Amerikanske stereotyper vol. 2

Ung fyr i bussen på vej fra NYC hjem til familien i Delaware. Tilsyneladende succesfuld og trendy ung fyr midt i tyverne, gift og med godt job i The City. Inden ankomst taler han med sin mor i telefonen om planerne for weekenden. Bl.a. hvornår der er planlagt bible study. Derefter hiver han en bibel op af tasken og begynder meget koncentreret at læse i den.

Kvinde i eksklusivt stormagasin på Manhattan. Ikke et hår sidder forkert og hun er ulasteligt klædt. Hun har datteren med på sko-shopping. Datteren prøver mange forskellige slags – bl.a. de blå Mahnolo Blahnik-stiletter fra Sex and the City. De er fremstillet specielt til den film, fortæller ekspedienten. De 5.000 kr, skoene koster, er tydeligvis et lille greb i lommen for moren, hvis det er dem, datteren beslutter sig for.

Frivilligt arrangement for High School-elever, hvor forældrene har sørget for aftensmad til eleverne. Maden består denne gang af pizza, men kunne lige så godt være Fried Chicken eller Chinese Food. Buttet teenagepige styrer direkte mod den enorme stak af pizzaer og spørger efter en “cheese pizza”, mens hun forsikrer om, at det er den eneste slags hun spiser. Efterfølgende, da eleverne skal fra den ene bygning til den anden, hvilket er ca. 100 m, kører hun i bil derhen. Da et par af hendes kammerater drillende råber til hende, at hun er lazy, er hendes svar: “I’m not lazy, I’m American”. Godt så.

Oversized buffetrestaurant i Florida. Der er mange forskellige typer, men mest overvægtige mennesker i velourjoggingsæt og udtrådte badesandaler. Ved bordet ved siden af os sidder to kvinder, en ældre og en yngre, med fyldte tallerkener på bordet. De holder hinandens hænder mens den ældre kvinde højt og tydeligt beder bordbøn og takker Gud for deres
måltid. “Amen” og de spiser deres mad og hygger sig lige som alle andre.

Vores soundtrack vol. 2

I anledning af, at det er søndag, synes jeg det må være tid til lidt musik igen her på bloggen til at slutte ugen godt af.

Det, der p.t. spilles i ring på vores radio for tiden er blandt andet:

Of Monsters and Men – åbenbart et islandsk band med eventyrfyldte tekster, som f.eks. i dette nummer. Og så har de skudt papegøjen ved at komme med på soundtracket til den store biograffilm the Secret Life of Walter Mitty (som jeg ikke har set.. er den go’?)

Broken Bells. Jeg tænker Bee Gees? Og så har de fået hende fra House of Cards med i videoen!

The Head and the Heart. Hipster-alarm i videoen, men nummeret er nu meget godt alligevel 😉

Vance Joy. Overrraskende nok er han Australier (ja, jeg ved ikke hvorfor det skulle være overraskende, men jeg synes ikke han lyder særligt Australsk).

God søndag!

Florida, The Sunshine State… Not so much!

Dette indlæg er efterhånden long overdue, men derfor skal vores tur til Florida ikke gå ubemærket hen her på bloggen. Heller ikke selvom der ikke var meget varme eller solskin over vores lille getaway til “The Sunshine State”. For det kan åbenbart sagtens lade sig gøre at besøge Florida uden at få så meget som en solbrændt næsetip eller få brug for den medbragte solcreme, som var blevet fundet frem fra det bagerste af skabet.

Vi tog afsted torsdag morgen d. 2. januar, og den meget omtalte snestorm i det nordøstlige USA betød, at kulden flyttede sig sydpå, og vi fredag havde omkring 10 grader i Florida. Lørdag var vejret noget lunere, men uden meget sol. Så vi gik faktisk og småfrøs lidt. Takket være Hotels.com ganske udmærkede rewards-program kunne vi indløse en gratis overnatning, så vi havde derfor besluttet os for et hotel af den lidt finere slags med spa afdeling og træningscenter – hvilket var en god beslutning, når nu vejret udenfor ikke indbød til meget solbadning og plasken i poolen.

