Om søvn og mangel på samme

Ja, det er et emne, der optager os ret meget herhjemme for tiden. Min søvn, Elias’ søvn, manglende søvn. 

Hold nu op, jeg synes det er hårdt. Ikke nok med, at den lille bandit synes, at der max skal soves 2 timer ad gangen om natten, så er han også holdt op med at ville tage lange lure i løbet af dagen. Han kan være helt ødelagt af træthed, men nægte at overgive sig til søvnen i løbet af dagen. De sidste par dage har jeg gået hvileløst rundt med ham på armen, hvorefter han har taget en lur på max 30 minutter. 

Vi havde ellers en strategi med barnevognen. Det virkede hver gang, og han gik ud som et lys når han kom udenfor i den kolde luft. Men heller ikke det synes at være en stensikker vinder mere. Jo, han falder i søvn, men de der lange lure er på ingen måde en selvfølge. Derudover har der været meget kolde dage med sne og blæst, hvor det ikke har været en mulighed at sætte ham udenfor. Vi forsøgte endda noget med et åbent vindue og at sætte liften på et koldt værelse, men det havde ikke helt samme virkning, selvom det dog gav lidt mere end de 30 minutter i et stræk. 

Når han så endelig sover, så går jeg rundt om mig selv det første stykke tid. “Hvad er nu vigtigst at prioritere? En lur? Vasketøj? Bare sidde og nyde stilheden?” Følelsen af, at kunne gøre lige hvad der passer mig kombineret med risikoen for, at barnet kan vågne hvert øjeblik det skulle være, gør at jeg ikke rigtigt ved hvad jeg skal gøre af mig selv.

Så da jeg i går vågnede på sofaen efter hele halvanden times lur, var jeg helt rundt på gulvet, og troede et øjeblik, at nogen havde taget barnet. Han var der heldigvis stadigvæk, men havde ENDELIG sovet knap 2 timer i barnevognen igen! Halleluja! 

Utroligt hvad søvn kan gøre – jeg var seriøst fyldt med overskud da Sonni kom hjem. Og for at det ikke skulle være nok, så lod han sig pænt putte om aftenen, så Sonni og jeg endda kunne nyde et glas rødvin og et afsnit af House of Cards inden kl nærmede sig 21 og det blev min sengetid. Det var jo ren luksus. 

Meeeen det synes barnet så skulle belønnes ved at vågne ca en gang i timen i nat….!

Heldigvis er det lørdag og der er dobbelt op på hænder. Og Sonni tog ham hele morgenen så jeg fik lov til at sove længe. Og lige nu sover han faktisk, så jeg må hellere få ryddet op/tømt opvaskemaskine/støvsuget/betalt regninger inden han vågner igen…. 

Reklamer

4 thoughts on “Om søvn og mangel på samme

  1. En lille krammer sendes afsted til dig.
    Det lyder meget som min den første, hold nu op jeg følte jeg brugte halvdelen af min barsel med at stå og vugge barnevognen!
    Hvis det er nogen trøst, så fylder det meget nu, men om nogle måneder sover han måske allerede meget bedre. Jeg syntes det hjælper meget når de begynder at få en rytme og især når de begynder at tage to lure om dagen (mener det er ved ca. 6-7 mdr).
    Man glemmer heldigvis hurtigt disse faser, for der sker så meget det første år.
    Jeg havde stor glæde af en strækvikle, for så kan baby få tryghed ved at putte ind til dig og du har dine arme til fri afbenyttelse.
    Jeg anbefalede det til en i Aksels mødregruppe og hun har sidenhen takket mig for mit råd og sagt det var hendes bedste køb.
    Ellers ved jeg at mange også har glæde af en slyngevugge.
    Håber det snart bliver bedre.

    • Hej Line. Tak for din kommentar og beklager det sene svar 🙂 strækviklen har jeg og den er god til når han er ekstra urolig. Det er blevet en smule bedre med ham, men han er stadig svær at få til at blive i søvnen – med mindre han ligger i barnevognen. Men men, alt er en fase – this too shall pass 😉

  2. Hej Anne,

    Uha, håber I er kommet ud på den anden side og at Elias er begyndt at sove sine lure igen! Det kunne næsten lyde som et såkaldt tigerspring – har du mon bogen Vidunderlige Uger (den hedder The Wonder Weeks på engelsk)? Den fortæller om de mentale udviklingsspring, og der skulle ligge et af de større ved 8-ugers alderen. Det skulle (i denne omgang) vare fra et par dage og op til to uger, hvorefter det hele skulle blive lettere igen og baby måske har fundet sine hænder og fødder og lært nogle nye færdigheder.

    Næste spring skulle komme omkring uge12 🙂

    Bedste hilsner,
    Mette

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s