Tilbageblik på kanten til et nyt år.

Så blev det også årets sidste dag i Delaware. På Facebook er folk allerede i fuld gang med ønsker om et godt og lykkebringende 2014, mens vi her i Delaware har gået rundt i en snurrende jetlag bobbel de sidste par dage efter vi i søndags kom “hjem” efter en lang og god juleferie i Danmark.

Og det der med at komme “hjem til USA” er egentlig ret godt. Man kan åbenbart godt føle sig hjemme 2 steder, viser det sig. For det var tiltrængt og dejligt at komme hjem til USA efter nogle helt vildt dejlige dage hjemme i Danmark hvor der var fart på, men også masser af skønne gensyn med både familie og venner.

Nytår får mig altid til at reflektere lidt ekstra over det år, der er gået, og det år, der kommer. Og i år er ingen undtagelse, for 2013 har for Sonnis og mit vedkommende i allerhøjeste grad budt på store beslutninger, rutschebaneture og ikke mindst masser af nye oplevelser.

2013 var året hvor…:

  • Vi tog vores livs hidtil største beslutning
  • Jeg blev udfordret på mit tryghedsgen og behovet for at kunne forudsige hvad der venter rundt om det næste hjørne
  • Jeg fandt ud af, at alting nok skal gå
  • Vi kom tættere på hinanden
  • Jeg fejrede min fødselsdag i New York
  • Vi fik vores første besøg hjemmefra
  • Vi oplevede nye sider af USA

Jeg er ikke helt færdig med at reflektere over det kommende år, men jeg glæder mig til 2014. Men det bliver uden tvivl mindst lige så begivenhedsrigt, og kommer med sikkerhed til at byde på flere USA oplevelser sammen med venner og familie på besøg hjemmefra. Og så kommer det helt sikkert også til at byde på flere rutschebaneture og masser af udfordringer. Men vi glæder os, gør vi. For det bliver godt!

Rigtigt glædeligt nytår til alle venner, familie og andre besøgende på bloggen. Jeg håber, I vil blive ved med at følge med i vores amerikanske oplevelser.

Vi ses i 2014! Vi starter lige året med et par dage ved en pool i Orlando.

Reklamer

Hej Danmark!

Hej København. Hej gråvejr. Hej smagfuldt julepynt og ægte julestemning. Hej venindebesøg, kaffeaftaler, familiemiddage og gensyn med en helt masse mennesker der har været savnede!

De næste par uger bliver sandsynligvis lidt stille herfra for kalenderen er fyldt med alle mulige dejlige ting. Men jeg vender stærkt tilbage i det nye år!

I mellemtiden skal der lyde en rigtig glædelig jul til alle jer, vi ikke har tid til at besøge mens vi er i DK og til alle jer, der ellers måtte følge med her på bloggen.

It’s not who you know, but who knows you

Jeg er kommet til den erkendelse, at hvis det her skal blive godt på den lange bane, skal jeg have mig et job før eller siden. Og jeg kan mærke, at jeg trænger til at bruge mig selv og føle mig mere grounded i vores amerikanske tilværelse. Og det bliver jeg ikke ved at blive ved med at rende rundt herhjemme som hausfrau. Så jeg har taget et skridt i en ny retning, som forhåbentlig fører mig mod et job her i USA på et tidspunkt.

I den forbindelse har jeg mødtes med en karrierecoach der skal hjælpe og rådgive mig i den proces det bliver at finde et job herovre. Jeg vidste godt, at jobsøgningsprocessen ville være anderledes herovre. Og jeg var godt klar over, at netværk spiller en helt anden rolle herovre end det gør i Danmark. Men at jeg skal ændre mit danske mindset så meget, er jeg alligevel er jeg virkelig blevet overrasket over.

For det første skal mit CV og ansøgning naturligvis amerikaniseres. Det gør jeg ved at undlade alle de “bløde” ting, som at jeg er motiveret, fleksibel og god til teamwork. Der er heller ingen arbejdsgivere, der er interesseret i at læse at jeg har et liv uden for arbejdet – hvis man f.eks. står på ski i sin fritid, vil de være bekymret for om man falder og brækker benet så man ikke kan komme på arbejde. Fokus i både CV og ansøgning skal hele tiden holdes på, hvordan jeg kan give virksomheden profit (i form af bundlinie, forstås). Selv ansøgningen, som blot er et “cover letter”, skal udelukkende bestå af en opremsning af de kvalifikationer jeg har i forhold til virksomhedens krav, og ikke mere. Intet om værdier, motivation eller hvem er jeg. Det er de ikke interesserede i. Det fylder sandsynligvis lidt mere til selve samtalen, men mit blødende HR-hjerte siger mig altså, at det sjældent er de personer med de, på papiret, rigtige kvalifikationer, der altid er det bedste match for virksomheden og jobbet! Og hvordan vil de så få de bedste kandidater ind til samtale? Nej, hele rekrutteringsprocessen er ret tilfældig på den måde, og coachen kunne da også fortælle mig, at 65% af alle jobs i USA bliver besat gennem netværk.

