Første weekendtur og eftertragtede kirsebærblomster

Og hvordan gik det så..? Vores første weekendtur som 3?

Jeg synes det var en succes alt taget i betragtning. Min største frygt var en hel nat med et skrigende barn på et lille hotelværelse og sure naboer i de tilstødende værelser. Men Elias klarede det hele så fint taget i betragtning af at han jo stadig kun er en lille baby, der jo knapt nok har prøvet at være uden for vores lille provinsbobbel her i Newark.

Nok sov han stort set ikke middagslur hverken lørdag og søndag, og på hotellet lørdag eftermiddag var han utrøstelig og kunne slet ikke finde ro ovenpå alle indtrykkene. Men han sov til gengæld som en sten, da han først var faldet ned og han lige var blevet forsikret om at mor og far stadig var der…

Køreturen derned gik smertefrit og efter at have påvist at både bleskift, amning og sandwichspisning sagtens kan klares på bagsædet af en Ford Escape så længe man holder humøret højt, kom vi endelig gennem trafikkaos og fandt et ledigt p-hus.

IMG_6541
Hele downtown var mere eller mindre spærret af pga den årlige Cherry Blossom Festival med parader og horder af turister, der havde fået samme ide som os og valfartet dertil for at se kirsebærtræerne i blomst. At forårsvejret derudover viste sig fra sin allermest gavmilde side denne weekend, gjorde naturligvis ikke arrangementet mindre velbesøgt.

IMG_6545IMG_6563Og de var da også flotte de træer. Men ærligt talt blev menneskemylderet lynhurtigt for meget for os (alle 3! – Elias lå med vidt opspærrede øjne og et forskrækket udtryk nede i klapvognen) og vi fortrak til hotellet efter de obligatoriske par billeder og en kort gåtur. Det var egentlig en skam, for det var vældig fint, og mindesmærke-nørden her kunne især godt have tænkt sig at have set lidt nærmere på Martin Luther Kings Memorial, som vi gik forbi. Men der var simpelthen for mange mennesker, så det må blive næste gang.

IMG_6567Til gengæld besøgte vi Arlington National Cemetery om søndagen, og det var en succes uden lige og en oplevelse af de helt store, der fortjener et indlæg for sig selv – på trods af at der var meget vi ikke fik set. Men igen er det altid rart at have noget til gode til næste gang 🙂 DC er virkelig vokset på os og er alletiders destination for både store og små!

Og hvad angår den overforberedte mor, der gik lidt amok i pakkelister.. Sonnis reaktion på at jeg for en sikkerheds skyld havde medbragt et ekstra lagen til hotellets babyseng, var let hovedrysten og en tør kommentar om jeg nu havde husket at tage tapet med…. Men jeg fik totalt revanche da vi fik babysengen bragt op på værelset og den kom uden noget sengelinned overhovedet. Ha! Overforberedte mor vs easy going farmand: 1-0 . Og som jeg sagde til det ældre ægtepar vi mødte i hotellets elevator, læsset med klapvogn, puslepude, ammepude, autostol og 2 kufferter plus det løse: “the days of travelling light are definitely over.”

IMG_6537

Reklamer

Forårsglimt fra Newark, Delaware

Den anden dag gik jeg en tur i vores ærkeamerikanske lille provinsby og kom til at tænke på, at jeg da burde dele lidt forårsglimt af vores by her på bloggen.

Vi bor i Newark, Delaware (ikke at forveksle med Newark, New Jersey!), som er domineret af at være hovedsædet for University of Delaware, der med sine godt 20.000 studerende på Campus fylder godt i gadebilledet i en by med godt og vel 31.000 indbyggere. Det var primært pga universitetet vi valgte at bo her – ikke fordi nogen af os regnede med at skulle studere, men fordi universitetsmiljøet smitter af på byen og der er hyggelige restauranter og barer på hovedgaden. Mange små amerikanske provinsbyer bliver nemt lidt “sovebyer”, fordi alt liv er centreret om de store shoppingmalls.

Men selvom jeg godt kunne ønske mig, at der var lidt flere butikker i selve byen, har vi en rigtig hyggelig hovedgade med restauranter og cafeer. Vi har i vores før-barn-liv været hyppige gæster på restauranterne, og Sonni har gennem grundig research helt styr på hvilke barer der viser Champions League fodbold i weekenderne. Nu bruger jeg mere byen til gåture med barnevognen og tilhørende kaffepauser. Men da vi, fra hvor vi bor, alligevel skal have Elias i autostolen og køre derop, føles det lidt som en større udflugt hver gang, så jeg kommer ikke derop helt så ofte som jeg gerne ville….

IMG_6332

IMG_6333 IMG_6335

Universitetet pynter også i bybilledet med sine flotte gamle bygninger, og jeg nyder at gå tur med Elias i barnevognen, en latte to go og kigge på søvnige studerende, der haster til og fra timer, eller som hænger ud på en bænk og læser til eksamen. Det minder mig om mit semester i Canada – hvis man da lige ser bort fra, at jeg var der i efterårssemesteret, hvor den isnende kulde hurtigt satte ind og vi benyttede os af underjordiske tunneller til og fra undervisning, så vi ikke behøvede at bevæge os udenfor.

IMG_6428IMG_6466

IMG_6351

Vores shoppingmall ligger lidt uden for byen. Ja, jeg siger “vores”, for hver amerikansk by af en vis størrelse har et mall, og hvis ikke er der et i nabobyen. Det ligger naturligvis klods op ad motorvejen, så det er nemt at komme til og fra. Ja, det er faktisk mere end blot et mall, for området omkring det udvider sig hele tiden med store temabutikker (f.eks. med sportsudstyr, kæledyr eller jagtudstyr, som den jeg har beskrevet her) og en biograf. Seneste nyt er, at de er ved at udvide området med et “fashion center” med endnu flere butikker.

Mall’et er efter min mening et ret ucharmerende sted, og jeg savner at vinduesshoppe i den friske luft. Men når det så er sagt er det nu meget praktisk med det hele samlet ét sted. Fordi Delaware ikke har nogen sales tax på varerne, er staten et rimeligt stort shopping-mekka, og folk fra de omkringliggende stater valfarter hertil for at shoppe store ting. Efter sigende skulle Apple butikken i “vores” mall være den Apple butik i hele USA, der sælger flest iPhones.

Vi er glade for at bo her i vores lille provinsby – omend vi begge godt kunne tænke os at bo lidt tættere på Main Street, så det var lidt mere ukompliceret at gøre brug af bylivet med restauranter og cafeer. Fordelen, ved at bo hvor vi bor nu, er dog, at vi er tæt på motorvejsafkørslen og Sonni derfor ikke bruger mere end 20-25 minutter på at køre på arbejde i Wilmington. Og det er i den grad også værd at tage med. USA er altså bare et bil-samfund, og lige meget hvor vi ville slå os ned, ville vi være dybt afhængige af at kunne komme nemt rundt i bil.

I morgen kører vi afsted på vores første weekendtur som en lille familie og tager en overnatning i DC. Vi skal ned og se på nogle træer, der blomstrer, og vi skal gå hyggelige ture i Georgetown! Jeg glæder mig, og jeg har forberedt Sonni på at jeg helt sikkert kommer til at pakke alt for meget og over-forberede mig til at være væk hjemmefra med Elias. Men better safe than sorry, ikke? Og hvad er der nu galt i at tage både puslepude og 10 ekstra bodyer med, selvom vi kun skal være væk en enkelt nat?