Træder vande

Det føles gevaldigt som om jeg træder vande for tiden.

Jeg nyder stadigvæk min hverdag og jeg keder mig ikke endnu. Men jeg føler mig alligevel lidt i ingenmandsland – mellem to stoppesteder. I løbet af ugen glæder jeg mig helt vildt til weekenderne, for der har Sonni fri, og vi kan lave en masse spændende sammen. Men Sonni har brug for at slappe af og lade op til den hårde uge der venter. Og jeg har brug for nye oplevelser, der adskiller sig fra min dagligdag, der består mest af hjemlige sysler. Det skaber ulighed og giver frustrationer for os begge.

Det påvirker også min egen selvværdsfølelse og følelsen af at slå til. Pludselig står jeg i den her “husmor-rolle”, som er ret uvant for mig, og min vigtigste opgave er at køre Sonni til og fra arbejde, sørge for at der er rene skjorter, og at der er mad på bordet morgen og aften. Og når min største succesoplevelse er, at jeg efter 4 mislykkede forsøg endelig har formået at bage et godt rugbrød fra bunden (hurra!), skal der pludselig ikke så meget andet til, end at jeg har glemt at aflevere Sonnis skjorter ved renseriet, før fundamentet vakler lidt under mig.

Der skal ske noget mere i hverdagene. Jeg har endnu ikke de rette papirer og tilladelse til at få lov til at tage et lønnet arbejde, og der er jeg heller ikke endnu. Indtil nu har jeg været lidt afventende – nok i håbet om at der dukker noget op af sig selv lige rundt om hjørnet, og fordi jeg ikke har kunnet definere hvad der skulle til. Men skeen er taget i den anden hånd nu, og eftersøgningen er i gang efter noget, der kan give mine dage et større formål end blot rugbrødsbagning og renseribesøg.

Reklamer

2 thoughts on “Træder vande

  1. Kender alt for godt til triviel hverdag med huslige sysler og higen efter oplevelser i weekenden! Hvor spændende, at du nu aktivt søger efter noget. Der er så mange muligheder for ‘volunteering’ i non-profit organizations. Prøv f.eks. http://www.idealist.org eller http://www.volunteermatch.org/‎. Eller hvad med et fag på uni? Fagene starter typisk medio januar, og kursus katalog offentliggøres i december. Held & lykke!!!

    • Ja, har kigget på noget forskelligt. Udfordringen er lige at gennemskue at det ikke skal være noget, der skal udføres fra hjemmet. Det falder nok ikke i god jord at ansøge om at blive frivillig og så bagefter afslå fordi det ikke lever op til at kunne bidrage til mine behov 😉 Vil kigge på fag på uni også. God idé!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s