Stilhed…

Der har været stille på bloggen (TAK fordi du stadig kigger forbi og læser med!), og det skyldes, at jeg har haft besøg af min lillesøster den sidste halvanden uges tid. Vi har hygget os SÅ meget og oplevet en masse, og det har været fantastisk med besøg hjemmefra med alt hvad der sig hører af opdateringer på familie og venner i Danmark, masser af sludren og bare at være sammen med et menneske, man kan være 100% sig selv sammen med.

Hun er taget hjem i dag, og nu fylder stilheden pludselig en del. Ikke fordi hun er sådan en der larmer særligt meget, men jeg føler det lidt tomt inden i. Det var underligt at sætte hende af i lufthavnen i eftermiddag. Ikke fordi der går lang tid til jeg ser hende igen, for vi rejser på juleferie i Danmark om 14 dage. Men følelsen af, at hun skal hjem til Danmark, og jeg skal blive her, overmandede mig på vej hjem i bilen. Danmark føles som mit hjem, men det er det ikke mere. Sonni spurgte sådan lidt spøgefuldt: “du ved godt, du bor i USA, ikke?” Og ja, det ved jeg godt. På overfladen. Men det er som om den følelse ikke er trukket helt ind i knoglerne.

Så det var egentlig ret komisk. I dét øjeblik, da jeg afleverede hende i terminalen, ville jeg gerne tage hendes plads og rejse hjem. Hun ville hellere blive her i USA end at skulle hjem til Danmark. Men nu sidder hun i et fly på vej over Atlanten med snuden rettet mod en hverdag i Danmark og alle de små ting, jeg savner ved København…

Nå, men for at det hele ikke skal blive for sentimentalt, så havde vi nogle helt fantastiske søsterdage, der blandt andet indebar meget ømme fødder efter at have travet Manhattan tynd og amerikansk college football med “hjemmeholdet” University of Delawares “Fighting Blue Hens”. Vi har holdt Thanksgiving med alt hvad der sig hører til, været på “Black Friday” udsalg sammen med tusindvis af andre amerikanere, og vi har været en tur i Atlantic City og Baltimore. Sidstnævnte fortjener et indlæg for sig selv, for det var på alle måder en positiv overraskelse.

1463079_10152047973339901_1920012104_n

Glædeligt søstergensyn i NYC. Jeg havde fuldstændigt glemt (!) hvor fantastisk Brooklyn Bridge egentlig er..!

IMG_3408

Atlantic City off-season. Øde, mennesketom og lidt af en spøgelsesby. Men solen skinnede og vi blev blæst godt igennem, som på en gåtur ved Vesterhavet.

IMG_3412

Apropros Vesterhavet, så var der lidt om snakken…

IMG_3409

Flot memorial over de New Jersey-soldater, der faldt i Koreakrigen. Der var mange ligheder til mindesmærket over selvsamme krig i Washington DC

IMG_3402

Stor, men kold, oplevelse for alle parter! University of Delaware’s Fighting Blue Hens mod Villanova Wildcats. Fantastisk flot udsigt fra tilskuerpladserne, og en all-american oplevelse.

IMG_3432

Thanksgiving-middagen er serveret. Der blev lavet kalkun, mashed potatoes og pecan pie, og vi havde en mægtig hyggelig dag med en del af den øvrige “Danskerkoloni” med pakkespil og gåtur i skoven efter maden. Jeg var helt i julestemning bagefter, fordi det føltes så hjemligt det hele.

IMG_2038

Teaser fra Baltimore. Det var en virkelig god dag.

Så selvom der er stille herhjemme nu, og det er lidt tomt indeni, glæder jeg mig over nogle dejlige dage og en masse gode oplevelser med min søster. Og selvom jeg savner Danmark og venner og familie lidt ekstra lige nu, glæder jeg mig til lige så mange gode oplevelser med flere besøgende fra Danmark.

Follow my blog with Bloglovin

Reklamer

2 thoughts on “Stilhed…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s