Ægte Sydstatsidyl

Det første stop på vores roadtrip var Charleston, South Carolina. Vi havde hørt rigtigt meget om den fine, smukke, idylliske by med hyggelige brostensbelagte gader og flot gammel arkitektur. Det var en rigtigt hyggelig by, men jeg tror, at den gør sig bedre en rigtig varm og tung sommerdag, hvor man kan sidde rundt omkring på skyggefulde terrasser og drikke icetea og limonade, end den gjorde sig en våd og blæsende februardag, hvor der ikke var mange mennesker i gaderne. Vi gik en tur og fik frokost, hvorefter vi besluttede os for at køre videre til Savannah i Georgia, som ligger et par timers kørsel længere sydpå.

Lidt menneskeforladt, men hyggelig bymidte i Charleston

Savannah, derimod, gav os et helt andet førstehåndsindtryk, og selvom det faktisk var meningen, at vi skulle have kørt videre sydpå samme aften, besluttede vi os spontant for at tage en ekstra nat her. Savannah havde den samme charmerende sydstatsidyl som Charleston, men gav os med det samme indtryk af at være en by med mere stemning, flere barer og restauranter. Måske var det bare den dag, vi var i Charleston, for jeg tror at byen har mere at byde på, end vi oplevede den dag, men vi var klart mest begejstrede for Savannah!

I vores begejstring over en fredag aften med restaurant ved vandet, barer og gode drinks, glemte vi at tage særligt mange billeder af byen, men dagen derpå fik vi da foreviget en lille smule af stemningen og de smukke, lange alleer med store træer, der er meget karakteristisk for Savannah (og Charleston for den sags skyld også).

Overalt var der lange alleer med de store flotte ældgamle træer

At man under sit besøg i Savannah kan pakke badetøjet og tage bilen en halv time uden for byen til Tybee Island, som har den helt rigtige pastelfarvede surfer-laid-back-vibe, giver kun Savannah et ekstra plus over Charleston i min bog.

Tybee Beach lige uden for Savannah. Det var desværre ikke lige så varmt, som det ser ud på billedet…

De store, flotte træer med det der lange svævende mos, der hænger fra grenene, er for mig ægte sydstatsstemning, og jeg har utroligt mange billeder med hjem af store, flotte træer, for det var simpelthen så fascinerende hver gang vi kom forbi de her store, spøgelsesagtige, gamle træer, der er flere hundrede år gamle og ville kunne fortælle så mange dramatiske og fantastiske historier, hvis det var muligt.

På vej til Savannah tog vi derfor en lille detour væk fra motorvejen og fik stillet det største behov for store træer og smukke, lange alleer – krydret med en trailerpark, sumpområder og lokale små landsbykirker.

Det, der hænger fra træerne, er en luftplante der hedder Spanish Moss. Det er egentlig ikke mos, men lange tråde, der bæres af vinden og hægter sig fast på de store træer. Det lever af luften omkring, så hvis det lander på jorden, dør det.

Sump – mon der var alligatorer? Vi så dog ikke nogen…

Så vi startede altså turen ud med ægte systatsidyl og fantastisk smuk og karakteristisk natur – kombineret med den helt særlige southern hospitality, som Sydstaterne er så kendte for. Når man som dansker rejser til USA og finder amerikanerne hjælpsomme og imødekommende, bliver de kun endnu mere imødekommende jo længere sydpå, du kommer. Men dét er et helt andet blogindlæg.