Dørsælgere

Vi kender dem fra film og tv. Dørsælgerne, der går fra hus til hus i de pænere villakvarterer hvor fruen i husholdningen kan træffes hjemme i løbet af dagen.

Det ringer med jævne mellemrum på døren i løbet af dagen, og det kan være alt fra skolebørn, der samler penge ind til deres årlige skoleudflugt, folk, der vil have mig til at støtte et godt formål eller magasinsælgere, der har usandsynligt gode tilbud på abonnementer. Fælles for dem er, at de er meget veltalende, og lige præcist ved, hvordan de skal få åbnet samtalen så man ikke bare sådan lige kan slippe ud af den igen. Og det er altså markant lettere bare at smække røret på ved telefonsælgere end direkte at lukke døren i hovedet på et andet menneske. (Selvom jeg heller ikke kan få mig til bare at afbryde samtalen på telefonen.. det er altså uhøfligt – sælger eller ej..)

I går ringede det på døren igen, og det var Sonni, der åbnede for den veltalende mand fra et konkurrende energiselskab. Med løftet om at kunne spare adskillige dollars om måneden for den i øvrigt samme vare, fik han på en eller anden måde Sonni overtalt til at skrive sig op hos dem.

“Nej nej, du behøver naturligvis ikke beslutte dig nu her med det samme. Men du kan skrive dig op og forhåndsreservere aftalen. Den kan altid annulleres igen. Du skal bare ringe på det her nummer, hvis du har spørgsmål, så nemt er det.”

Så med løftet om at spare penge og ikke være bundet til noget, kombineret med en yderst veltalende og overbevisende sælgertaktik, blev vi pludselig skrevet op til at blive kunder hos dem. Efterfølgende googlesøgninger på firmaet afslørede dog, at der var mere til historien end hvad sælgeren fortalte, og det ikke var en nær så god forretning alligevel. Men det skulle jo være nemt at afmelde igen, havde den veltalende sælger lovet os. Yeah right. Sonni sad i ventekø på telefonen i hundrede år – uden at kunne komme igennem til rette sted! Så nu venter vi svar på vores email henvendelse om afmelding med forventning om, at det er lige til og uden problemer at skifte mening. Der er trods alt ikke givet nogle betalingsoplysninger eller underskrift på noget. Det bliver spændende hvor mange sælgere, vi nu får i telefonen og hvor meget reklamepost, vi begynder at modtage fra det firma fra nu af.

Lesson learned. Aldrig lad dig overtale til noget som helst af en dørsælger! Vi venter spændt på den videre udvikling i sagen, men regner naturligvis med, at det går helt uden problemer 🙂

(Og inderst inde er jeg lidt glad for, at det var Sonni, der lod sig overtale og ikke mig, for ellers havde jeg hørt for det meget længe…)

5 tanker om “Dørsælgere

  1. Ubehageligt, der er en god grund til at dørsælgere er forbudt i DK, hvor der i øvrigt er meget bedre forbrugerbeskyttelse i forhold til at binde forbrugeren. Vi har f.eks. abonnementer på blade, vi ikke kan finde ud af at opsige, fordi de ikke kan opsiges til bladet, men skal opsiges over for “the agent”, som vi ikke kan spore, hvem er. Fordi jeg har haft meget ubehagelige typer i døren, er jeg helt holdt op med at åbne op for fremmede — kan godt selv høre hvor paranoid jeg lyder, men der virker 🙂

    • Gud, jeg vidste slet ikke at de var forbudt i DK. Nå, så må jeg hellere overveje en alternativ karrierevej når jeg kommer hjem… 😉 Vi har heldigvis været forskånet for direkte ubehagelige typer, men jeg er da klart mere på vagt og mistænksom overfor deres motiver efter et lille års tid i USA end jeg var i starten. Og iøvrigt var det faktisk helt ligetil at melde sig fra igen – vi har i hvert fald fået en fin bekræftelse på det, så mere saftig var historien (heldigvis) ikke.

  2. Tak for advarslen 🙂 Den seneste jeg havde i døren startede med at spørge, om jeg var the queen eller the princess i husholdningen. Blev helt paf og stod bare og så dum ud og løftede pænt hånden hver gang (5!) han ville high five. Ville nogle gange ønske, jeg var mere uhøflig 🙂 Fik heldigvis på en eller anden måde sagt, at vi ikke var interesseret i gratis tæpperens.

    • Ha ha ha 😀 Godt du fik ham afvist og rart at jeg ikke er alene i at skulle øve mig i at droppe nogle af de pæne manerer. Men jeg kan trøste dig med, at det bliver bedre i det små – i butikker og restauranter er jeg blevet lidt bedre til at forlange en bedre service eller lign. hvis jeg synes det halter!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s