All my bags are packed..

..I’m ready to go..

Huset er halvtomt, møbler er solgt, doneret og sendt til DK. 

Kufferter er fyldt til bristepunktet, der er næsten styr på håndbagagen, og Elias tager sig en god formiddagslur inden det går løs.

Om få timer vender vi snuden mod lufthavnen og Elias og jeg flyver til Danmark – væk fra det eneste hjem han har kendt, men hjem til det, der altid vil være vores hjem uanset hvor længe vi har været væk. 

Det er en anderledes følelse end sidst jeg sad i en tom stue med pakkede kufferter. Dengang var der så mange ukendte faktorer. Det er der nu også her, men det føles bare anderledes. For vi skal hjem til Danmark. Og jeg glæder mig. 

Tak USA for alle oplevelserne gennem de sidste 2,5 år, alt det vi har lært og alle de søde mennesker vi har mødt. Forude venter Danmark med sne, slud og korte dage, men også med venner, familie, Lagkagehuset og følelsen af at være der, hvor vi hører til. 

Reklamer

Godt nytår!

Godt nytår derude! Må I alle komme godt og sikkert ind i det nye år – om det er i det store festskrud eller med hjemlig hygge, om det er i Danmark, USA eller i Langtbortistan! Jeg ønsker jer alt det bedste for 2016!

Det sidste år på bloggen har været præget af en vis ustabilitet, der til dels skyldtes søvnmangel og babybobbel, og til dels at det efterhånden er blevet mere og mere hverdag for os herovre, så der har været længere mellem de tankevækkende  betragtninger og oplevelser, der er værd at skrive hjem om (hø hø..). 

Med min seneste opdatering in mente er bloggens formål så småt nok også ved at være udtjent. Det er sikkert begrænset hvor interessant det er at læse (og skrive!) om vores liv tilbage i Danmark når der går uldsokker og leverpostej i den.

Men på den anden side, så forventer jeg både omvendt kulturchok, USA savn og følelsen af at føle mig mere amerikansk end dansk nogle gange, så måske der alligevel er stof til bloggen af og til? 

Og for nu har jeg i hvert fald et par indlæg i ærmet om alt det der sker med én, når man – igen – rykker sit liv op med roden og flytter (tilbage) til den anden side af jorden. Så jeg håber, I bliver hængende lidt endnu.

Tak for alle jeres kommentarer og fordi I har læst med i 2015! Godt nytår!

Nyt år, ny begyndelse

Der har været stille på bloggen den sidste tid, for livet her i Delaware har været fyldt med store beslutninger og løse ender der skulle på plads. Det har fyldt meget mentalt og optaget det meste af min hjernekapacitet de sidste par måneder, så der har ikke været meget tilbage når Elias er blevet lagt i seng og der er ro i huset. 

Det nye år byder på en ny begyndelse for vores lille familie, for vi flytter hjem til Danmark! Og jeg glæder mig helt vildt! Ja, også selv om det er til en hverdag med hente/bringe stress hvor det bliver mørkt næsten inden man har opdaget at det er blevet lyst! 

Beslutningen har været længe undervejs, men den blev rykket frem da det projekt Sonni har arbejdet på de sidste 4 år blev lukket ned. Selvom det ikke betød, at han ville miste sit job, var der ikke så meget der holdt ham herovre mere. Da der tilmed viste sig en mulighed, der betød, at vi kunne undgå de store omkostninger der normalt er ved sådan en flytning, var vi ikke længe om at slå til – på trods af at det betyder, at vi sælger 80% af vores indbo herovre!

Så scenarier skulle diskuteres, tidsperspektiver overvejes, lister skulle laves, praktikaliteter skulle på plads, kasser skulle pakkes, møbler skulle sælges. 

Og jeg må indrømme, at jeg i den proces ikke var den allerbedste udgave af mig selv. Overskud var nok i det hele taget ikke det, der var mest af her i husholdningen – deraf også stilheden på bloggen. Men det er ved at være tilbage, selvom der stadig er meget der skal på plads inden jeg og Elias rejser d. 11. Januar og Sonni følger efter 3 uger senere. 

Vi har fundet en møbleret bolig for de første 3 måneder, Elias har fået dagplejeplads rundt om hjørnet, Sonni har fået nyt job og jeg er i fuld gang med at søge arbejde! Så de store linier er trukket op og 1. Februar starter vores danske liv for alvor!

Så lige om lidt lægger vi tilværelsen som udlandsdanskere bag os og bliver dem der, bag den danske ligusterhæk, der engang boede i USA. Men vi glæder os rigtigt meget. Til at være tæt på familie og venner og vi (nok mest mig) glæder os til at slå rødder og sådan rigtigt høre til et sted igen.

Og så er der naturligvis alt det, vi kommer til at savne ved USA, men mere om det i et andet indlæg.

Om søvn og mangel på samme

Ja, det er et emne, der optager os ret meget herhjemme for tiden. Min søvn, Elias’ søvn, manglende søvn. 

