strengere Amishsamfund lærer børnene de ting, det kræver, at blive en god Amishbonde eller -husmor og ikke meget mere end det. Men de har stadig det til fælles at de lever et liv med stor ydmyghed overfor deres tilværelse – i hvert fald som jeg oplevede det på min ene dag rundt i “Amish Country”, som Lancaster County også bliver kaldt.

Et eksempel på den simple livsstil er deres gårdbutikker, hvor der ikke skal skabes stor profit men det skal blot løbe rundt, og der er meget tillid til den enkelte kunde. En gårdbutik havde græskar ude ved vejen, hvor du kunne købe store, flotte græskar til 2 dollars stykket (til sammenligning købte jeg græskar i supermarkedet den anden dag til 12 dollars for 2). Pengene skulle bare lægges i en lille kasse i skuret ved siden af, og så var det eller op til os besøgende af afregne korrekt. Vi besøgte en stor Amishfamilie, hvor konen solgte 12 helt nylagte æg (økologiske naturligvis) for 1,50 dollar. Prisen i supermarkedet varierer fra 3,5-5 dollars tror jeg. På trods af turisme og de mange besøgende fra ikke-Amish folk, der sagtens ville betale en dollar mere for 12 friske æg, koster de stadig kun 1,50 dollar. Naturligvis er der noget af det, der sikkert er ret turistet, men det er min oplevelse, at de fleste Amishfamilier lever som de altid har gjort og egentlig ikke skænker det omgivende samfund mange tanker – selvom vi kommer forbi og kigger nysgerrigt ind.

Jeg kunne filosofere meget mere over Amishfolket og alle dets værdier på godt og ondt. For det er klart, at et helt folk, der er så uimodtagelige overfor forandring og påvirkning udefra også står over for nogle helt fundamentale problemer som for eksempel ordblindhed, indavl og behandling af alvorlige sygdomme. Men der er altså noget fascinerende ved det på samme tid. Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg besøger Lancaster County.

Jeg fik ikke taget så mange billeder på vores tur, men her følger en smule. Billederne giver slet ikke retfærdighed til, hvor smukt det område er.

IMG_3247

Smukke efterårsfarver

IMG_3250

Amish lade og “buggy” som hestevognene hedder

IMG_3262

Billige æg til salg!

IMG_3259

IMG_3253

6 tanker om “The Amish of Lancaster County

      • Ja jeg har været der et par gange, men det er nogen år siden nu. Tag endelig ikke dertil på en søndag, for der er de naturligvis alle i kirke. Intercourse (ja det hedder det, men det betyder nu bare to veje der krydser) er en rigtig fin lille by. Lige udenfor Paradise ligger der en butik der hedder Almost Paradise der sælger, den ene mere rædselsfulde end den anden, haveornamenter. Jeg ved ikke om den stadig findes, men det var en oplevelse i sig selv.

      • Ja det er sjovt med de bynavne. For nogle år siden havde de faktisk en afstemning i Intercourse, om de skulle ændre navnet, men det blev nedstemt. Tak for tips, de er skrevet ned til næste gang!

  1. Hvor fantastisk!! Den oplevelse er hermed kommet på vores USA-liste. Din beskrivelse af Amish folket fik mig til at tænke på Jodi Picoults roman “Plain Truth”, som handler om Amish livet (det er en thriller som starter med fundet af et dødt spædbarn i en lade). Syntes den var spændende og gav et godt indblik i deres hverdag og værdier.

    • Ja, det er virkelig en oplevelse af de helt store. Man behøver dog ikke til østkysten for at opleve dem, da det største Amish samfund i USA findes i Ohio et sted. Chancen for at befinde sig på østkysten på et tidspunkt er dog sikkert lidt større…
      Og tak for anbefalingen af litteratur. Den tror jeg, jeg vil læse på et tidspunkt – den lyder go’!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s