Om at komme ud af fjerene og blive klar til “deadline”

Hold nu op, hvor skal jeg huske at nyde hvor priviligeret jeg faktisk er, at jeg kan sove længe på en mandag, at jeg ikke behøver at stresse over, at bilen skal til service (igen), at jeg kan mødes til hyggelige frokoster i løbet af ugen, og at jeg har masser af tid til at kigge på babyting og udstyr til børneværelset.

I virkeligheden er jeg ikke helt så god til at stoppe op og værdsætte det mens jeg står i det, og ved ugens udgang tager jeg tit mig selv i at konstatere, at “det nåede jeg heller ikke lige denne uge”. Seriøst, det er nogle gange et mysterie hvad jeg får tiden til at gå med. Sonnis kommentar i går om at han godt kunne tænke sig at bytte plads med mig, bare for et par uger (med udsigten til endnu en stressende arbejdsuge), fik mig (igen) til at stoppe op og værdsætte det lidt mere. Så i denne uge skal der ikke kun planlægges, men også udføres, og jeg vil nyde at jeg ikke behøver at stresse over et travlt arbejdsliv på samme tid.

Og apropros det med at planlægge uden at udføre, så afspejler det meget godt, hvor vi er i projekt “blive klar til baby”, der planmæssigt har deadline om en 9 ugers tid. Der er altså ikke styr på ret meget sådan rent praktisk endnu, men listerne er lange og jeg føler, at jeg har nogenlunde styr på det i hovedet. Meeen der skal også snart noget handling bag, for at vi ikke lige pludselig risikerer at stå med håret i postkassen tidligere end vi havde forventet. I hvert fald må vi snart en tur i IKEA og blive udstyret med de vigtigste ting, vi har til gengæld indkøbt kombibarnevogn, og vi skal have bestilt den autostol, vi langt om længe har besluttet os for at købe.

Jeg har i øvrigt gennemført mine 3 moduler fødselsforberedelse, som mest gik på alle de praktiske ting, hospitalet, smertelindring osv. Jeg synes overordnet det var godt og fyldestgørende, og det var især rart for mig at få sat det at føde i en amerikansk kontekst. Noget der dog overraskede mig rigtigt meget, er forholdet til smertelindring. Altså det overrasker mig ikke, at de kraftigt opfordrer til, at man tager imod smertelindring (folk gør generelt meget for at mindske den mindste form for ubehag – se bare det store udvalg af håndkøbsmedicin, man kan få i amerikanske “drugstores”), men det overraskede mig faktisk hvor få muligheder man har for mere naturlig smertelindring, og hvor lidt, der er fokus på alternative metoder som f.eks. akupunktur. Igen er det på vores hospital, det er sådan. Jeg kunne uden problemer have valgt en fødselsklinik hvor der er mere fokus på naturlig smertelindring end på medicinsk, men så ville det ikke være et hospital, og det synes jeg i sidste ende var mere trygt. Indtil nu har min opfattelse af sundhedsvæsnet faktisk været, at de har været mere holistiske i deres behandlingsbillede, end man er i Danmark, men lige præcist i dette tilfælde, kan man kun vælge medicinsk smertelindring under fødslen – epiduralblokade eller morfinlignende bedøvelse. 98% af alle fødende på vores hospital vælger en epiduralblokade, så det siger lidt om, hvor udbredt det er. Det understøtter min opfattelse, at, amerikanerne er utroligt bange for at have ondt og føle ubehag. Jeg er slet ikke imod at få medicinsk smertelindring på nogen måde, men jeg ville ikke have noget imod at have haft flere valgmuligheder.

Men jeg har stadig en god og tryg oplevelse af hospitalet, og der er ikke nogen tvivl om, at vi vil blive passet godt på derinde.

Nå, men hvis jeg skal opnå mit mål med at komme mere ud af fjerene herhjemme, må jeg nok hellere lukke ned for bloggen og computeren og komme igang med dagens projekter.

