Om våben og når det hele bare bliver lidt for meget!

Ved siden af vores kæmpe-Mall er der netop åbnet en kæmpe jagt- og outdoorbutik, som efter sigende skulle være creme de la creme inden for den slags udstyr. Vi slog et tur forbi for at se hvad det var for noget – ikke fordi nogen af os på nogen måde er sådan nogle jagt- eller outdoortyper, men fordi at hvis der er noget amerikanerne er gode til, så er det altså sådan nogle gennemførte konceptbutikker. Så vi tænkte at det kunne være sjovt at se.

Hold. Nu. Op. Allerede på parkeringspladsen var der testosteron overload med en markant overrepræsentation af kæmpe trucks og udstillede køretøjer med camouflagemønster foran butikken. Indgangen til butikken signalerede maskulin jagtstue med udstoppede dyr overalt og en pejs med levende ild og store, tunge sofaer til at samle kræfter til den helt store shoppetur.

Der var endda et vandfald og mini-akvarium midt i butikken.

IMG_3803

Der var alt hvad hjertet kunne begære for den gennemførte friluftsentusiast, men der hvor kæden hoppede af for mig og jeg tabte næse og mund, var da vi kom ned til våbenafdelingen: Montrer og vægge fyldt med nok våben til at udstyre en mindre hær.

IMG_5439

I mine øjne er denne slags våben altså ikke den slags man køber, fordi man bruger dem til at gå på jagt..?

IMG_5440

Der var masser af ganske almindelige familiefædre i gang med at investere i både håndvåben og rifler, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad de skal med det? Er det “bare” deres legetøj som de så tager med på skydebanen hver søndag??

Og ham manden med konen og det lille barn, som stod og var i fuld gang med at købe en halvautomatisk riffel som dem på nedenstående billede – hvad skal han med sådan en??

IMG_5443

Jeg fatter det ikke. Og selvom Sonni indrømmer, at han fascineres af det med skydevåben, bliver han (heldigvis) også frastødt og skræmt af hvor lettilgængeligt og almindeligt det er, at kunne gå ind fra gaden og købe en Magnum 44 til privat brug (eller hvad du nu har tænkt dig at bruge den til…..).

Jeg blev nysgerrig på, hvad lovgivningen her i Delaware siger om skydevåben, og her er et uddrag af, hvad jeg fandt ved en rask Googlesøgning:

No permit is required to purchase a rifle, shotgun, or handgun. Purchasers of rifles and shotguns must be 18 years old. Handgun purchasers must be 21 years old.

Dertil kommer, så vidt jeg kan forstå, at man kun skal udføre baggrundstjek ved køb fra en licensed dealer, men ikke hvis du køber fra en privatperson, f.eks. på et af de mange gun shows der afholdes rundt omkring.

Derudover fandt jeg også ud af, at there is no state licensing requirement for the possession of a rifle, shotgun, or handgun , men at man dog skal have license to carry hvis man vil gå med den på gaden.

Det er skræmmende sager, det synes jeg virkelig det er. Jeg er klar over, at det er en sprængfarlig (hø hø) diskussion at begå sig ud i, men jeg bliver chokeret over at se, hvordan våben bliver et samlingspunkt for familien, på den måde, som det er det for denne far og hans 2 sønner, der er på lørdagsudflugt:

IMG_5441På den anden side, forstår jeg godt det perspektiv, at hvis man lever i et samfund hvor der er våben i hjemmet hos mange i ens omgangskreds (og måske også hos én selv) – det være sig til jagt eller selvforsvar – er det så ikke en god idé at børnene lærer at håndtere et skydevåben korrekt og have respekt for det? Statistikkerne siger trods alt, at de fleste ulykker med skydevåben sker i hjemmet forårsaget af personer, der ikke ved hvordan de håndteres korrekt? Så er det i sidste ende et spørgsmål om at tilpasse sig omgivelserne?

Jeg er ikke et sekund i tvivl om hvor jeg står. I mine øjne er USA’s liberale våbenlovgivning helt hen i vejret, og der er rigtigt, rigtigt mange amerikanere, der har et helt forskruet forhold til våben og self defence. Men med det sagt, kan jeg sagtens se, hvordan det bliver skruen uden ende i et samfund, der i mange tilfælde er præget af frygt og en vis del paranoia, og at man vælger at tilpasse sig fremfor at tage afstand fra det – og dermed risikere en situation, hvor man kommer galt afsted fordi man ikke ved hvordan man håndterer et våben korrekt.