Turens højdepunkt – udover hotellets spa-afdeling – var uden tvivl Kennedy Space Center. Uden rigtigt at vide hvad vi skulle forvente, havde vi begge meget høje forventninger til besøget. Og vi blev ikke skuffede! Når man besøger Kennedy Space Center, er der forskellige tours, som er inkluderet i billetprisen. Vi tog en bustur ud til en udstilling om Apollo 11-missionen med den originale Saturn V raket udstillet. Imponerende syn! På vejen kom vi forbi de rigtige launch pads hvor de rent faktisk har sendt adskillige rumraketter og rumfærger afsted (og stadig gør!). Den anden tur, der bestemt er et besøg værd, er Atlantis-udstillingen. De har rent faktisk den originale Atlantis-rumfærge udstillet. Så imponerende at stå foran denne konstruktion og tænke på, at den rent faktisk har været i rummet og tilbage igen adskillige gange.

Derudover kunne vi se ægte rumdragter gennem tiden, landingskapsel og et stykke månesten. Alle de udstillede effekter var originale fra de forskellige rummissioner og ikke blot rekonstruktioner. Derudover var det lige dele informativt, interessant og dramatisk, så vi var begge to fanget fra start til slut – til trods for at ingen af os på forhånd er særligt ruminteresserede eller naturvidenskabeligt anlagt. Man kan sige meget om amerikanernes hang til dramatik og tackyness, men her var det lige præcist så storslået sat op og dramatisk fortalt, at det gik rent ind hos os – og alle andre besøgende – uden at kamme over til at blive for meget, som man ellers godt kunne blive bange for.

Apollo 11 og Saturn V raketten.

Apollo 11 og Saturn V raketten. Se lige hvor stor den er i forhold til de bittesmå mennesker, der står nedenunder.

Atlantis-rumfærgen som er den første genanvendelige rumfærge NASA har bygget. Imponerende hvad mennesket er i stand til i dag!

Atlantis-rumfærgen som er den første genanvendelige rumfærge NASA har bygget. Imponerende hvad mennesket er i stand til i dag!

Rumdragt. Altså en original en af slagsen. Syntes det var så imponerende at tænke på!

Rumdragt. Altså en original en af slagsen. Syntes det var så imponerende at tænke på!

Derudover er der også en IMAX biograf, som jeg tror bestemt er et besøg værd, men som vi ikke nåede fordi parken lukkede. Man kan sagtens bruge en hel dag – særligt i højsæsonen hvor der er lange køer til de forskellige ture og udstillinger. Men det er helt bestemt det værd!

Entreprisen er lidt dyr ($ 50 for voksne, $40 for børn), men igen – det er alle pengene værd. Et godt tip til attraktioner i Florida er, at tjekke siden http://www.orlandofuntickets.com for billige billetter. Vi sparede 11 dollars pr. person for vores billetter.

Udover gråvejr og nyopdaget rum-fascination bød Orlando desuden på alligator-zoo, cabrioletkørsel og et forsinket fly på vej hjem pga snevejr oppe nordpå (mens solen og varmen var kommet til Florida og det var 25 grader udenfor!).

Man kan sagtens have toppen nede på sådan en bil, selvom det er gråvejr og halvkoldt...!

Man kan sagtens have toppen nede på sådan en bil, selvom det er gråvejr og halvkoldt…!

Your application has been approved…

I går fik jeg et brev fra U.S. Citizenship and Immigration Services. “Your application for employment authorization has been approved.”

Det betyder at jeg lovligt må tage arbejde i USA. Shit.

Jeg bør vel egentlig føle mig ret heldig og fejre det – for det er mere end mange andre “immigrants” nogen sinde får lov til (at de så gør det alligevel, er en anden sag..). Men jeg var ikke umiddelbart i fejringshumør i går. For det betyder, at jeg nu skal til at arbejde mere seriøst med det der jobsøgning og ikke bare tale om det. Og tage stilling til en helt masse ting med arbejdstider, benefits, ferie osv. Nu har jeg ikke den undskyldning mere, at myndighederne stadig er ved at  behandle min ansøgning.

