Tiden flyver

Hold nu op, hvor dagene bare flyver afsted. Elias er nu 11 uger og allerede så meget på vej til at være en “rigtig” lille dreng. Ja, jeg er simpelthen blevet hende der allerede nu bliver sentimental over nyfødt-billeder – af mit eget såvel som af andres børn. Det er slet ikke til at forstå, at Elias har været så lille, og da slet ikke, at det kun er 11 uger siden!

Jeg er begyndt til mor-baby yoga og mor-baby træning. Her har jeg mødt nogle søde piger, som jeg har god kemi med, og vi spiste frokost efter træning i mandags. Det var enormt hyggeligt og virkelig den slags sociale relationer, jeg har manglet, siden luften gik af vores danskerbobbel med familien C’s hjemrejse i slutningen af sidste år. Det er for det første rigtigt skønt at få rørt mig og få strukket alle de stive lemmer, og derudover er det fantastisk at kunne spejle sig i de andre nybagte mødre, hvis børn alle er under 6 mdr. Jeg kan virkelig se værdien i konceptet med mødregrupper derhjemme. Jeg synes, det kræver meget, at jeg selv skal ud og opsøge relationerne.

Men det er godt for os begge to at komme ud, selvom det for Elias har været lige vel overvældende de første par gange. Han er ved at komme efter det og har vænnet sig lidt mere til at være sammen med de andre børn. De første par gange var han utrøstelig efter den første halve time!

Så med det og MOMS Club arrangementer hist og her synes jeg egentlig, jeg har hverdagen fyldt godt ud. Vi stornyder weekenderne ved at gå helt ned i gear sammen med farmanden, der også er ret presset arbejdsmæssigt og har masser at se til for tiden. Jeg værdsætter i den grad at være hjemmegående, og jeg misunder ikke Sonni at være på arbejde så mange timer om dagen. Og da slet ikke de kvinder, der skal tilbage på arbejdet lige omkring nu. Pyha hvor må det være hårdt.

IMG_6285Inden vi ved af det går turen til Danmark på tidlig sommerferie! Vi har 4 hele uger i Danmark fra midt maj til midt juni! Hold nu op, det bliver fantastisk! Jeg fantaserer allerede nu om rundstykker med Riberhus, Hindbærsnitter og ristede hotdogs! I den forbindelse skal Elias have et pas. Et amerikansk et af slagsen, for han er jo amerikansk statsborger. Den anden dag drog vi således til fotografen for at få taget pasbilleder af den lille dansk-amerikaner:

IMG_6337Er det virkelig kun 11 uger siden denne store dreng var lille og spæd??? Han ligner jo en 3 årig dreng på det billede!

 

Reklamer

De første 8 uger

Elias runder sine første 8 uger i morgen. Tiden går på én gang både mega langsomt og ufatteligt stærkt. Det er svært at begribe, at det i dag kun er 8 uger siden, jeg gik rundt i et kæmpe vaccum med flere liter vand i fødder og ankler og det ene øjeblik stirrede paralyseret ud i luften for at småtude det næste, mens jeg talte timerne, minutterne og sekunderne til vi skulle være på hospitalet om aftenen.

Vi har brugt tiden på…

Vi har haft besøg af henholdsvis mormor, morfar og moster, såvel som farmor og faster. Jeg kan konstatere, at det med at tage afsked, ikke bliver nemmere med en baby i favnen.

IMG_6192På trods af den usandsynligt hårde afsked, var det fantastisk at vise vores dejlige dreng til vores familie, og helt igennem vidunderligt at det kunne lade sig gøre at de kunne komme herover og se ham!

Jeg har været ude af huset og mødt andre hjemmegående mødre i MOMS Club, hvor Elias og jeg har været til et par arrangementer. De flestes børn er dog noget ældre end Elias, og jeg kan godt savne den konstellation, der er i Danmark med mødregrupper sammensat efter børnenes alder. Men alt andet lige er det bedre end ingenting, og når Elias bliver lidt ældre, er der også mange flere af arrangementerne, der giver mening for os at deltage i.

Jeg har gået ture med barnevognen her i kvarteret. Det være sig undtaget de dage, hvor kombinationen af arktisk kulde og hård blæst har gjort det til en polarekspedition uden lige at gå udenfor. Men de fleste andre dage, har jeg forsøgt at gå en tur med barnevognen. Jeg er ret sikker på, at jeg rundt i kvarteret allerede er kendt som hende den skøre, der traver hvileløst rundt. Elias er også blevet glad for en lur i barnevognen på terrassen – uden at naboerne har ringet til børneværnet vel at mærke…!

IMG_6064

Og det er faktisk ikke for sjov – det er noget jeg er ret på vagt overfor. Sonni fortæller, at flere af hans kollegaer uden tøven ville ringe til child services hvis de så et barn sove uden opsyn – og så om vinteren? Nej ved du nu hvad…!

