All my bags are packed..

..I’m ready to go..

Huset er halvtomt, møbler er solgt, doneret og sendt til DK. 

Kufferter er fyldt til bristepunktet, der er næsten styr på håndbagagen, og Elias tager sig en god formiddagslur inden det går løs.

Om få timer vender vi snuden mod lufthavnen og Elias og jeg flyver til Danmark – væk fra det eneste hjem han har kendt, men hjem til det, der altid vil være vores hjem uanset hvor længe vi har været væk. 

Det er en anderledes følelse end sidst jeg sad i en tom stue med pakkede kufferter. Dengang var der så mange ukendte faktorer. Det er der nu også her, men det føles bare anderledes. For vi skal hjem til Danmark. Og jeg glæder mig. 

Tak USA for alle oplevelserne gennem de sidste 2,5 år, alt det vi har lært og alle de søde mennesker vi har mødt. Forude venter Danmark med sne, slud og korte dage, men også med venner, familie, Lagkagehuset og følelsen af at være der, hvor vi hører til. 

Reklamer

Nyt år, ny begyndelse

Der har været stille på bloggen den sidste tid, for livet her i Delaware har været fyldt med store beslutninger og løse ender der skulle på plads. Det har fyldt meget mentalt og optaget det meste af min hjernekapacitet de sidste par måneder, så der har ikke været meget tilbage når Elias er blevet lagt i seng og der er ro i huset. 

Det nye år byder på en ny begyndelse for vores lille familie, for vi flytter hjem til Danmark! Og jeg glæder mig helt vildt! Ja, også selv om det er til en hverdag med hente/bringe stress hvor det bliver mørkt næsten inden man har opdaget at det er blevet lyst! 

Beslutningen har været længe undervejs, men den blev rykket frem da det projekt Sonni har arbejdet på de sidste 4 år blev lukket ned. Selvom det ikke betød, at han ville miste sit job, var der ikke så meget der holdt ham herovre mere. Da der tilmed viste sig en mulighed, der betød, at vi kunne undgå de store omkostninger der normalt er ved sådan en flytning, var vi ikke længe om at slå til – på trods af at det betyder, at vi sælger 80% af vores indbo herovre!

Så scenarier skulle diskuteres, tidsperspektiver overvejes, lister skulle laves, praktikaliteter skulle på plads, kasser skulle pakkes, møbler skulle sælges. 

Og jeg må indrømme, at jeg i den proces ikke var den allerbedste udgave af mig selv. Overskud var nok i det hele taget ikke det, der var mest af her i husholdningen – deraf også stilheden på bloggen. Men det er ved at være tilbage, selvom der stadig er meget der skal på plads inden jeg og Elias rejser d. 11. Januar og Sonni følger efter 3 uger senere. 

Vi har fundet en møbleret bolig for de første 3 måneder, Elias har fået dagplejeplads rundt om hjørnet, Sonni har fået nyt job og jeg er i fuld gang med at søge arbejde! Så de store linier er trukket op og 1. Februar starter vores danske liv for alvor!

Så lige om lidt lægger vi tilværelsen som udlandsdanskere bag os og bliver dem der, bag den danske ligusterhæk, der engang boede i USA. Men vi glæder os rigtigt meget. Til at være tæt på familie og venner og vi (nok mest mig) glæder os til at slå rødder og sådan rigtigt høre til et sted igen.

Og så er der naturligvis alt det, vi kommer til at savne ved USA, men mere om det i et andet indlæg.

Endelig efterår – og Halloween

Så blev det efterår igen. En årstid jeg virkelig har set frem til i løbet af juni, juli og august med kvælende fugtig varme. Tænk at jeg skulle komme til at foretrække efteråret over sommeren, men herovre er efteråret min nye yndlingsårstid

Under vores uge i Vegas forandrede farverne sig totalt. Da vi kom hjem var der brændende røde og gule blade overalt og luften var frisk og samtidig lun! Temperaturerne sniger sig for tiden op på en 18-20 grader og solen skinner fra en skyfri himmel og gør farverne endnu mere fantastiske!

  

 Og så er det jo Halloween i morgen. Forrige år havde vi alt for meget slik, og sidste år gad vi ikke, og endte med at få smidt æg på huset (ja, seriøst!), så i år tør jeg ikke andet end at sørge for at der er slik. Og måske skal Elias da også forbi et par af naboerne og trick or treat’e. 

Men det der udklædning går vi altså ikke så højt op i her i husstanden. Hvis jeg skal være klædt ud, skal der altså gerne være noget temafest og alkohol involveret – jeg synes det er lidt fjollet… Men ALLE går op i halloween, også de voksne! Forstå mig ret, det er da fantastisk hvordan voksne og børn virkelig samles om oppyntning og kostumer, men jeg synes det er lidt fjollet at skulle sidde i stuen iført kostume blot for at skulle åbne døren for små prinsesser, monstre og superhelte. Men så er spørgsmålet om Elias skal ud og ringe på et par dørklokker, og om vi i så fald burde klæde os ud? Sonni siger, at han klæder sig ud som Businessman, så jeg kunne jo passende medfølge som hjemmegående husmor???

