Længe ventet

Mandag aften den 5. Januar blev vi omsider forældre til en helt perfekt og velskabt lille søn. Vores verden er blevet vendt 180 grader på hovedet siden da med alt hvad det indebærer af amning, bleskift, søvnmangel og en altopslugende kærlighed til sådan et lille væsen.

Kort fortalt tog vi efter aftale med min fødselslæge til hospitalet søndag aften for at fødslen kunne blive sat i gang. Hold da op hvor var den søndag bare en mærkelig dag…! Jeg kunne slet ikke samle mig om noget som helst og gik bare rundt og skiftevis småtudede og stirrede paralyseret ud i luften.

Da vi ankom til hospitalet, blev vi indskrevet og fik tildelt en stue, og de forskellige ting blev sat i værk i løbet af aftenen. Natten gik med små-veer og om morgenen var der ikke sket det store siden aftenen før. Det samme mønster fortsatte i løbet af mandagen – min livmoderhals udvidede sig ikke særligt meget, og babyens hjerterytme var lidt ustabil af og til. Derfor begyndte lægerne sidst på eftermiddagen at tale om kejsersnit, og som aftenen skred frem, blev det mere og mere tydeligt, at det var den bedste løsning for mig og for ham. Det hele foregik meget udramatisk, og kl. 21.37 mandag aften kom vores søn til verden med et grynt og et par spæde skrig, men ellers faldt han hurtigt til ro ved lyden af sin fars stemme, mens jeg blev syet og gjort klar til at kunne holde min søn for første gang.

Her er han. Vores smukke Elias, som vejede 3515 g og målte 54,5 cm ved fødslen.

IMG_4001 
Vi var indlagt på hospitalet i 3 nætter, og vi havde vores egen private stue med lænestole, eget bad og toilet og hvert vores tv med internetadgang. Det var simpelthen så fint og helt vildt rart at have nogle nætter sammen på hospitalet, når nu jeg ikke kunne så meget efter kejsersnittet.

Derudover, kan jeg berette fra den amerikanske fødegang, at:

…jeg ved indskrivning blev hentet ind på stuen, mens Sonni stadig sad i venteområdet, hvorefter sygeplejersken spurgte ind til om jeg var tryg derhjemme, om jeg havde haft lyst til at gøre skade på mig selv eller på andre, og om der var nogle ting jeg ikke var tryg ved at tale om, mens min mand var i rummet.

…man kun må få “clear liquids” at drikke, når man føder. Det indebærer til gengæld åbenbart både juice, ginger ale og cola. Og så må man spise Jello, som for de uindviede er sådan noget gelestads lavet på pulver med forskellig smag.

…man rent faktisk får installeret en alarm på sin baby, så han/hun ikke kan fjernes fra området uden den er taget af.

…man får en menu, man kan vælge måltider ud fra. Maden er dog ikke meget over dansk hospitalsmad af den grund, og blandt valgmulighederne er der da også både burger, pizza og pomfritter.

…vi fik besøg af en professionel babyfotograf på stuen, der tilbød en fotosession uden beregning – vi kunne frit beslutte os bagefter, om vi ville købe billederne og hvor mange. De nybagte forældrehjerter er nemme at bevæge, og da hun et par timer senere kom tilbage med et slideshow tilsat blød musik, var der jo ikke et øje tørt, og vi havde nær købt alle billederne på stedet.

…alle de læger og jordemødre, der havde været en del af teamet omkring min fødsel og på et eller andet tidspunkt havde været involveret i mit forløb, kiggede forbi på barselsgangen for at følge op på forløbet (og se resultatet).

…jeg ikke kunne få lov til at gå selv, da vi blev udskrevet, men skulle vente på en eskorte, som var en gammel dame, der skulle skubbe mig i en rullestol mens jeg havde barn + autostol på skødet. Faren måtte ikke engang bære barnet på vej ud.

Sonni har ferie til på mandag, og jeg er ved at være nogenlunde ovenpå efter operationen. Dagene flyder ud i ét her i vores lykkelige lille bobbel. Vi er naturligvis helt forelskede i vores smukke lille søn, og det giver nu pludselig mening hvorfor vi skulle vente så længe på ham.

14 tanker om “Længe ventet

  1. Tillykke! Jeg så det jo godt på facebook og har ventet i spænding på detaljer 🙂 Dejligt for jer at det har været en god oplevelse på trods af igangsættelse og kejsersnit. Min yngste er også født 5. januar, og det er en god dag at have fødselsdag på (tilstrækkelig langt fra juleaften og nytårsaften) 🙂 Den der med alarmen lyder jo vanvittig i danske øre, men samtidig på en eller anden måde betryggende (kors jeg er vist blevet for amerikaniseret). Hvordan udtaler I egentlig Elias herovre? Og er det rigtigt, at man ikke kan forlade hospitalet uden at have navngivet sit barn? Vores førstfødte måtte vente hele 20 dage…

    • Tak 🙂 ja jeg vælger også at se det som en betryggende faktor det med alarmen. Jeg skal lige finde ud af om vi siger [E-lias] eller [I-lias] – det virker til at flest siger det første.
      Hvad angår navnet så havde jeg hørt det samme – at man skulke have et navn til barnet for ellers ville det komme til at hedde baby boy/baby girl. Jeg tror ikke man SKAL, men det gør godt nok livet noget nemmere at have et navn. Alle papirer vi fik stod hans navn på, og på den foreløbige fødselsattest også. Derudover er aftalerne hos bærnelægen i hans navn og ikke mit, så det ville være enormt besværligt uden et navn til ham.

  2. NÅRH! Lille baby! Stort tillykke! Han er bedårende!

    Kan godt genkende flere af de ting du nævner… Især har vi siden ofte talt om HVORDAN maden kunne være så ringe, når nu man ved hvor meget det koster at være indlagt. Rimelig sikker på at der må kunnes serveres noget der bare var… Spiseligt for de penge, men ikke rigtigt, vel?!

    Min dreng havde allerede sit navn inden han blev født, så ved heller ikke hvordan de gør hvis man ikke har besluttet det endnu. Til gengæld kunne vi ikke blive udskrevet før vi havde valgt børnelæge og havde booket det første tjek. Var det det samme for Jer?

    Endnu engang tillykke!!!!

    • Tusind tak! Vi havde valgt børnelæge inden vi kom på hospitalet, så vi kom ind i systemet med det samme. Ved ikke hvad alternativet havde været, men kan godt forestille mg at man ville blive nødt til at vælge en midlertidig hvis man ikke havde endeligt besluttet sig..

  3. Tillykke! Hvor MÅ det være skønt ikke at skulle vente mere. Jeg er glad for at det blev en OK oplevelse trods kejsersnittet.

    • Ja det er surrealistisk og dejligt på samme tid endelig at kunne holde vores søn i armene. Og ja oplevelsen var god hele vejen – der er ikke en finger at sætte på det amerikanske sundhedssystem – så længe du har pengene til at betale for det vel at mærke..!

  4. Hvor fantastisk søde Anne godt at alt gik godt;)
    Og ja alt godt kommer til den som venter, også selvom man nogle gange må vente noget længere end andre.

    • Kære Heidi. Tak for din søde kommentar 🙂 Vi kan jo i sagens natur ikke forudsige hvad det der liv vil byde os undervejs, men heldigvis viser det sig for det meste at være det hele værd i sidste ende. Håber alt er vel hos jer. Kh Anne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s