Sprogbarrierer

Jeg har læst engelsk på universitetet i 5 år, har været på udlandsophold i Canada i et semester og anser faktisk mig selv for at være flydende i engelsk. Eller det gjorde jeg – indtil vi flyttede herover.

Faktisk oplever jeg nu, at sproget i ret mange situationer bliver en barriere for mig. Det er ikke et problem at forstå folk, eller for den sags skyld at tale med folk når jeg skal handle ind eller lignende. Men hvis jeg skal smalltalke med folk, løber jeg nemt ind i problemer. For eksempel som den anden dag, da vi havde en af Sonnis amerikanske kollegaer til middag, hvor jeg i flere situationer gik i stå i mangel på de rigtige ord eller fik formuleret mig så kluntet, at Sonni måtte “redde” sin universitetsuddannede sprogspasser af en kone ved at uddybe hvad jeg mente.

For slet ikke at tale om, hvis jeg skal brokke mig over dårlig service, eller jeg skal ringe til banken og brokke mig over de høje gebyrer, de ikke har orienteret os om. Så går jeg helt i sort, føler mig som en del af “the Julekalender” og kan slet ikke finde andre ord end “Øhh… I am not happy with this product…” Nu er jeg heller ikke den bedste til at brokke mig på dansk, men selv hvis jeg står i en situation hvor noget er virkelig uretfærdigt, brænder jeg inde med alle de gode argumenter, jeg ville komme med hvis det var i Danmark, fordi jeg går i stå over de engelske gloser.

Bevares, jeg kan jo sagtens tale med folk, og de kan sagtens forstå mig. Men det hæmmer mig, at jeg ikke kan kommunikere så præcist som jeg gerne ville. I starten tænkte jeg ikke så meget over det, men det er ved at irritere mig mere og mere, efterhånden som jeg ikke synes det bliver bedre. Jeg ved ikke om det er fordi, jeg stadig tænker dansk og “oversætter” inde i hovedet, om det er en mangel på et dagligdags ordforråd, som man ikke lærer på skolebænken på Universitetet, eller om det er en kombination af begge. I hvert fald glæder jeg mig til jeg ikke længere skal føle mig klodset hver gang jeg åbner munden og skal sige mere end “hello, how are you”, og til jeg er i stand til at bidrage til samtaler med amerikanere uden at de står med et undrende udtryk i ansigtet over, hvad pokker det er, jeg prøver på at sige…

4 tanker om “Sprogbarrierer

  1. Havde helt glemt, hvordan jeg havde det på samme måde i starten, men det beviser jo, at det bliver bedre på sigt 🙂 Jeg tror, du har ret i, at det skyldes, at du stadig oversætter i dit hoved, og at dagligdags/smalltalk udtryk er ekstremt meget anderledes end det britisk-engelsk, som vi har lært i skolen og læst på uni. Særligt smalltalk udtrykkene er ikke noget, som man kan læse sig til i en bog. Den bedste øvelse for mig var at lære at smalltalke med butiksassistenter mv., som jeg har skrevet om her: http://danishinsanfrancisco.com/2013/05/04/hello-how-are-you/.
    Øvelse. Øvelse. Øvelse 🙂

  2. Jeg er helt enig med ovenstående. Jeg har jo ikke den lange universitetsbaggrund. Så jeg kan mærke at jeg benytter det, at faktisk er ret god til at parodiere. Det kan man godt benytte konstruktivt lige netop her. Man lægger mærke til formen, måden og betoningerne i sproget, og så er der meget der glider af sig selv.
    Det er helt sikkert ikke perfekt, og måske de af og til tænker “the julekalender”. Men man føler sig ikke så hæmmet, men nærmest lidt tryg fordi man føler at bølgelængden til budskabet er der.
    Jeg har lidt det omvendte: Jeg tænker ofte på engelsk, eller i engelske fraser/udtryk. Det tror jeg hjælper.
    Jeg har en norsk kollega som slet ikke virker interesseret i at få bare lidt styr på detaljerne i sin kommunikation med. Det er synd, for det er ofte ret banale ting der ligger til grund for misforståelser.
    Jeg tror også på smalltalk. Det er også så hyggeligt. Man møder så mange sjove mennesker på den måde. Smadder interessant.
    You can do it!! Som de siger derovre: Just do it

  3. Kan så tydeligt huske frustrationen og ikke mindst overraskelsen over, hvor mange gange tungen slog knuder, når jeg skulle fortælle eller spørge om noget helt banalt – til trods for at man havde taget en hel uddannelse på/i engelsk. Men hvis du kan overskue det, så skriv nogle af dine sprogspassere/”uheld” ned – de kan være ret sjove om et års tid:) jeg glemmer aldrig da min medstuderende underholdte et stort canadisk selskab med hvordan hun “every night had to do some exercises with her thong(tongue) to become better at expressing herself. Eller da en anden dansker der var flyttet permanent til Canada spurgte sin svigerfar “if he would like wedgies(veggies) with his meat”. Ja, man kan nemt komme galt afsted og jeg har selv præsteret, dog lidt i en anden boldgade, at sende et oplæg ud til 30 medstuderende på et advanced economics MBA kursus med titlen “SLUT” (for det kaldte jeg altid mit endelige dokument i DK). Men så vidste alle de overambitiøse kinesere også hvem hende den danske blondine der fattede minus var:)

  4. 😀 Fantastisk at høre at jeg ikke er den eneste, der rammer lidt ved siden af engang i mellem. Jeg ved for eksempel ikke hvorfor jeg i mit hovede bliver ved med at kalde et tæppe (af den slags man tager over sig, når man fryser) for a carpet. Det sidder lissom bare fast fra engang jeg spurgte på en udendørs restaurant “if they had a carpet”…
    Men ja, øvelse og atter øvelse er nok nøgleordene. Og så ikke at være bange for at få røde ører af og til. Men det er jeg nu så heller ikke… 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s