Uanset hvad har Elias kostumet på plads, selvom den farlige drage har tabt hovedet..

 

To en halv måned senere…. (så gik der tid med det)

Nå.. men det var det der blogging vi kom fra….?

Hold nu op hvor går tiden stærkt – jeg har helt røde ører over, at det var april jeg sidst skrev noget her på bloggen. Dagene kommer og går, og hverdagen kan også være forudsigelig og småkedelig selvom man er flyttet til USA. Jeg har tænkt meget på bloggen, og har da også nogle halv-færdige kladder liggende – men overskuddet og inspirationen har ikke helt været der. Jeg kan konstatere, at den her blog ikke kommer med i den populære “mommyblog-klub”, for selvom jeg glædeligt følger med på flere blogs hvor moderskab, hverdag og familieliv udgør ganske fornøjelig læsning, bliver det aldrig mig. Jeg har hverken inspirationen eller lysten til at udstille vores hverdag råt for usødet til skue for hele internettet. Så det må blive ved de lidt mere drypvise hverdagsfortællinger, og derudover de betragtninger og oplevelser, som vi stadig får, men som der er lidt længere imellem efterhånden.

Siden sidst har vi været i Danmark! Næsten 5 hele uger var vi afsted, og Sonni havde fået lov til at arbejde et par af ugerne fra kontoret i København, så det kunne lade sig gøre for os at være afsted så længe. Så fedt! Det var fantastisk at se familie og venner igen – mange havde vi ikke har set siden vi flyttede for snart 2 år siden, og det var skønt at se alle igen! Vejret var typisk dansk og bød på blæst, regn og kulde, så vi fik blev lige mindet om, at vi ikke skal være alt for nostalgiske omkring den danske sommer…. Men når det så er sagt, så fik vi da også et par dejlige sommeragtige dage, og så er Danmark jo altså helt okay….

IMG_7356

Rejsen gik over alt forventning! 21 timer var vi på vej, fra vi forlod matriklen her i Newark til vi ankom i Hjallerup hos Sonnis søster og familie. Elias tog det hele i stiv arm, selvom flyet var forsinket og vi – da vi var landet i Kastrup – stadig havde 5 timer foran os med bil og færge og bil igen før vi var fremme. Han sov stort set under hele flyveturen og opførte sig eksemplarisk. Han er i sandhed en lille verdensborger, og jeg er helt vildt stolt af ham for at klare det hele så godt!

IMG_7357

Vi havde et par skønne uger i Jylland, hvor gensynsglæden var stor, og Elias rigtig fik kvalitetstid med både kusiner, faster, onkel og farmor og farfar i Nordjylland, samt mormor og morfar og moster i Jelling. Vi holdt barnedåb med telt i haven og dansk, amerikansk og færøsk buffet til frokost. Sonni havde brugt hele ugen på at lave mad, og på trods af det kolde danske sommervejr havde vi en rigtig hyggelig dag med hele vores familie!

Elias fik også sin festivaldebut til Jelling Festival i blæst og kulde (det var det der, med det danske sommervejr!) – ikke noget den lille amerikaner var super begejstret for i øvrigt… Og det var iøvrigt nok lige vel optimistisk, at jeg havde købt billet til alle 3 dage, skulle jeg hilse og sige. Men jeg fik i den grad genoplevet gamle teenageminder lørdag aften da Dizzy Mizz Lizzy spillede, mens Elias sov sødt og moster var hyret som babysitter. Og det var sådan i store træk det, jeg fik ud af den festival. Ja ja, men så blev man jo det klogere….

IMG_7089

København bød på masser af vennebesøg, cafeture og de pludselige logistikudfordringer, der følger med, når man skal besøge venner i Farum til aftensmad og pludselig skal forholde sig til baby, barnevogn og oppakning, og ikke har hverken bil eller autostol til rådighed. Jeg har aldrig kørt så meget med S-tog, som jeg har gjort i de to uger vi var i København. Programmet endte med at blive lidt mere hektisk end hvad jeg havde lovet mig selv, det skulle blive. Men det var jo skønt at se alle igen, og Elias klarede det hele så fantastisk. Og jeg fortryder på ingen måde, at vi havde lavet alle de planer, for jeg ville godt nok have ærgret mig, hvis der var nogen, vi ikke havde nået at se.

Men efter nogle ret hektiske uger, var det også skønt at komme hjem igen. Hjem til vores egen seng, og hjem til vores egen hverdag hvor der er tid og ro og bare os tre. Det er blevet tydeligt for mig, hvor priviligerede vi er, at vi har så meget tid sammen som familie uden alle mulige forpligtelser og weekendplaner mange måneder ud i fremtiden.