Og lige til sidst et godt råd: Hvis man møder en person iført en t-shirt med dette logo, så er det nok en god ide, at holde sine holdninger til den amerikanske våbenlovgivning for sig selv…

IMG_5444

Tilbudsrytter og kuponjæger

Jeg har aldrig gået så meget op i at læse tilbudsaviser, og da jeg som studerende arbejdede ved kasselinien i Bilka rystede jeg overbærende på hovedet over de mange mennesker, der belejrede Bilkas indgang og næsten kom i håndgemæng for at spare 150 kr på en dvd afspiller.

I min nye tilværelse som amerikansk husmor har jeg fået et helt andet forhold til det med tilbud og udsalg. For det er de færreste butikker, hvor du ikke lige kan finde en 20% kupon et sted eller ved at der er et udsalg coming up..

Alle butikskæder med respekt for sig selv har et loyalitetsprogram hvor du får rabatter, optjener point eller får besked om udsalg. Hvis du handler der mere end én gang kan det ikke betale sig at lade være – og særligt i supermarkederne er der ofte ekstra tilbud når du er medlem. Så min pung bugner af medlemskort til alt fra supermarkeder til tøjforretninger. Derudover får jeg i supermarkedet tit ekstra tilbudskuponer med “køb 2, få en gratis” eller “spar 5$ på dit næste køb”, og dem bruger jeg uden at blinke. Jeg er dog ikke helt blevet hardcore kuponjæger som de virkelig professionelle herovre, for der er virkelig nogen, der formår at udnytte hele det kuponsystem til deres fordel og næsten kommer derfra med en hel indkøbsvogn uden at betale en rød reje… Og ja – de findes altså..!

Derudover findes der en smart app til din telefon, hvor du kan finde kuponer i forskellige butikker – ofte med helt op til 20% rabat. Den kan endda indstilles sådan, at den selv registrerer når du er i nærheden af en butik, der har gode tilbud, og så giver dig en reminder.

Endelig er der butikker som Macy’s som er kendt for altid at køre et eller andet tilbud, og en sagde engang til mig, at jeg aldrig skulle betale fuld pris for noget i Macy’s, for der vil altid være et udsalg lige om hjørnet. Alle store mærkedage som Veterans Day, Labour Day, Columbus Day og særligt Thanksgiving er fulgt af store udsalg, så hvis man skal investere i noget af lidt større kaliber, kan det uden tvivl betale sig at vente til næste mærkedag i kalenderen.

At Delaware er tax-free og vi derfor sparer momsen på alle varer vi køber inden for statsgrænsen, gør mig ikke mindre udspekuleret. Jeg skal være HELT sikker på, at jeg ikke kan få dem i Delaware, før jeg f.eks. kunne finde på at betale for et par sko i New York (hvor sales tax er sølle 4% på sko – I know, det er åndssvagt).

Så jeg er lidt blevet hende der, som afventer næste store udsalg inden der skal investeres i noget nyt, og som støvsuger internettet for den billigste pris på et produkt inden jeg slår til…

Men det er vel også en slags integration….?

Siden sidst…

Siden sidst har jeg været til koncert med min søde mand i Philadelphia og haft en dejlig weekend, hvor jeg rent faktisk har haft pænt tøj på hele to aftener i træk. (Det sker ikke så ofte i det her surburbia-liv.) Jeg har sådan en mand, der er ret musikinteresseret og som godt kan finde på spontant at invitere mig til koncert med bands jeg aldrig har hørt om. Det plejer at være supergodt, når han inviterer mig, for han har heldigvis også en ret god fornemmelse af hvad jeg kan lide. I fredags var dog nok sådan en koncert, hvor han normalt ville have taget vennerne med til frem for konen, for der var skruet godt op for lydniveauet og hård guitarlyd for alle pengene – og en masse hardcore fans i slidte rock-n-roll t-shirts. Men på trods af det, var det sgu fedt, for de var mega dygtige, og det kan jeg ikke undgå at blive mega imponeret over at opleve live. Dette klip er fra koncerten i Philadelphia:

Og fra Rock’n Roll til fødselsforberedelse: Jeg har også været til den første orientering om fødslen på hospitalet og er blevet en helt masse brochurer og informationer rigere. Det var faktisk meget godt og informativt, og jeg ser frem til de næste 2 gange. Jeg blev noget overrasket over, at det åbenbart er enormt nyskabende, at de på dette hospital giver mor og barn hud til hud kontakt lige efter fødslen og at barnet ikke bliver sendt til et “nursery” bagefter, men bliver hos forældrene hele tiden. For bare 3 år siden blev forældre og barn adskilt efter fødslen, og barnet blev sendt til et nursery hvor det blev undersøgt og opholdt sig sammen med alle de andre nyfødte børn (ligesom man kender det fra film…). Derudover kunne underviseren også fortælle, at omskæring af drengebørn ikke længere anbefales af American Academy of Pediatrics, som et sundhedsfremmende initiativ, men derimod er et spørgsmål om ren personlig stillingtagen. No shit – seriøst synes jeg nogengange det virker som et oldtidssamfund, vi lever i herovre.

