Amerikanske stereotyper vol. 1

Kvinden, der brugte hele sin weekend på at sørge for et bake sale til sønnens skoleprojekt. Hun havde brugt hele natten på at bage små kager, pakke dem indbydende ind og sørge for at de var mærket med/uden nødder og mødte de slik-hungrende high school elever med overstadig og skinger stemme. Sideløbende med bake sales og lignende arrangementer, arbejder hun som rengøringsdame og studerer marketing på aftenskole, så hun kan få færdiggjort sin uddannelse, nu børnene er blevet større og hun ikke behøver at gå hjemme mere.

Atkins-spisende og cola light drikkende mand. Oprindeligt fra Alaska, nu bosat i Sydstaterne. Tidligere politibetjent, våbenentusiast, dybt religiøs og republikaner helt ind i hjertekulen der oprigtigt mener, at Obama er en løgner og bedrager, der ikke er født i USA. Ude af stand til at se fornuft i andres synspunkter end sine egne, og forsvarer sine argumenter med “but it’s the truth!”. Svært at argumentere imod den slags. Men samtidig et hjerteligt, venligt og utroligt imødekommende menneske.

Den søde og artige teenagepige, der bor længere nede af vejen, som kom og bankede på døren for at samle ind til en fundraiser i sin roklub. Til Halloween kom hun sammen med sin lillebror, der ikke var meget mere end et år gammel. Mor var på hospitalet for hun havde lige fået endnu en lillebror, så hun tog den næst-yngste lillebror med ud på tur. Jeg spurgte hende hvor mange søskende hun havde. 10 var svaret!

Reklamer

Vi glæder os til..

…at få besøg af min søster om få dage, hvor jeg og hende skal slendre New York City tynd, hvor vi skal på tur og se på sjove mennesker i Atlantic City, mærke historiens vingesus i Philadelphia, slappe af i Newark og holde Thanksgiving på ægte amerikansk manér. Med nogle af de mennesker, vi holder allermest af! Det er vores første besøgende hjemmefra, og hvem skulle det ellers være end min USA-tossede lillesøster?

…at komme på juleferie i Danmark og spise flæskesteg, smørrebrød, gå i byen og se venner og familie igen – deriblandt verdens dejligste niecer som vi savner helt ned i maven.

…at tage en getaway i januar sammen – bare os to. Hvorhen turen går har vi ikke besluttet endnu, men vi ved, at den kedelige, lange januar skal krydres med en smuttur af en eller anden slags. Måske til et sted hvor der er dejligt varmt. Og Miami er jo dejligt varmt i januar… 😉

…et forår med masser af besøg hjemmefra. Af familie, gode venner og tidligere kollegaer. Det bliver fantastisk, hyggeligt og utroligt dejligt at kunne vise vores liv og hverdag til mennesker, der betyder noget for os. Hvor er vi heldige, at vi kender så mange mennesker, der har lyst til at komme og opleve en lille flig af vores hverdag her i Delaware!

Follow my blog with Bloglovin

Sprogbarrierer

Jeg har læst engelsk på universitetet i 5 år, har været på udlandsophold i Canada i et semester og anser faktisk mig selv for at være flydende i engelsk. Eller det gjorde jeg – indtil vi flyttede herover.

Faktisk oplever jeg nu, at sproget i ret mange situationer bliver en barriere for mig. Det er ikke et problem at forstå folk, eller for den sags skyld at tale med folk når jeg skal handle ind eller lignende. Men hvis jeg skal smalltalke med folk, løber jeg nemt ind i problemer. For eksempel som den anden dag, da vi havde en af Sonnis amerikanske kollegaer til middag, hvor jeg i flere situationer gik i stå i mangel på de rigtige ord eller fik formuleret mig så kluntet, at Sonni måtte “redde” sin universitetsuddannede sprogspasser af en kone ved at uddybe hvad jeg mente.

For slet ikke at tale om, hvis jeg skal brokke mig over dårlig service, eller jeg skal ringe til banken og brokke mig over de høje gebyrer, de ikke har orienteret os om. Så går jeg helt i sort, føler mig som en del af “the Julekalender” og kan slet ikke finde andre ord end “Øhh… I am not happy with this product…” Nu er jeg heller ikke den bedste til at brokke mig på dansk, men selv hvis jeg står i en situation hvor noget er virkelig uretfærdigt, brænder jeg inde med alle de gode argumenter, jeg ville komme med hvis det var i Danmark, fordi jeg går i stå over de engelske gloser.