Nu har vi nogle fridage, da det er 4. juli på lørdag, og Sonni i den forbindelse har fri både torsdag og fredag. Ja altså, jeg ved godt, at jeg jo har fridag hver dag, men på Sonnis fridage har vi tid som familie, til at gå ned i gear og tid til at hygge os sammen alle 3 (og lidt hver for sig…). Så weekenden forude byder på USA’s vel nok største mærkedag efter Thanksgiving; Uafhængighedsdagen, 4. juli. Sidste år fik vi virkelig den amerikanske patriotisme at føle, og i år vil vi også ud og fejre den sammen med amerikanere, hvis vejret tillader det! Nu får vi at se.

Jeg lover, der ikke går to en halv måned inden der kommer noget på bloggen igen. Sonni har også snakket om at han vil skrive noget, men han vil ikke løfte sløret for hvad det er. Anyway – god sommer til alle jer derude, om I befinder jer i det danske sommerland eller ude i verden!

Forårsglimt fra Newark, Delaware

Den anden dag gik jeg en tur i vores ærkeamerikanske lille provinsby og kom til at tænke på, at jeg da burde dele lidt forårsglimt af vores by her på bloggen.

Vi bor i Newark, Delaware (ikke at forveksle med Newark, New Jersey!), som er domineret af at være hovedsædet for University of Delaware, der med sine godt 20.000 studerende på Campus fylder godt i gadebilledet i en by med godt og vel 31.000 indbyggere. Det var primært pga universitetet vi valgte at bo her – ikke fordi nogen af os regnede med at skulle studere, men fordi universitetsmiljøet smitter af på byen og der er hyggelige restauranter og barer på hovedgaden. Mange små amerikanske provinsbyer bliver nemt lidt “sovebyer”, fordi alt liv er centreret om de store shoppingmalls.

Men selvom jeg godt kunne ønske mig, at der var lidt flere butikker i selve byen, har vi en rigtig hyggelig hovedgade med restauranter og cafeer. Vi har i vores før-barn-liv været hyppige gæster på restauranterne, og Sonni har gennem grundig research helt styr på hvilke barer der viser Champions League fodbold i weekenderne. Nu bruger jeg mere byen til gåture med barnevognen og tilhørende kaffepauser. Men da vi, fra hvor vi bor, alligevel skal have Elias i autostolen og køre derop, føles det lidt som en større udflugt hver gang, så jeg kommer ikke derop helt så ofte som jeg gerne ville….

IMG_6332

IMG_6333 IMG_6335

Universitetet pynter også i bybilledet med sine flotte gamle bygninger, og jeg nyder at gå tur med Elias i barnevognen, en latte to go og kigge på søvnige studerende, der haster til og fra timer, eller som hænger ud på en bænk og læser til eksamen. Det minder mig om mit semester i Canada – hvis man da lige ser bort fra, at jeg var der i efterårssemesteret, hvor den isnende kulde hurtigt satte ind og vi benyttede os af underjordiske tunneller til og fra undervisning, så vi ikke behøvede at bevæge os udenfor.

IMG_6428IMG_6466

IMG_6351

Vores shoppingmall ligger lidt uden for byen. Ja, jeg siger “vores”, for hver amerikansk by af en vis størrelse har et mall, og hvis ikke er der et i nabobyen. Det ligger naturligvis klods op ad motorvejen, så det er nemt at komme til og fra. Ja, det er faktisk mere end blot et mall, for området omkring det udvider sig hele tiden med store temabutikker (f.eks. med sportsudstyr, kæledyr eller jagtudstyr, som den jeg har beskrevet her) og en biograf. Seneste nyt er, at de er ved at udvide området med et “fashion center” med endnu flere butikker.

Mall’et er efter min mening et ret ucharmerende sted, og jeg savner at vinduesshoppe i den friske luft. Men når det så er sagt er det nu meget praktisk med det hele samlet ét sted. Fordi Delaware ikke har nogen sales tax på varerne, er staten et rimeligt stort shopping-mekka, og folk fra de omkringliggende stater valfarter hertil for at shoppe store ting. Efter sigende skulle Apple butikken i “vores” mall være den Apple butik i hele USA, der sælger flest iPhones.

Vi er glade for at bo her i vores lille provinsby – omend vi begge godt kunne tænke os at bo lidt tættere på Main Street, så det var lidt mere ukompliceret at gøre brug af bylivet med restauranter og cafeer. Fordelen, ved at bo hvor vi bor nu, er dog, at vi er tæt på motorvejsafkørslen og Sonni derfor ikke bruger mere end 20-25 minutter på at køre på arbejde i Wilmington. Og det er i den grad også værd at tage med. USA er altså bare et bil-samfund, og lige meget hvor vi ville slå os ned, ville vi være dybt afhængige af at kunne komme nemt rundt i bil.

I morgen kører vi afsted på vores første weekendtur som en lille familie og tager en overnatning i DC. Vi skal ned og se på nogle træer, der blomstrer, og vi skal gå hyggelige ture i Georgetown! Jeg glæder mig, og jeg har forberedt Sonni på at jeg helt sikkert kommer til at pakke alt for meget og over-forberede mig til at være væk hjemmefra med Elias. Men better safe than sorry, ikke? Og hvad er der nu galt i at tage både puslepude og 10 ekstra bodyer med, selvom vi kun skal være væk en enkelt nat?