Nå, men det var et godt kursus, og Sonni var også glad for at være taget med. Også selvom de viste den der frygtede fødselsvideo, som underviseren beskrev som “pretty graphic” og advarede os mod at vi ikke måtte blive dårlige eller falde om undervejs….

De næste par dage kommer til at gå med mor og far-hygge (ja, vi er simpelthen så heldige at få besøg igen!!!), og i morgen tager jeg mine forældre en tur til Shenandoah National Park i Virginia for en enkelt overnatning, mens Sonni arbejder igennem herhjemme. Ak ja, det er hårdt at være hjemmegående hausfrau 🙂

Gravid i USA (og mere om forsikringsselskaber)

Nu har jeg jo ikke prøvet at være gravid eller gå til jordemor i Danmark, men jeg har længe tænkt på, at jeg vil skrive lidt om, hvordan sådan noget foregår her i USA og hvordan det hænger sammen med forsikringsbetingelser osv. Netop det økonomiske aspekt gør, at det for mig er uundgåeligt at sammenligne med Danmark, og hvor meget vi skal værdsætte det danske system, hvor økonomi og egentbetaling er taget helt ud af ligningen (jeg ved godt, at jeg godt kan lyde lidt frelst, og at det langt fra er perfekt i Danmark, men det er altså det perspektiv, jeg får hvergang jeg mødes med forsikringsverdenens bureaukrati og forskelsbehandlingen i sundhedssystemet herovre).

Man vælger en OB/GYN, altså en fødselslæge/gynækolog som tilser én undervejs i graviditeten. Besøgenes karakter og frekvens tror jeg minder meget om de jordemorbesøg man har i DK. Afhængig af hvor stor en praksis man vælger, er det som udgangspunkt den læge, der har tilset dig gennem graviditeten, der også er med ved fødslen – med mindre han/hun er forhindret. I teorien har du altså allerede et vist kendskab til din fødselslæge, og din læge kender dig og dine ønsker.

Ved mit første lægebesøg blev jeg tilset af en sygeplejerske, hvor jeg blev målt og vejet og skulle svare på alle mulige spørgsmål – f.eks. skulle jeg tage stilling til om jeg ville have udført tests der kunne vise om Sonni og jeg var bærere af forskellige genetisk disponerede sygdomme. Hun så noget mærkeligt på mig, da jeg afslog disse undersøgelser. Derudover har lægebesøgene været af noget hektisk karakter, og der har ikke været så meget tid til salltalk. Min læge virker dog dygtig og behagelig, så jeg er tryg ved hende. Jeg er også blevet tilset af de andre læger, der er tilknyttet min praksis, så jeg har mødt dem i tilfælde af, at min egen læge ikke kan være til stede ved fødslen. Jeg synes det er betryggende, at man går hos en lægepraksis, hvor de har hele ens historik og præferencer – og dermed mindre risiko for at der er noget, der falder mellem to stole.

Det er også min lægepraksis, jeg er økonomisk ansvarlig overfor, og det er dem, der afregner med os og vores forsikring. Jeg tror det fungerer sådan, at de “lejer” sig ind på hospitalet på mine vegne, og jeg så afregner med dem. Men nu må vi se hvordan det egentlig fungerer i praksis… Hvad man skal betale for en fødsel out of pocket afhænger af ens forsikringsforhold og hvor stor ens egenbetalingsandel er. Vi har en okay forsikring, og selvom det aldrig er helt til at sige, hvor meget vi ender med at skulle betale (det kommer jo helt an på hvor kompliceret det bliver, antal nætter på hospital osv), siger vores forsikringsselskabs online estimat-udregner at vi kan regne med en egenbetaling på omkring 1.400 dollars. Så det er ikke så galt, og det går også, hvis det ender højere end dette. Særligt taget i betragtning af, at prisen, hvis du kom ind fra gaden uden et forsikringsselskab i ryggen, kunne løbe op i 44.000 dollars!!!! Forsikringsselskaberne forhandler sig til en lavere pris med de udbydere, de har i deres netværk, og som de dermed henviser patienterne til, så deres rate er markant lavere end dette.