Men de ved seriøst ikke hvad de går glip af! Det er utroligt som en lur udenfor i frostgrader virker som ren sovemedicin på ham. Selv for tiden, hvor den lille mand ikke er meget for at sove andre steder end på mors arm, tager han lure på både 2 og 3 timer ad gangen når han ligger i barnevognen – og det er meget store sager lige for tiden!

Det er gået op for mig, at..

  •  Jeg kan fungere på overraskende lidt søvn, men at alt har en grænse, og når jeg rammer muren, så rammer den tungt!
  • Babyer er uforudsigelige, og når vi endelig tænker, at “nu har vi en strategi”, vælger banditten at vende 180 grader.
  • Alle babyer vitterligt er forskellige, og at Google kan drive én til vanvid (det sidste vidste jeg egentlig godt!). Jeg øver mig i at lære Elias’ signaler at kende og ikke fokusere på de tusindvis af “gode” råd der kan findes med en rask lille google søgning, men jeg synes det kan være svært – særligt når jeg forsøger at balancere imellem de amerikanske og danske anbefalinger.
  • Det nok er hårdt at bo langt væk fra venner og familie som nybagte forældre, men at det også har sine fordele at kunne fokusere 100% på vores lille trekløver uden at skulle forholde sig til bunker af barselsbesøg og at finde egne (og babys) grænser for hvornår der skal ro på. Det nyder jeg faktisk overraskende meget, selvom jeg naturligvis savner kaffesludder og gåture om søerne med barslende veninder hjemme i Danmark.

Til sidst skal jeg huske at sige tak for til alle jer overdrevet søde og betænksomme mennesker derhjemme, som har sendt os bunker af hilsner, breve og pakker de sidste par måneder. Det er helt vildt, og vi er overvældede og ydmygt taknemmelige over al den opmærksomhed!

IMG_6181

En (sne-) storm i et glas vand

Allerede søndag meldte vejrudsigten om “Winter Weather Advisory” for de kommende dage, og der blev talt om historisk kæmpestorm, varslet skolelukninger og undtagelsestilstand i alle de store byer her på den nordlige Østkyst. Man talte om op til en meter sne, og Sonni planlagde en hjemmearbejdsdag for ikke at skulle ud og køre i en snestorm af historiske dimensioner.

Det blev mandag morgen og der var lidt snedrys op ad formiddagen. Sneen dalede i løbet af dagen, men intet der på nogen måde forhindrede udkørsel. Vejrprognoserne rykkede det store snefald til natten mellem mandag og tirsdag og op ad dagen tirsdag. Tirsdag morgen lå der stadig kun lidt hvidt drys på jorden, og vi havde dagen igennem det skønneste frostklare solskinsvejr fra en skyfri himmel.
Der kan man da virkelig tale om en storm i et glas vand. New York og Boston området tror jeg nok stadig har været markant ramt, men slet ikke i de mængder man havde frygtet. At Philadelphia skulle være i undtagelsestilstand er vist lidt af en overdrivelse. Vi har nok ligget lige i bunden af stormen, men man kan da i den grad erfare, at vejret er noget uforudsigeligt noget…

Da det stod klart, at faren for snekaos var afblæst, benyttede jeg chancen for at mødes til kaffe i den “Moms Club” jeg har meldt mig ind i. Det er i princippet en udvidet mødregruppe med udgangspunkt i en frivillig forening – forskellen til en dansk mødregruppe er, at man ikke er matchet i forhold til børnenes alder og det på den måde er lidt tilfældigt hvem man møder.

Det var første gang jeg rigtigt havde Elias med ude blandt andre mennesker, og udover lidt indledende babygråd og dertil hørende stress-sved fra morens side, gik det rigtigt godt. Jeg fik både drukket (varm) kaffe og hyggesnakket med nogle af de andre mødre, der var dukket op. Det var rigtigt hyggeligt og et overskueligt arrangement for mig at skulle ud af døren til.

Så det gentager jeg helt sikkert en anden gang, og jo mere jeg øver mig i at komme ud af døren, des bedre bliver jeg jo også til det. Lige nu går vi og tripper lidt herhjemme med forventningen om mormoren, morfaren og mosteren, der i skrivende stund er på vej over Atlanten med kys, kram og hjælpende hænder den næste uges tid.

En ny hverdag

En ny hverdag har set dagens lys. Sonni var tilbage på arbejdet i mandags, og Elias og jeg havde første dag alene uden farmand. Det gik udmærket uden andre planer end at få tømt opvaskemaskinen inden Sonni kom hjem. Der er ingen tvivl om, at det var hårdere for Sonni end for mig at skulle tage afsted mandag morgen og bryde vores lille trekløver. Vi savner naturligvis farmanden i løbet af dagen, men der er ingen tvivl om, at det er ham, der savner os mest mens han sidder og sveder på kontoret. Weekenden er velkommen om få dage..!

