The Big Easy – New Orleans

“Welcome to the Big Easy, girls!” blev vi mødt med den første dag i New Orleans. Vi havde været meget spændte på at komme til New Orleans, som vi havde hørt rigtigt meget positivt om. En stemningsfyldt, festlig og charmerende by med venlige og imødekommende mennesker over det hele, var det, vi hørte om byen.

På vores 2 dage i New Orleans var vi mest i “the French Quarter”, som er den gamle del af byen, som New Orleans er så kendt for. Mardi Gras, som traditionelt er festen før fasten (lige som fastelavn i DK) og fejres med karneval, fest og ballade i hele byen, var lige om hjørnet, så derfor var der allerede taget lidt hul på festlighederne rundt omkring.

French Quarter

French Quarter

Mardi Gras oppyntning

Mardi Gras oppyntning

En interessant historie om the French Quarter er, at det faktisk ikke i samme grad blev oversvømmet, da orkanen Katrina brød byens diger og resten af byen blev ødelagt af vandmasserne. Inden franskmændende ankom til New Orleans, var området beboet af indianere, der kendte deres land bedre end nogen vesterlændinge og levede i pagt med naturen. Deres bebyggelse lå på præcis det område hvor the French Quarter ligger i dag, netop fordi det ligger så højt at det ikke ville blive ramt af oversvømmelser.

Så de historiske bygninger har ikke taget synderlig skade efter Katrina, og det er enormt stemningsfyldt at slendre rundt i de små gader. Flere steder i gaderne var der gademusikanter, der efter et sindrigt system skiftedes til at spille på forskellige steder i de små gader – i behørig afstand til hinanden, så de ikke forstyrrede hinandens tilhørere. De var super talentfulde og jeg kan kun forestille mig, hvor meget mere stemning det må give i højsæsonen i forhold til en småkedelig februardag.

IMG_4047IMG_4048

Det er også i the French Quarter, man finder Bourbon Street, som er USA’s svar på Jomfru Ane Gade. Med Mardi Gras lige om hjørnet, var det, den tirsdag aften vi var der, nøjagtigt som at være i Gaden en hverdagsaften midt i julefrokostsæsonen. “Voksne” mænd i pæne khakibukser, der tydeligvis var lidt uvante i den setting, væltede rundt på må og få med stærke drinks i plastikkrus og kom med lidt for upassende kommentarer til de unge piger. Småforkølede og trætte var det ikke lige det, vi kunne rumme, så derfor satte vi kursen mod Frenchmen Street, som skulle være der, hvor alle de gode spillesteder var flyttet hen efter Bourbon Street var blevet for turistet. Det viste sig at være den helt rigtige beslutning og vi sluttede aftenen af med funky soul-rock-blues musik med den helt rigtige New Orleans feeling. Én ting er sikkert; New Orleans har masser af musik og helt sindssygt dygtige musikere over det hele.

Delta Funk på Frenchmen Street

Delta Funk på Frenchmen Street

På den lidt mere negative side synes jeg desværre, at der var mange hjemløse og folk, der bad os om penge til øl (det er da i det mindste ærlig snak!), og vi blev begge lidt triste over, at det primært var unge mennesker på vores egen alder, der vandrede rundt i gaderne. Bevares, de gør jo ingenting, men for mit vedkommende var det generende at de ind i mellem var lidt for påtrængende.

Men på afstand er det ikke det, jeg husker fra New Orleans. Det er derimod stemningen og al den lækre musik, byen emmede af. Og jeg har lyst til at tage tilbage på et tidspunkt hvor vejret er bedre, og stemningen rigtigt kan komme til sin ret!

Reklamer

5 thoughts on “The Big Easy – New Orleans

  1. Jeg er jo en Anne Rice nørd, så jeg downloadede en bog for at finde alle de steder, som hun skrev om inklusiv byens kirkegårde. Sjovt, men jeg husker INGEN tiggere?! Måske er det fordi, at jeg har NOLA på afstand, måske er jeg bare blevet hardcore pga. antallet af hjemløse og tiggere i SF, eller måske sørger de for at fjerne dem i de mest touristede sæsoner (som de gør flere steder i SF). Mærkeligt i hvert fald. Hyggeligt med de stemningsfulde billeder, vi boede på Frenchmen St, og det bliver ikke sidste besøg :-))

  2. Det kan sagtens være, at du er hærdet fra SF. Her i DE er det jo ikke noget, vi er vant til… 😉 Det var særligt nede foran den store katedral på Jackson Square og på Decanteur street, hvor vi boede. Men jeg tror også jeg oplevede dem stærkere, fordi der ikke var så mange turister i byen i februar. Eller måske var der en særlig hobo-sammenkomst op til Mardi Gras? 😉

    • Måske er jeg hærdet 😉 Men det giver også god mening, at Mardi Gras netop tiltrækker hobo-sammenkomster. I SF ser man sådanne unge ‘run away’ hobo typer (med dreadlocks) i det gamle hippie kvarter på Haight st i HELE sommerperioden!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s