For os er der endvidere den lille krølle på halen, at vi for hvert kalenderår har et beløb, vi selv skal betale inden forsikringsselskabet begynder at spæde til. Dette beløb har vi for længst nået for i år, men pr. 1. januar 2015, tæller den forfra igen, så med min termin d. 27/12 er det spændende om vi lige får en ekstraregning oveni hatten i form af øget egenbetaling. Så det er virkelig alfa og omega at have en god opsparing i ryggen, og jeg forstår i langt højere grad, hvor udtrykket “cash is king” stammer fra. Og det er helt forkert, at pengene, som det er tilfældet hos en af Sonnis arbejdskollegaer, afholder en familie fra at få et barn, fordi de ikke har råd til hospitalsudgifterne for selve fødslen.

Når det så er sagt, så er der ikke nogen tvivl om, at det er grundige læger hele vejen rundt, og servicen er en anden end i Danmark. Ved hver ultralydsscanning er de ultra-grundige, og der bliver taget højde for alle potentielle risikofaktorer, som f.eks. graviditetsbetinget sukkersyge (selvom vi ikke har sukkersyge i familien) og lignende. Jeg følger med strømmen under devisen “better safe than sorry”, men forsøger at beholde min sunde fornuft, hvis jeg synes det er nogle unødvendige undersøgelser de foreslår (som f.eks. screening for alverdens genetiske sygdomme). Derudover kan jeg læse mig frem til at man på hospitalet har enestue med seng til faren, hvor han kan overnatte, så der er helt sikkert langt til forholdene i det offentlige system i Danmark.

Jeg har tilmeldt mig et kursus på hospitalet, som jeg forventer er en slags orienteringskursus om fødslen, rundvisning på fødegangen og oplysning om forskellige former for smertestillende osv, så der er jeg spændt på at få lidt mere at vide om hvordan det kommer til at foregå og hvad jeg rent praktisk kan forvente (og hvad jeg skal tage stilling til inden). Dette kursus er naturligvis heller ikke gratis, men koster 100$ for 3 mødegange. (Hvad så med de familier, der ikke lige kan undvære 100$ i husholdningsbudgettet?). I hvert fald ser jeg frem til at få mere at vide om hvad jeg kan forvente og de praktiske ting, jeg skal tage stilling til og forholde mig til i den sammenhæng.

 

Hvorfor forsikringsselskaber og lægehjælp ikke bør hænge sammen

Hvis nogen derude, skulle være i tvivl om, præcist HVOR meget bureaukrati og banken i bordet der er tale om, når man har med sundhedssystemet og forsikringsselskaberne at gøre her i USA, kommer her en historie fra det virkelige liv.

Læge udfører undersøgelse på patient i efteråret, hvorefter forsikringsselskabet registrerer proceduren under en særlig kategori som i slutningen af året ender med at koste patient mange flere penge i egenbetaling.

Læge er enig med patient i, at det bør være registreret som almindelig behandling. Patient ringer i januar måned til forsikringsselskab med sin indvending og accepterer godtroende at vente på svar, forsikringsselskab giver intet klart svar trods adskillige henvendelser fra patient. Patient henvender sig IGEN og får efter flere uger endelig besked om, at klagen skal rettes til en særlig afdeling hos forsikringsselskabet.

Patient sender samme dag en officiel klage inkl brev fra lægen vedrørende sagen. Forsikringsselskab bruger halvanden måned på at vurdere, at de afviser klagen da der er gået for lang tid fra lægen har udført proceduren til klagen er modtaget. Præcist 3 uger for lang tid (hvilket er den tid, patient i anden omgang ventede på svar fra inkompetent medarbejder hos forsikringsselskab).

Resultatet er umiddelbart, at patient har tabt adskillige tusind dollars på forsikringsselskabets langsommelige og inkompetente sagsbehandling. Man kan jo spekulere i, om det er kalkuleret, for det virker meget belejligt, at det lige præcist faldt ud til forsikringsselskabets fordel med 3 uger, ikke?

Jeg er tosset over at blive kørt rundt i manegen på den måde, og at min indledningsvise tøven og manglende banken i bordet måske ender med at koste os penge. Og for en person, der er totalt rookie i hvad der er op og ned i forsikringsverdenen, hvad man kan forvente og hvordan tingene hænger sammen, føles det helt enormt uretfærdigt, at netop dette bliver udnyttet på det groveste af grådige forsikringsagenter, der gør det så besværligt som overhovedet muligt at få gennemsigtighed og klarhed over sagsgangene og ens egen sag.

Så næste gang du skal til lægen eller på sygehuset i Danmark, så tag lige og vær glad for, at du ikke skal bekymre dig om egenbetaling, forsikringsmaksimum eller øvrige uigennemskuelige forsikringsbetingelser og efterregninger, okay??