Om hverdagsrutiner og venner

Så er det mandag igen, og en ny uge er startet. Selvom vores liv herovre på mange måder er markant anderledes end det liv, vi levede i København, har vi hverdagsrutiner, nøjagtigt som vi havde derhjemme. Og selvom de adskiller sig på mange punkter, føles hverdagene ikke så frygteligt anderledes end de gjorde da vi boede i København. For de går jo hurtigt, og ugerne flyver afsted.

For det meste står vi op mellem kl. 5 og 6, da Sonni møder fra alt mellem kl. 6.30 og 7.30. Vi har nogle hyggelige morgenrutiner med at spise morgenmad sammen og tage afsted sammen om morgenen, så jeg kan have bilen i løbet af dagen. Det er faktisk rigtigt hyggeligt at køre afsted sammen mens det stadig er mørkt, og gentagne gange undre sig over, at der kan være  mange biler på vejene, selvom klokken kun er 6.40. Årsagen til at vi endnu ikke har fået anskaffet os en bil mere er, dels, rod med Sonnis social security nummer, der gjorde at han ikke kunne få udstedt de rette dokumenter til at købe en bil, dels, at det fungerer fint på den korte bane med kun én bil, og, dels, at vi sparer penge ved kun at have en bil her til at starte med.

I løbet af dagen – som jo starter tidligt, eftersom jeg normalt er hjemme igen mellem 7 og 7.30 – bruger jeg tid på oprydning, emailskrivning, blogindlæg, praktiske ting i huset, indkøb osv. Jeg har også brugt ret meget tid på ture til IKEA og at udforske alle mulige møbelbutikker og lignende for at se om jeg skulle være heldig at finde et sted, der har noget der ikke er så amerikansk i stilen (det er kun lykkes i MEGET begrænset omfang, skulle jeg hilse at sige). Om onsdagen og torsdagen deltager jeg i en “international womens club” for kvinder, der er udstationerede sammen med deres mænd – eller som har været det, og gerne vil bevare en tilknytning til miljøet. Det er enormt givende og en meget ligetil måde at danne kontakter og sociale relationer. De underviser bla. i Tai Chi om torsdagen og arrangerer forskellige udflugter, som jeg bl.a. har fortalt om her. Så ugerne går egentlig ret hurtigt, og jeg keder mig i hvert fald ikke.

Normalt henter jeg Sonni ved 17 tiden, og vi kører hjem og laver aftensmad. Aftenerne er ikke så lange, for vi går jo tidligt i seng, når vi skal så tidligt op hver dag 🙂 Den p.t. eneste ulempe ved kun at have én bil er, når jeg begynder at få flere aktiviteter i løbet af dagen, eller ting jeg skal om aftenen, at vi skal koordinere at jeg skal hente Sonni, eller at han skal have et lift hjem med en kollega.

Jeg ses af og til med et par andre danske piger – både til løbeture og spisning om aftenen, og det er rigtigt hyggeligt. Det er som tidligere nævnt dejligt at tilbringe tid med nogen, der er nøjagtigt i samme båd, og hvor jeg ikke skal tage stilling til kulturelle forskelle og sproglige udfordringer. Derudover har jeg mødt søde mennesker i expat-klubben og jeg har tilmeldt mig nogle et online netværk hvor man kan møde folk i forskellige sammenhænge og interessegrupper. Men jeg savner rigtigt meget mine veninder og mit sociale liv i København med spontane gåture og caféture. Lige p.t. er det uden tvivl det sværeste ved at være flyttet så langt væk og startet forfra på den måde – for hverdagens trummerum kommer helt af sig selv.

For os begge to mangler vi vores venner i dagligdagen. Sonni glæder sig allermest til en bytur i Danmark, når vi kommer hjem til jul, og jeg glæder mig til at se mine veninder og deres lækre små babyer igen. Vi savner julefrokost med gode venner, Sonni savner fodboldsøndage med gutterne og jeg savner kaffe i Torvehallerne og ture rundt om søerne i København.

Igen er det dejligt, at der er andre danskere her i området, som vi – sådan næsten helt automatisk – har fået et fællesskab med, og som vi ses med i weekender af og til. Det er rigtigt hyggeligt og det smager lidt af det velkendte derhjemme.

Men i december venter en dejlig lang juleferie i Danmark med masser af tid i København og derefter tour-de-jylland. Der glæder vi os begge til at få indhentet så meget som muligt – både med venner og familie!

2 tanker om “Om hverdagsrutiner og venner

  1. Kender det så godt! Mit største savn er også danske veninder, venner og den tætte familie. Min trøst er, at jeg ved, at vi på et tidspunkt skal hjem igen. Men suk, så kommer jeg helt sikkert til at savne vores amerikanske venner!

    • Ja, jeg er lidt overrasket over at det er de helt smaa ting, vi savner. Og du har ret, naar vi engang vender snuden hjem igen, er der jo ogsaa mennesker og taette relationer vi til den tid forlader herovre. Det er bare lidt svaert at forestille sig lige nu 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s