Your application has been approved…

I går fik jeg et brev fra U.S. Citizenship and Immigration Services. “Your application for employment authorization has been approved.”

Det betyder at jeg lovligt må tage arbejde i USA. Shit.

Jeg bør vel egentlig føle mig ret heldig og fejre det – for det er mere end mange andre “immigrants” nogen sinde får lov til (at de så gør det alligevel, er en anden sag..). Men jeg var ikke umiddelbart i fejringshumør i går. For det betyder, at jeg nu skal til at arbejde mere seriøst med det der jobsøgning og ikke bare tale om det. Og tage stilling til en helt masse ting med arbejdstider, benefits, ferie osv. Nu har jeg ikke den undskyldning mere, at myndighederne stadig er ved at  behandle min ansøgning.

En helt anden ting er, at jeg så småt allerede begynder at føle, at jeg har været lang tid væk fra arbejdsmarkedet og “mit fag”. Det er utroligt så lidt der skal til, for at man begynder at tvivle på sit eget potentiale. For de venner og familie, der går rundt i ledighedsmøllen derhjemme, har jeg enormt stor respekt for den indsats det kræver, at blive ved med at fokusere på eget potentiale og arbejdsmæssige styrker. For jeg ved jo godt, at jeg i den ligning slet ikke har været væk fra arbejdet særligt længe. På den ene side føler jeg, at jeg bare burde komme i gang og finde et job så hurtigt som muligt, og på den anden side skræmmer det mig helt vildt at skulle performe i en helt ny kultur, på et andet sprog og med helt vildt mange andre ubekendte faktorer.

Jeg ved jo godt hvad der skal til…. men det er bare så pokkers meget rarere at stikke hovedet i busken og lade som ingenting…

MEN skal vi nu ikke lige tage ja-hatten på? For så kunne man jo argumentere, at det er et godt tegn, at 2014 starter med at jeg får arbejdstilladelse. Især når nu et af mine mål i 2014 rent faktisk var at få et arbejde (ja, for det var det jo, ikke?). Og så er det vel bare at tage en dyb indånding, sætte den ene fod foran den anden og se hvad der sker?

8 tanker om “Your application has been approved…

  1. Tillykke!! Ferie og benefits er nederen herovre, til gengæld hører jeg fra andre europæere, at det er 100 gange sjovere at gå på arbejde i USA. Det må du så til sin tid fortælle, om du er enig i 😉 Og jeg kan (desværre) fortælle, at jeg efter to omgange barsler, hvor jeg var væk i et helt år ad gangen, følte efter to dage, at jeg ikke havde været væk. ‘You can do it’! Og hvis det ikke funker, så skifter du bare job. Ved ikke om det kun er i SF, men her skifter folk arbejde, som vi andre skifter tandbørste!

  2. Pingback: Erkendelser | Denmark to Delaware

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s