Hele perspektivet på rekruttering er bare så meget anderledes end hvad vi er vant til i Danmark. Der hvor jeg kommer fra, spiller personlighed, motivation og værdier i sidste ende en meget større rolle end den hardcore faglighed, og jeg har i flere tilfælde siddet med ved samtaler, hvor den mindre erfarne kandidat fik jobbet, fordi han/hun overbeviste ansættelsesudvalget om sin motivation for jobbet og havde en personlighed, der passede bedre til jobbet end de andre kandidater.

Som sagt vidste jeg godt, at netværksdelen ville fylde meget, men jeg får min sag for, hvis den danske vi-praler-ikke-for-meget-med-vores-kvalifikationer-Anne og jeg-vil-ikke-tage-for-meget-af-folks-tid-Anne skal ringe rundt til store virksomheder og invitere vigtige HR chefer på kaffe for at høre lidt om hvordan HR feltet udvikler sig her i USA i forhold til Danmark, for at etablere mit netværk. Det hele handler ifølge ham om at komme ud og gøre sig selv så synlig og tilgængelig som overhovedet muligt. Han startede ud med at sige “once it was: It’s not what you know, it’s who you know. But know it’s changing to: It’s not who you know, it’s who knows you.”

Amerikanerne har bare et helt andet forhold til netværk end vi er vant til i Danmark. Han så lidt mærkelig ud i hovedet, da jeg fortalte ham, at det ville være meget usædvanligt, at du i Danmark, ville kunne invitere en højtstående HR chef på kaffe bare for at høre hans holdning til HR’s udvikling i Danmark med det formål at etablere et netværk for din egen personlige jobsøgningsproces. Men det er tilsyneladende, sådan noget man gør herovre. Og man råber til verden hvor god man er, hvor mange resultater man har opnået, og – ikke mindst – hvor dygtig andre synes man er. Det bliver en kæmpe udfordring for mig.

Så første skridt efter at jeg har amerikaniseret (anonymiseret om man vil) mit CV, er at etablere mig et netværk. Jeg har tænkt mig at klø på med opgaven, omend jeg endnu ikke ved, om jeg vil tage den helt så aggressive approach til det, som han foreslog. Jeg må vel i første omgang sørge for, at jeg kan genkende mig selv i det, jeg gør, og så amerikanisere det så meget som muligt.

You’re in Bawlmore, ‘hon!

Vi var i Baltimore sidste weekend. Eller Bawlmore som lokale ville udtale deres hjemby. Der er en helt særligt dialekt i Baltimore, hvor de sluger stavelserne – lidt ligesom rigtigt Aalborgensisk!

Ægte “Bawlmoreans” bor i Bawlmore, Murlin (Baltimore, Maryland) in ‘Merca (America). Når de er tørstige, drikker de wooder (water) og om sommeren tager de downey owe shin (down to the ocean). De tiltaler de fleste ‘hon (honey) og sluger stavelserne på ord som bleeve (believe) og spensive (exspensive). Det er charmerende og særligt med en så karakteristisk dialekt, og derudover var Baltimore en positiv overraskelse i sig selv.

Sonni og jeg har tidligere kørt forbi Baltimore fra motorvejen og set de store fabrikker og den overvældende industri, der omgiver byen. Derfor var vores forestilling, at Baltimore var præget af at være en arbejderby med stort A med en masse industri og ikke så vældigt charmerende.

Nu er der helt sikkert mere til Baltimore, end vi oplevede på vores ene dag i byen, men vi havde en fantastisk hyggelig dag ved den flotte havnefront, hvor der ligger gamle krigsskibe til udstilling og besøg (bl.a. USS Constellation, som er det sidste sejlskib i den amerikanske flåde, og som spillede en stor rolle i befrielsen af afrikanske slaver under den amerikanske borgerkrig i 1800 tallet). Havnen i Baltimore bærer tydeligt præg af, at skibsbygning har været en vigtig industri gennem tiden, men jeg synes, der er gjort meget ud af, at gøre det turistvenligt og indbydende samtidig med at det har bevaret sin historie.

Vi tog en havnetaxi og sejlede gennem havnen til Fell’s Point, som blev grundlagt af en englænder William Fell tilbage i 1700 tallet. Det ses tydeligt i dag med brostensbelagte gader, masser af små butikker, barer og restauranter. Masser af historie og stemning. Det var en kold dag, så vi tilbragte en del tid med at spise frokost og varme os på en hyggelig pub, men på en varmere dag, havde det været perfekt at tage havnetaxaen rundt og udforske flere af Baltimore’s forskellige kvarterer.