Hold nu op, jeg synes det er hårdt. Ikke nok med, at den lille bandit synes, at der max skal soves 2 timer ad gangen om natten, så er han også holdt op med at ville tage lange lure i løbet af dagen. Han kan være helt ødelagt af træthed, men nægte at overgive sig til søvnen i løbet af dagen. De sidste par dage har jeg gået hvileløst rundt med ham på armen, hvorefter han har taget en lur på max 30 minutter. 

Vi havde ellers en strategi med barnevognen. Det virkede hver gang, og han gik ud som et lys når han kom udenfor i den kolde luft. Men heller ikke det synes at være en stensikker vinder mere. Jo, han falder i søvn, men de der lange lure er på ingen måde en selvfølge. Derudover har der været meget kolde dage med sne og blæst, hvor det ikke har været en mulighed at sætte ham udenfor. Vi forsøgte endda noget med et åbent vindue og at sætte liften på et koldt værelse, men det havde ikke helt samme virkning, selvom det dog gav lidt mere end de 30 minutter i et stræk. 

Når han så endelig sover, så går jeg rundt om mig selv det første stykke tid. “Hvad er nu vigtigst at prioritere? En lur? Vasketøj? Bare sidde og nyde stilheden?” Følelsen af, at kunne gøre lige hvad der passer mig kombineret med risikoen for, at barnet kan vågne hvert øjeblik det skulle være, gør at jeg ikke rigtigt ved hvad jeg skal gøre af mig selv.

Så da jeg i går vågnede på sofaen efter hele halvanden times lur, var jeg helt rundt på gulvet, og troede et øjeblik, at nogen havde taget barnet. Han var der heldigvis stadigvæk, men havde ENDELIG sovet knap 2 timer i barnevognen igen! Halleluja! 

Utroligt hvad søvn kan gøre – jeg var seriøst fyldt med overskud da Sonni kom hjem. Og for at det ikke skulle være nok, så lod han sig pænt putte om aftenen, så Sonni og jeg endda kunne nyde et glas rødvin og et afsnit af House of Cards inden kl nærmede sig 21 og det blev min sengetid. Det var jo ren luksus. 

Meeeen det synes barnet så skulle belønnes ved at vågne ca en gang i timen i nat….!

Heldigvis er det lørdag og der er dobbelt op på hænder. Og Sonni tog ham hele morgenen så jeg fik lov til at sove længe. Og lige nu sover han faktisk, så jeg må hellere få ryddet op/tømt opvaskemaskine/støvsuget/betalt regninger inden han vågner igen…. 

En ny hverdag

En ny hverdag har set dagens lys. Sonni var tilbage på arbejdet i mandags, og Elias og jeg havde første dag alene uden farmand. Det gik udmærket uden andre planer end at få tømt opvaskemaskinen inden Sonni kom hjem. Der er ingen tvivl om, at det var hårdere for Sonni end for mig at skulle tage afsted mandag morgen og bryde vores lille trekløver. Vi savner naturligvis farmanden i løbet af dagen, men der er ingen tvivl om, at det er ham, der savner os mest mens han sidder og sveder på kontoret. Weekenden er velkommen om få dage..!

Tiden går både ufatteligt hurtigt og langsomt på samme tid. Dagene flyder ud i hinanden, og det er utroligt hvor lidt jeg når i løbet af en dag, hvis jeg også skal have en lur når Elias endelig sover, så jeg kan hænge nogenlunde sammen. Jeg øver mig i at læse alle hans signaler, og han er for det meste en rigtig sød dreng, så længe der er mad og en tør ble inden for rækkevidde. Vasketøjet hober sig op, det roder i stuen og det kræver en stor logistisk indsats af os begge at der er handlet ind og bliver lavet aftensmad. Det bliver sandsynligvis nemmere når der er mere rytme og forudsigelighed over den lille fyr…

I tirsdags pakkede jeg bilen med barnevogn og baby, og kørte op til vores hovedgade for at gå mig en tur i den virkelige verden. Jeg var endda en tur i en butik eller to, og jeg følte mig som den helt store eventyrer. Elias sov sig stille og roligt fra det hele, og jeg kunne belønne mig selv med donuts..

2015/01/img_5745.jpg
Vi FaceTime’r i stor stil med familien hjemme i Danmark, og det er fantastisk dejligt at det kan lade sig gøre. Det giver faktisk en følelse af nærhed, og det hjælper gevaldigt på den fysiske afstand mellem os.

På onsdag ankommer mormor, morfar og moster til en uges hygge og kvalitetstid. De er ved at gå til at spænding, og vi glæder os også utroligt meget til at få dem på besøg og opleve dem sammen med deres første barnebarn og nevø. Derudover bliver det skønt med et par ekstra hænder i løbet af dagen, men mest af alt glæder jeg mig til at de skal have en masse tid sammen med skønne Elias! Nørj, hvor vi glæder os!

Så her fra babyboblen bliver der måske lidt længere mellem indlæggene de næste par uger – hver dag ligner rimelig meget hinanden og består for det meste af fast rotation mellem amning, bleskift og at tage billeder af sovende baby.