Bevares, jeg kan jo sagtens tale med folk, og de kan sagtens forstå mig. Men det hæmmer mig, at jeg ikke kan kommunikere så præcist som jeg gerne ville. I starten tænkte jeg ikke så meget over det, men det er ved at irritere mig mere og mere, efterhånden som jeg ikke synes det bliver bedre. Jeg ved ikke om det er fordi, jeg stadig tænker dansk og “oversætter” inde i hovedet, om det er en mangel på et dagligdags ordforråd, som man ikke lærer på skolebænken på Universitetet, eller om det er en kombination af begge. I hvert fald glæder jeg mig til jeg ikke længere skal føle mig klodset hver gang jeg åbner munden og skal sige mere end “hello, how are you”, og til jeg er i stand til at bidrage til samtaler med amerikanere uden at de står med et undrende udtryk i ansigtet over, hvad pokker det er, jeg prøver på at sige…

Træder vande

Det føles gevaldigt som om jeg træder vande for tiden.

Jeg nyder stadigvæk min hverdag og jeg keder mig ikke endnu. Men jeg føler mig alligevel lidt i ingenmandsland – mellem to stoppesteder. I løbet af ugen glæder jeg mig helt vildt til weekenderne, for der har Sonni fri, og vi kan lave en masse spændende sammen. Men Sonni har brug for at slappe af og lade op til den hårde uge der venter. Og jeg har brug for nye oplevelser, der adskiller sig fra min dagligdag, der består mest af hjemlige sysler. Det skaber ulighed og giver frustrationer for os begge.

Det påvirker også min egen selvværdsfølelse og følelsen af at slå til. Pludselig står jeg i den her “husmor-rolle”, som er ret uvant for mig, og min vigtigste opgave er at køre Sonni til og fra arbejde, sørge for at der er rene skjorter, og at der er mad på bordet morgen og aften. Og når min største succesoplevelse er, at jeg efter 4 mislykkede forsøg endelig har formået at bage et godt rugbrød fra bunden (hurra!), skal der pludselig ikke så meget andet til, end at jeg har glemt at aflevere Sonnis skjorter ved renseriet, før fundamentet vakler lidt under mig.

Der skal ske noget mere i hverdagene. Jeg har endnu ikke de rette papirer og tilladelse til at få lov til at tage et lønnet arbejde, og der er jeg heller ikke endnu. Indtil nu har jeg været lidt afventende – nok i håbet om at der dukker noget op af sig selv lige rundt om hjørnet, og fordi jeg ikke har kunnet definere hvad der skulle til. Men skeen er taget i den anden hånd nu, og eftersøgningen er i gang efter noget, der kan give mine dage et større formål end blot rugbrødsbagning og renseribesøg.

Det smukkeste efterår

Efteråret har aldrig sagt mig det store, og jeg har altid synes det var lidt overvurderet med alt det efterårshygge og smukke farver, som folk fremhæver, når de elsker efteråret. Men nu forstår jeg. For jeg er helt vild med efteråret her i Delaware.

Vi har haft lune dage helt indtil et rigtigt godt stykke ind i oktober, hvor jeg kunne sidde i solen på terrassen og spise frokost. Nu er det blevet lidt køligere, men solen skinner for det meste og det er sjældent vejret er helt gråt som vi kender november-vejr fra Danmark.

Dertil kommer de fantastisk smukke farver vi lige pludselig er omringet af. Det er kommet snigende i løbet af oktober, og bedst som jeg tænker, at nu må bladene da snart falde af træerne, bliver de kun endnu flottere og endnu mere kraftigere i farven.

En af damerne i Expat-klubben fortalte mig den anden dag, at “The Brandywine valley is one of the most underestimated areas on the entire East Coast”, og jeg begynder at forstå hvorfor. (The Brandywine Valley er et område der dækker det nordlige Delaware og det sydlige Pennsylvania). Overalt hvor jeg kører, er jeg omringet af træer og buske med kraftige gule og røde farver – det ligner næsten de står i flammer nogle gange. I kombination med de afdæmpede brændte gule og brune farver er det et smukt syn og ret  beroligende at betragte.

Se selv her hvorfor…

IMG_3318

IMG_3316

 

IMG_3320

IMG_3301

Denne smukke udsigt møder os hver gang vi kører ned ad bakken til vores hus..

IMG_3343

 

IMG_3344Og vores udsigt fra terrassen for et par dage siden. I dag er det om muligt endnu smukkere..

IMG_3308

Der er ingen tvivl om, at efteråret har fået revanche i min bog!