Fødselsdagsfejring

Jeg fejrede min fødselsdag i søndags med danske flag, hjemmebagt brunsviger og fødselsdagsgæster til eftermiddagskaffe. Det var en dejlig dag der føltes helt som en dansk fødselsdag skulle føles.

Sidste år fejrede jeg min fødselsdag ganske kort tid efter at jeg var flyttet herover for at starte det nye kapitel af vores liv i USA. Det var en lidt underlig dag for mig, hvor jeg prøvede at holde følelserne lidt på afstand og ikke havde behov for det helt store traditionelle fødselsdagsfejring af frygt for at få for meget hjemve.

I år var det helt anderledes, og jeg havde heldigvis en helt anden fødselsdags-følelse. Det var helt okay at fejre fødselsdag på god gammeldags dansk manér, og det gav mig ikke hjemve som sidste år. Det må være et tegn på at det er begyndt at føles mere som hjem her i USA.

Jeg har i øvrigt stillet mig selv en opgave her i efteråret, der går ud på at lære flere at kende og få etableret et større netværk her i området. Det er svært at få venner og lære folk at kende udenom et job eller andre tilbagevendende hverdagsaktiviteter. På den måde oplever jeg at det er lige så svært at lære folk at kende er i USA som det ville være i Danmark.

Gennem Facebook er jeg kommet i kontakt med nogle flere danskere der bor en lille times tid nordpå herfra, og det i sig selv at vide at der er flere “i samme båd” når nu de øvrige danskere fra Sonnis firma begynder at rejse hjem, er en stor lettelse. Derudover er jeg i fuld gang med at undersøge, hvad der findes af muligheder for mødregruppelignende netværk, og vi går endda og overvejer om vi skulle begynde at gå i kirke engang i mellem. For det er tydeligvis det, folk gør her, og det er tydeligvis der, hvor man danner et lokalt netværk. Jeg glæder mig under alle omstændigheder til at blive “stay at home mom” (fremfor blot “stay at home wife”), for der er markant flere tilbud og netværk at benytte sig af under denne titel.

Reklamer

Tilbage til hverdagen. Og en tak!

Jeg er her stadig… trods larmende stilhed fra min side.

De sidste par uger har jeg brugt sammen med disse to svesker (og deres forældre).

IMG_4968

Vi sendte Sonnis søster og familien hjem i går aftes, og den efterhånden velkendte tomhed-efter-gæster-stemning fylder nu i huset. Det har været nogle helt fantastiske uger sammen med verdens to sødeste niecer og deres forældre, og vi har nydt hvert et sekund! Pigerne er blevet amerikaniseret med Starbucks og pizza, vi har fået indhentet en helt masse kvalitetstid, og de har alle 4 fået fyldt godt og grundigt op på oplevelseskontoen.

IMG_5153

Jeg skal også huske at sige tusind, tusind tak for alle de søde og betænksomme hilsner og kommentarer, jeg har fået her på bloggen og på mail i forlængelse af mit tidligere indlæg. Det betyder helt enormt meget og gør mig meget glad. Søde eks-kollegaer fra Verdens Bedste Arbejdsplads sendte mig endda denne flotte buket med et stort tillykke med graviditeten. Hvor heldig har man lov at være?

IMG_4924Det skrider fremad med den voksende mave, og jeg har netop overstået endnu en scanning i dag. Pga mit stofskifte overvåger de babyens vækst lidt ekstra, så lige pt. går jeg til scanninger hver fjerde uge. Det passer mig fint, for jeg har jo tiden til det, og det er rart at blive bekræftet i, at alt går som det skal. Men det er virkelig tidskrævende hvis man skulle passe det sammen med et arbejde. Det er efterhånden reglen fremfor undtagelsen ved lægeaftaler og lignende, at tidspunktet jeg skal møde op åbenbart kun er vejledende fra klinikkens side, og erfaringerne siger efterhånden at det kan tage alt fra 1 time til 4 timer med ventetid og ineffektivt bureaukrati. Lægerne er meget grundige og tjekker næsten alt anatomien ved hver scanning. Noget jeg synes virker lige vel omstændigt, men når jeg nu alligevel ligger der… Og så er det jo meget hyggeligt jævnligt at få et kig til den livlige lille trold i min mave.

Så vi er på vej tilbage til hverdagen igen og jeg nyder min graviditet og den luksus det er, bare at kunne fokusere på det og have tid til mig selv og min søde mand.