IMG_3451

Baltimores havnefront

IMG_3448

Akvarium på havnefronten

IMG_3460

Baltimore set fra oven

IMG_3465

Udsigt ud mod nogle af de ældre kvarterer, hvor man godt kan se, at det er en klassisk amerikansk arbejderby uden mange af de karakteristiske højhuse

IMG_3452

USS Constellation

IMG_2046

USS Constellation

IMG_2039

Havnefront og krigsskib set fra vandet

IMG_3481

Indsejling til Fell’s Point

IMG_2099

Hyggelige gader i Fell’s Point

IMG_3483Baltimore er bestemt flere besøg værd – særligt når vejret bliver varmere! Der er masser af historie i byen og mange steder, der er værd at udforske mere.

Stilhed…

Der har været stille på bloggen (TAK fordi du stadig kigger forbi og læser med!), og det skyldes, at jeg har haft besøg af min lillesøster den sidste halvanden uges tid. Vi har hygget os SÅ meget og oplevet en masse, og det har været fantastisk med besøg hjemmefra med alt hvad der sig hører af opdateringer på familie og venner i Danmark, masser af sludren og bare at være sammen med et menneske, man kan være 100% sig selv sammen med.

Hun er taget hjem i dag, og nu fylder stilheden pludselig en del. Ikke fordi hun er sådan en der larmer særligt meget, men jeg føler det lidt tomt inden i. Det var underligt at sætte hende af i lufthavnen i eftermiddag. Ikke fordi der går lang tid til jeg ser hende igen, for vi rejser på juleferie i Danmark om 14 dage. Men følelsen af, at hun skal hjem til Danmark, og jeg skal blive her, overmandede mig på vej hjem i bilen. Danmark føles som mit hjem, men det er det ikke mere. Sonni spurgte sådan lidt spøgefuldt: “du ved godt, du bor i USA, ikke?” Og ja, det ved jeg godt. På overfladen. Men det er som om den følelse ikke er trukket helt ind i knoglerne.

Så det var egentlig ret komisk. I dét øjeblik, da jeg afleverede hende i terminalen, ville jeg gerne tage hendes plads og rejse hjem. Hun ville hellere blive her i USA end at skulle hjem til Danmark. Men nu sidder hun i et fly på vej over Atlanten med snuden rettet mod en hverdag i Danmark og alle de små ting, jeg savner ved København…

Nå, men for at det hele ikke skal blive for sentimentalt, så havde vi nogle helt fantastiske søsterdage, der blandt andet indebar meget ømme fødder efter at have travet Manhattan tynd og amerikansk college football med “hjemmeholdet” University of Delawares “Fighting Blue Hens”. Vi har holdt Thanksgiving med alt hvad der sig hører til, været på “Black Friday” udsalg sammen med tusindvis af andre amerikanere, og vi har været en tur i Atlantic City og Baltimore. Sidstnævnte fortjener et indlæg for sig selv, for det var på alle måder en positiv overraskelse.

1463079_10152047973339901_1920012104_n

Glædeligt søstergensyn i NYC. Jeg havde fuldstændigt glemt (!) hvor fantastisk Brooklyn Bridge egentlig er..!

IMG_3408

Atlantic City off-season. Øde, mennesketom og lidt af en spøgelsesby. Men solen skinnede og vi blev blæst godt igennem, som på en gåtur ved Vesterhavet.

IMG_3412

Apropros Vesterhavet, så var der lidt om snakken…

IMG_3409

Flot memorial over de New Jersey-soldater, der faldt i Koreakrigen. Der var mange ligheder til mindesmærket over selvsamme krig i Washington DC

IMG_3402

Stor, men kold, oplevelse for alle parter! University of Delaware’s Fighting Blue Hens mod Villanova Wildcats. Fantastisk flot udsigt fra tilskuerpladserne, og en all-american oplevelse.

IMG_3432

Thanksgiving-middagen er serveret. Der blev lavet kalkun, mashed potatoes og pecan pie, og vi havde en mægtig hyggelig dag med en del af den øvrige “Danskerkoloni” med pakkespil og gåtur i skoven efter maden. Jeg var helt i julestemning bagefter, fordi det føltes så hjemligt det hele.

IMG_2038

Teaser fra Baltimore. Det var en virkelig god dag.

Så selvom der er stille herhjemme nu, og det er lidt tomt indeni, glæder jeg mig over nogle dejlige dage og en masse gode oplevelser med min søster. Og selvom jeg savner Danmark og venner og familie lidt ekstra lige nu, glæder jeg mig til lige så mange gode oplevelser med flere besøgende fra Danmark.

Follow my blog with Bloglovin