Man ved, at man har boet i USA, når…

Man under nedpakning af vigtige papirer, lige sikrer sig at dokumenter som vielsesattest, fødselsattest mv bliver opbevaret sammen med ens pas – man ved jo aldrig hvem der kunne finde på at kræve dem forevist når man skal registreres i det danske samfund igen.

Man overraskes over servicen hos Københavns kommunes pladsanvisning, når de svarer på e-mails inden for samme dag og ikke insisterer på håndoverbragte originaler som dokumentation for adresse i kommunen, men kan nøjes med en scannet kopi sendt pr e-mail. 

Man i selvsamme dialog med pladsanvisningen finder det mærkværdigt at medarbejderen tilbyder at klare opskrivningen over mail fremfor at henvise til en formular der skal udfyldes, printes og faxes – og at man efterfølgende finder det nødvendigt at dobbelttjekke at opskrivningen rent faktisk har fundet sted (og det havde den naturligvis!). 

Det pludselig er blevet ens første prioritet at få en god og solid opsparing op at stå når man flytter hjem. Man ved jo aldrig hvad der kan komme af uforudsete udgifter, og “cash is king”.

Man finder det helt naturligt kun at betale 25 dollars for en fuld tank benzin men til gengæld 20 dollars for en god flaske rødvin. 

Reklamer

Endelig efterår – og Halloween

Så blev det efterår igen. En årstid jeg virkelig har set frem til i løbet af juni, juli og august med kvælende fugtig varme. Tænk at jeg skulle komme til at foretrække efteråret over sommeren, men herovre er efteråret min nye yndlingsårstid

Under vores uge i Vegas forandrede farverne sig totalt. Da vi kom hjem var der brændende røde og gule blade overalt og luften var frisk og samtidig lun! Temperaturerne sniger sig for tiden op på en 18-20 grader og solen skinner fra en skyfri himmel og gør farverne endnu mere fantastiske!

  

 Og så er det jo Halloween i morgen. Forrige år havde vi alt for meget slik, og sidste år gad vi ikke, og endte med at få smidt æg på huset (ja, seriøst!), så i år tør jeg ikke andet end at sørge for at der er slik. Og måske skal Elias da også forbi et par af naboerne og trick or treat’e. 

Men det der udklædning går vi altså ikke så højt op i her i husstanden. Hvis jeg skal være klædt ud, skal der altså gerne være noget temafest og alkohol involveret – jeg synes det er lidt fjollet… Men ALLE går op i halloween, også de voksne! Forstå mig ret, det er da fantastisk hvordan voksne og børn virkelig samles om oppyntning og kostumer, men jeg synes det er lidt fjollet at skulle sidde i stuen iført kostume blot for at skulle åbne døren for små prinsesser, monstre og superhelte. Men så er spørgsmålet om Elias skal ud og ringe på et par dørklokker, og om vi i så fald burde klæde os ud? Sonni siger, at han klæder sig ud som Businessman, så jeg kunne jo passende medfølge som hjemmegående husmor???

Uanset hvad har Elias kostumet på plads, selvom den farlige drage har tabt hovedet..

 

Taknemmeligheder

Nu skal det ikke lyde som om at det der Stay At Home Mom liv kun består af sure pligter og praktiske gøremål. Selvom jeg ikke ligefrem nyder at støvsuge og lægge vasketøj sammen, så værdsætter og nyder jeg i den grad hver dag jeg kan gå hjemme og nyde tiden sammen med Elias.

Jeg nyder langsomme morgener med friskbrygget kaffe, mens Elias leger på stuegulvet. 

Jeg nyder ture i parken i det skønne Indian summer vejr, der har afløst højsommerens kvælende og fugtige varme. 

Jeg nyder at se Elias udvikle sig og folde sig ud når vi er sammen med andre børn fra min MOMS Club, til storytime på biblioteket eller i legegruppe. 

Jeg nyder at få gæster på besøg og glemme hverdagen for nogle dage, alt imens vi hygger, tager på udflugter og (gen)oplever alt hvad USA har at byde på. 

Her sidst på ugen får vi endnu et besøg. Mine forældre er lige taget hjem og afløses af en veninde og hendes familie, og endnu en gang glædes jeg over at tænke på, hvor priviligerede vi er, at så mange venner og familie tager turen over Atlanten for at besøge os! Det er priviligeret uden lige at få lov til at bruge flere dage sammen med en gammel veninde helt tilbage fra de unge gymnasiedage. Vi får så meget mere kvalitetstid med venner og familie end vi ville have fået ved et hurtigt weekendbesøg eller en kop eftermiddagskaffe i Danmark!