Tiden går både ufatteligt hurtigt og langsomt på samme tid. Dagene flyder ud i hinanden, og det er utroligt hvor lidt jeg når i løbet af en dag, hvis jeg også skal have en lur når Elias endelig sover, så jeg kan hænge nogenlunde sammen. Jeg øver mig i at læse alle hans signaler, og han er for det meste en rigtig sød dreng, så længe der er mad og en tør ble inden for rækkevidde. Vasketøjet hober sig op, det roder i stuen og det kræver en stor logistisk indsats af os begge at der er handlet ind og bliver lavet aftensmad. Det bliver sandsynligvis nemmere når der er mere rytme og forudsigelighed over den lille fyr…

I tirsdags pakkede jeg bilen med barnevogn og baby, og kørte op til vores hovedgade for at gå mig en tur i den virkelige verden. Jeg var endda en tur i en butik eller to, og jeg følte mig som den helt store eventyrer. Elias sov sig stille og roligt fra det hele, og jeg kunne belønne mig selv med donuts..

2015/01/img_5745.jpg
Vi FaceTime’r i stor stil med familien hjemme i Danmark, og det er fantastisk dejligt at det kan lade sig gøre. Det giver faktisk en følelse af nærhed, og det hjælper gevaldigt på den fysiske afstand mellem os.

På onsdag ankommer mormor, morfar og moster til en uges hygge og kvalitetstid. De er ved at gå til at spænding, og vi glæder os også utroligt meget til at få dem på besøg og opleve dem sammen med deres første barnebarn og nevø. Derudover bliver det skønt med et par ekstra hænder i løbet af dagen, men mest af alt glæder jeg mig til at de skal have en masse tid sammen med skønne Elias! Nørj, hvor vi glæder os!

Så her fra babyboblen bliver der måske lidt længere mellem indlæggene de næste par uger – hver dag ligner rimelig meget hinanden og består for det meste af fast rotation mellem amning, bleskift og at tage billeder af sovende baby.

Siden sidst…

Siden sidst har jeg været til koncert med min søde mand i Philadelphia og haft en dejlig weekend, hvor jeg rent faktisk har haft pænt tøj på hele to aftener i træk. (Det sker ikke så ofte i det her surburbia-liv.) Jeg har sådan en mand, der er ret musikinteresseret og som godt kan finde på spontant at invitere mig til koncert med bands jeg aldrig har hørt om. Det plejer at være supergodt, når han inviterer mig, for han har heldigvis også en ret god fornemmelse af hvad jeg kan lide. I fredags var dog nok sådan en koncert, hvor han normalt ville have taget vennerne med til frem for konen, for der var skruet godt op for lydniveauet og hård guitarlyd for alle pengene – og en masse hardcore fans i slidte rock-n-roll t-shirts. Men på trods af det, var det sgu fedt, for de var mega dygtige, og det kan jeg ikke undgå at blive mega imponeret over at opleve live. Dette klip er fra koncerten i Philadelphia:

Og fra Rock’n Roll til fødselsforberedelse: Jeg har også været til den første orientering om fødslen på hospitalet og er blevet en helt masse brochurer og informationer rigere. Det var faktisk meget godt og informativt, og jeg ser frem til de næste 2 gange. Jeg blev noget overrasket over, at det åbenbart er enormt nyskabende, at de på dette hospital giver mor og barn hud til hud kontakt lige efter fødslen og at barnet ikke bliver sendt til et “nursery” bagefter, men bliver hos forældrene hele tiden. For bare 3 år siden blev forældre og barn adskilt efter fødslen, og barnet blev sendt til et nursery hvor det blev undersøgt og opholdt sig sammen med alle de andre nyfødte børn (ligesom man kender det fra film…). Derudover kunne underviseren også fortælle, at omskæring af drengebørn ikke længere anbefales af American Academy of Pediatrics, som et sundhedsfremmende initiativ, men derimod er et spørgsmål om ren personlig stillingtagen. No shit – seriøst synes jeg nogengange det virker som et oldtidssamfund, vi lever i herovre.

Nå, men det var et godt kursus, og Sonni var også glad for at være taget med. Også selvom de viste den der frygtede fødselsvideo, som underviseren beskrev som “pretty graphic” og advarede os mod at vi ikke måtte blive dårlige eller falde om undervejs….

De næste par dage kommer til at gå med mor og far-hygge (ja, vi er simpelthen så heldige at få besøg igen!!!), og i morgen tager jeg mine forældre en tur til Shenandoah National Park i Virginia for en enkelt overnatning, mens Sonni arbejder igennem herhjemme. Ak ja, det er hårdt at være hjemmegående hausfrau 🙂