Reklamer

9 thoughts on “Om at komme ud af fjerene og blive klar til “deadline”

  1. Jeg tror det et klassisk eksempel paa at jo mere tid man har til raadighed, jo mere vokser ens opgaver til at fylde utilsvarende meget. Desvaerre er det kun noget man kender hvis man har vaeret der. Dem der altid har travlt forstaar det ikke. Og du skal ikke have daarlig samvittighed over ikke at have naaet al baby klargoeringen endnu – faktisk kan man godt ende i den modsatte groeft hvor man gaar og stirrer paa sengen, barnevognen og al toejet i kommoden og er ved at blive SINDSSYG over at ungen ikke har meldt sin ankomst endnu, naar nu alting er klar (gaet selv hvor meget jeg drev mig selv til vanvid de sidste par uger af min foerste graviditet…..)

    • Ja, du har helt sikkert ret. Jeg kan dog ikke helt undgå at spekulere over, om jeg nogensinde vil være i stand til at komme op i gear igen 😉 Men det kommer nu nok helt af sig selv om et par måneder give or take… Hvad angår babyklargøringen, så er der pt ingen fare for, at jeg er klar i alt for god tid – jeg tager det heeeelt roligt 🙂

  2. Og jeg kan supplere med, at Lucifer (læs: min eksmand) er utrolig overtroisk, så rent materielt måtte jeg nærmest slet ikke forberede mig inden mine 4 fødsler.

    Det betød åbenbart uheld, hvis man havde anskaffet for meget udstyr til at modtage baby, før babyen kom.

    Shit.

    Men hey, alting gik alligevel fint, selv om vuggen ikke var bragt op i lejligheden, og barnevognen ikke var købt ved første fødsel.

    Everything’s gonna be alright, dear 😀

    • Ja det er pokkers med det overtro… Men godt at blive mindet om, at mindre også kan gøre det, og at det i sidste ende ikke betyder noget om alting står klart og parat lige fra starten af.

  3. Samme her — grundet overtro mv. havde vi heller intet klart før lige op til. Ikke engang barnevogn. Og faktisk er det min oplevelse, at man har et bedre indblik i, hvad man kommer til at bruge, når baby er ankommet (for eksempel blev vores tremmeseng aldrigt brugt…). Og jeg fatter i øvrigt heller ikke, hvor min tid bliver af!

    • Jeg kan godt forstå hvor den slags kommer fra. Jeg tror, at jeg har brugt så meget krudt i starten af graviditeten på at bekymre mig over, om alt nu ville gå, at jeg har besluttet mig for at smide den slags tanker ud af vinduet her i slutningen og nyde det fuldt ud (og det er faktisk ret fedt at jeg er i stand til det). Men med måde naturligvis, for jeg er helt enig i, at der ikke er nogen grund til at gå helt shop-amok, før vi kender vores behov.

  4. Hej Anne. Følger med på sidelinien på din blog, det er så hyggeligt 🙂 Det med ikke at nå så meget, lyder som den følelse man også har, når man er på barsel, men ok der har man selvfølgelig også en baby som undskyldning 🙂 uanset hvad er det jo altid sundt at stoppe op og værdsætte ting i hverdagen. Jeg tænker også, at det måske ikke så negativt, at de er mere åbne for smertelindring. Jeg synes nogle gange jordmødre herhjemme er lidt for tilbageholdende med smertelindring. Jeg har ikke den mest positive oplevelse med næsten 20 timers veer uden nogen form for smertelindring (forsøgte m akupunktur, men det hjalp ikke) så for mig ville det give tryghed at vide at mulighederne er bedre. Det bliver så spændende at høre hvordan det hele går. Held og lykke herfra. Knus

    • Hej Christina 🙂 Dejligt at høre fra dig og hvor skønt at du følger med på bloggen 🙂 Tak for dit input med smertelindring, og jeg tror da, at du har helt ret. Jeg tror også, at jeg nemt kommer til at romantisere den “danske måde” at gøre tingene på – uden at det nødvendigvis er den bedste måde. Jeg er i hvert fald tryg ved det hele og stoler på, at de ved hvad de gør 🙂 Stort knus herfra!

  5. Det er så spændende at uddanne sig, jeg fik også mange sundhedsvæsen-øjenåbnere, da jeg uddannede mig som ergoterapeut 😀 Og nu er jeg pludselig færdig, så nu er det bare med at omsætte tingene ude i virkeligheden.

    – Anne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s