En helt anden ting er, at jeg så småt allerede begynder at føle, at jeg har været lang tid væk fra arbejdsmarkedet og “mit fag”. Det er utroligt så lidt der skal til, for at man begynder at tvivle på sit eget potentiale. For de venner og familie, der går rundt i ledighedsmøllen derhjemme, har jeg enormt stor respekt for den indsats det kræver, at blive ved med at fokusere på eget potentiale og arbejdsmæssige styrker. For jeg ved jo godt, at jeg i den ligning slet ikke har været væk fra arbejdet særligt længe. På den ene side føler jeg, at jeg bare burde komme i gang og finde et job så hurtigt som muligt, og på den anden side skræmmer det mig helt vildt at skulle performe i en helt ny kultur, på et andet sprog og med helt vildt mange andre ubekendte faktorer.

Jeg ved jo godt hvad der skal til…. men det er bare så pokkers meget rarere at stikke hovedet i busken og lade som ingenting…

MEN skal vi nu ikke lige tage ja-hatten på? For så kunne man jo argumentere, at det er et godt tegn, at 2014 starter med at jeg får arbejdstilladelse. Især når nu et af mine mål i 2014 rent faktisk var at få et arbejde (ja, for det var det jo, ikke?). Og så er det vel bare at tage en dyb indånding, sætte den ene fod foran den anden og se hvad der sker?

Godt nytår!

Jeg er pr. definition ikke særligt vild ved nytårsaften. Ideen med at starte forfra på et nyt år, jo, men hypet omkring den perfekte fest, som altid ender med folk, der bliver for fulde og skændes i køkkenet, bulder og brag overalt og overmodige mennesker, der lige skal vise hvor seje de er til det der fyrværkeri? Not so much.

Vores nytårsaften fejrede vi i Philadelphia med jetlag kombineret med stille og rolig late night dinner. Truth be told var det ikke den bedste kombination, for det betød at vi måtte give fortabt inden midnatsfyrværkeriet over havnen – som vi ellers ville have haft første parket til fra vores bord i restauranten.

Men jeg tror ikke vi gik glip af så meget, for det var en spøjs oplevelse med det nytår. Der var ingen feststemning i gaderne, ingen børn der smed heksehyl og knaldperler og ingen brag fra raketter i det fjerne. Selvom jeg i sagens natur ikke er så vild med det traditionelle fyrværkeri-kaos, så giver det alligevel en helt speciel stemning selve nytårsaften, og der er altså et eller andet over det der med at “skyde det nye år ind” og at de øde gader stadig lugter lidt af krudt den 1. januar.

Jeg tror ikke nytårsaften på samme måde samler nationen i USA som det gør i Danmark. På det hotel vi overnattede på, havde pizzabuddet fast rutegang, og i gaderne var der masser af mennesker der tydeligvis ikke gjorde noget særligt postyr af, at det var årets sidste aften. Selvom der også var masser af mennesker i deres fineste dress, var der ærligt talt ikke meget nytårsstemning over byen.

Og det der med at vores Dronning taler til hele nationen nytårsaften er altså også ret specielt. Særligt når man sidder i udlandet og længes en smule hjem. Jeg havde i høj grad en følelse af at høre til i Danmark, selvom vi har valgt at bosætte os i udlandet, og jeg synes det er enormt samlede for vores lille nation at vi har den tradition. Det gav os desuden lidt af den danske højtidelige nytårsstemning at vi havde mulighed for at se Dronningens nytårstale.

På trods af jetlag havde vi en hyggelig aften, selvom den ene af os bogstaveligt talt var ved at falde i søvn over hovedretten (og det var ikke mig…!).

Dagen derpå hygger vi os med Hariboslik og Netflix i sofaen herhjemme, så selvom årets første dag i år ikke betyder tømmermænd, holder vi stadig fast i den tradition der hedder sofahygge og biograffilm. For der er jo ingen grund til at lave for meget om på traditionerne, vel?