Der er virkelig meget at være taknemmelig for, og det husker jeg mig selv på og sørger for at nyde. Jeg husker mig selv på, at det på et tidspunkt er slut når vi en dag er tilbage i en travl hverdag i Danmark. Alt til sin tid, og lige nu forsøger jeg at nyde alt det gode ved det her husmorliv, og så må vasketøj være vasketøj og ukrudtet i haven er der også næste weekend….!

A day in the life of a SAHM

Jeg skal lige love for, at der er blevet skruet op for SAHM-gearet! (SAHM står for Stay At Home Mom – Amerikanerne elsker forkortelser!(

Mine dage flyver afsted, godt fyldt op af kaffe og praktiske gøremål i de sparsomme timer i løbet af dagen, Elias sover. Han er i det store og hele blevet bedre til at sove om dagen, men det svinger stadig, og ind i mellem (som lige for tiden) bliver han totalt uforudsigelig og sover den ene dag 30-40 minutter ad gangen for den næste dag at tage en ordentlig skraber på halvanden time. Det gør det lidt svært at planlægge ting ude af huset….

De fleste dage i ugen er vi ude af huset, enten til play date eller andet gennem “Moms Club”. Dagene i ugen ser typisk således ud:

05.00 Elias vågner typisk og bliver ammet. På en god dag kan han sove videre bagefter. På en ikke så god dag kæmper vi lidt frem og tilbage den næste times tid.

06.00-06.30 Vi står op og jeg laver morgenmad til Elias. Sonni tager på arbejde ved 7-tiden.

08.30-09.30 plus/minus. Elias sover lur altimens jeg drikker min kaffe, får spist resterne af min egen morgenmad, går i bad, børster tænder og hvad der nu ellers er nødvendigt for dagens øvrige program. Når han vågner er det om at komme hurtigt i tøjet, få spist ham af og ud af døren, hvis vi skal nå ret meget inden det er tid til frokost. De fleste formiddage kan vi være ude af døren ved 10 tiden, hvor vi f.eks. tager på legeplads, til play date, i zoologisk have eller noget andet, der ikke kræver superlang transporttid. Nogle dage er en tur i supermarkedet alt det bliver til, selvom der både var planer om en lang gåtur og tur i gyngerne på legepladsen.

12.00 Hjemme igen til frokost efterfulgt af eftermiddagslur. Af og til mødes vi med Sonni i Wilmington og spiser frokost sammen med ham. Det er Elias faktisk helt god til, men den helt store prøvelse er, at komme hjem uden at han falder i søvn i autostolen på vej hjem. Under eftermiddagsluren, som kan vare alt fra 45 min til 1,5 time, når jeg for det meste at få spist min egen frokost, drukket mere kaffe og ryddet op i køkkenet efter det mad-orgie, det nogle gange er at fodre en 8 måneder gammel baby. På en god dag får jeg endda lagt vasketøj sammen og vasket køkkengulvet fri for Elias-madrester. Og hvis jeg er rigtigt sej, får jeg også forberedt aftensmaden så jeg slipper for at stå med det OG en træt kravle-baby om benene.

Om eftermiddagen kan det være, vi tager ud at handle, hvis vi ikke nåede det tidligere, eller vi tager en tur på Main Street og går en tur med en to go kaffe. Hvis altså ikke vi Facetimer med familien i Danmark, laver aftensmad, prøver at få lagt lidt mere vasketøj sammen eller støvsuger med barnet i bæresele på ryggen!

IMG_7844

18.00 Spisetid og Sonni kommer for det meste hjem fra arbejde deromkring. Så skal barnet fodres af, skiftes, vaskes, puttes – og de voksne skal også have lidt at spise, vaske op og rydde op i det inferno af legetøj, der ligger spredt ud over hele stuen. Kl. 21 er vi fuldstændigt bombede begge to og sover sjældent senere end kl. 22. (Der er ikke noget at sige til, at jeg ikke får skrevet så mange blogindlæg for tiden….!)

Ja, jeg klager såmænd ikke. Jeg nyder virkelig tiden med Elias, men jeg bytter GERNE liv for en dag med den næste, der antyder at det her hjemmegående husmor-halløj ikke er et fuldtidsjob…..

To en halv måned senere…. (så gik der tid med det)

Nå.. men det var det der blogging vi kom fra….?

Hold nu op hvor går tiden stærkt – jeg har helt røde ører over, at det var april jeg sidst skrev noget her på bloggen. Dagene kommer og går, og hverdagen kan også være forudsigelig og småkedelig selvom man er flyttet til USA. Jeg har tænkt meget på bloggen, og har da også nogle halv-færdige kladder liggende – men overskuddet og inspirationen har ikke helt været der. Jeg kan konstatere, at den her blog ikke kommer med i den populære “mommyblog-klub”, for selvom jeg glædeligt følger med på flere blogs hvor moderskab, hverdag og familieliv udgør ganske fornøjelig læsning, bliver det aldrig mig. Jeg har hverken inspirationen eller lysten til at udstille vores hverdag råt for usødet til skue for hele internettet. Så det må blive ved de lidt mere drypvise hverdagsfortællinger, og derudover de betragtninger og oplevelser, som vi stadig får, men som der er lidt længere imellem efterhånden.

Siden sidst har vi været i Danmark! Næsten 5 hele uger var vi afsted, og Sonni havde fået lov til at arbejde et par af ugerne fra kontoret i København, så det kunne lade sig gøre for os at være afsted så længe. Så fedt! Det var fantastisk at se familie og venner igen – mange havde vi ikke har set siden vi flyttede for snart 2 år siden, og det var skønt at se alle igen! Vejret var typisk dansk og bød på blæst, regn og kulde, så vi fik blev lige mindet om, at vi ikke skal være alt for nostalgiske omkring den danske sommer…. Men når det så er sagt, så fik vi da også et par dejlige sommeragtige dage, og så er Danmark jo altså helt okay….

IMG_7356

Rejsen gik over alt forventning! 21 timer var vi på vej, fra vi forlod matriklen her i Newark til vi ankom i Hjallerup hos Sonnis søster og familie. Elias tog det hele i stiv arm, selvom flyet var forsinket og vi – da vi var landet i Kastrup – stadig havde 5 timer foran os med bil og færge og bil igen før vi var fremme. Han sov stort set under hele flyveturen og opførte sig eksemplarisk. Han er i sandhed en lille verdensborger, og jeg er helt vildt stolt af ham for at klare det hele så godt!

IMG_7357

Vi havde et par skønne uger i Jylland, hvor gensynsglæden var stor, og Elias rigtig fik kvalitetstid med både kusiner, faster, onkel og farmor og farfar i Nordjylland, samt mormor og morfar og moster i Jelling. Vi holdt barnedåb med telt i haven og dansk, amerikansk og færøsk buffet til frokost. Sonni havde brugt hele ugen på at lave mad, og på trods af det kolde danske sommervejr havde vi en rigtig hyggelig dag med hele vores familie!

Elias fik også sin festivaldebut til Jelling Festival i blæst og kulde (det var det der, med det danske sommervejr!) – ikke noget den lille amerikaner var super begejstret for i øvrigt… Og det var iøvrigt nok lige vel optimistisk, at jeg havde købt billet til alle 3 dage, skulle jeg hilse og sige. Men jeg fik i den grad genoplevet gamle teenageminder lørdag aften da Dizzy Mizz Lizzy spillede, mens Elias sov sødt og moster var hyret som babysitter. Og det var sådan i store træk det, jeg fik ud af den festival. Ja ja, men så blev man jo det klogere….

IMG_7089

København bød på masser af vennebesøg, cafeture og de pludselige logistikudfordringer, der følger med, når man skal besøge venner i Farum til aftensmad og pludselig skal forholde sig til baby, barnevogn og oppakning, og ikke har hverken bil eller autostol til rådighed. Jeg har aldrig kørt så meget med S-tog, som jeg har gjort i de to uger vi var i København. Programmet endte med at blive lidt mere hektisk end hvad jeg havde lovet mig selv, det skulle blive. Men det var jo skønt at se alle igen, og Elias klarede det hele så fantastisk. Og jeg fortryder på ingen måde, at vi havde lavet alle de planer, for jeg ville godt nok have ærgret mig, hvis der var nogen, vi ikke havde nået at se.

Men efter nogle ret hektiske uger, var det også skønt at komme hjem igen. Hjem til vores egen seng, og hjem til vores egen hverdag hvor der er tid og ro og bare os tre. Det er blevet tydeligt for mig, hvor priviligerede vi er, at vi har så meget tid sammen som familie uden alle mulige forpligtelser og weekendplaner mange måneder ud i fremtiden.

Nu har vi nogle fridage, da det er 4. juli på lørdag, og Sonni i den forbindelse har fri både torsdag og fredag. Ja altså, jeg ved godt, at jeg jo har fridag hver dag, men på Sonnis fridage har vi tid som familie, til at gå ned i gear og tid til at hygge os sammen alle 3 (og lidt hver for sig…). Så weekenden forude byder på USA’s vel nok største mærkedag efter Thanksgiving; Uafhængighedsdagen, 4. juli. Sidste år fik vi virkelig den amerikanske patriotisme at føle, og i år vil vi også ud og fejre den sammen med amerikanere, hvis vejret tillader det! Nu får vi at se.

Jeg lover, der ikke går to en halv måned inden der kommer noget på bloggen igen. Sonni har også snakket om at han vil skrive noget, men han vil ikke løfte sløret for hvad det er. Anyway – god sommer til alle jer derude, om I befinder jer i det danske sommerland eller ude i verden!