Vegas (with a) Baby!

I sidste uge var vi i Las Vegas! Sonni havde en konference med arbejdet, så Elias og jeg tog med – om ikke andet var der da en pool på hotellet og masser at se på for en 9 måneders dreng, der er nysgerrig på verden.

Nu var det jo en lidt anderledes konstellation vi havde, når vi rejste til Vegas med en baby, så vi var ikke ude og opleve noget som helst efter mørkets frembrud. Men vi nød det gode vejr og jeg havde næsten glemt, hvordan det føles med sommerlige temperaturer uden en kvælende luftfugtighed. Den tørre ørkenluft var i perfekt kombination med de 25 grader, vi holdt os de fleste dage! Derudover er Vegas jo altså noget for sig. Det er jo helt vildt i sig selv, at der bare ligger sådan en kæmpe kunstig spilleby der midt i ørkenen – omgivet af bjerge til alle sider! Alt er kunstigt – men også virkelig gennemført, og på en eller anden mærkelig måde er jeg vild med deres tackiness lige præcist dér! Alle andre steder, synes jeg nemt det kan blive for meget, men Vegas er altså helt og aldeles gennemført.

For eksempel føltes det virkelig som om, vi var trådt ind på en hvilken som helst italiensk piazza en lun sommeraften.  Men det var højlys dag og bag os lå det bimlende og bamlende casino på The Venetian. Det var endda rigtigt hyggeligt og man kunne et øjeblik godt glemme at det var kunstigt det hele. Måske er jeg ved at blive amerikaniseret?

IMG_8743

Men den gennemførte tackiness er kun på The Strip og på de kæmpestore casinohoteller. Uden for The Strip bliver det meget hurtigt lidt trist at se på, med slidte moteller og sørgelige eksistenser med skilte som “would like to go home to Ohio for Thanksgiving”. Så trist. Og hvis du gav ham penge til en busbillet, ville han med sikkerhed spille hver en penny op!

Der er jo selvfølgelig også de allestedsnærværende Marriage Chapels, hvor man kan blive gift på alskens måder. Drive Thru Weddings, Elvis Weddings, Pretend Wedding Photos – you name it. Alt er muligt i Vegas.

IMG_8735

Jeg prøvede ellers at overtale Sonni til at vi skulle blive gift igen, men det kunne han ikke lokkes til. Jeg satser på, det ikke havde noget med bruden at gøre….

Og så kan jeg i øvrigt konstatere at:

  • selv en 3 timers tidsforskel er en kæmpe ting, når man er lillebitte og har en fast døgnrytme. Én dag fik vi lov at sove til længere end kl. 5. Hele. Ugen. Så er det altså lidt stramt på et lille hotelværelse, når faren også skal på konference om dagen.
  • apropos lille hotelværelse, så kan det være enormt svært for 9 måneder gammel baby at sove middagslur når mor og far er i samme rum. Af samme grund endte vi med at skifte hotel til et sted, hvor de havde større hotellejligheder ledige. Som dog var længere fra the strip, men til gengæld havde en meget federe pool!
  • USA er ikke et fodgængerland, og hvis du bor ret meget udenfor The Strip, er Las Vegas det slet ikke. Vi havde sat os for at ville gå til et supermarked et par kilometer væk… Vi nåede frem, men det indebar, at vi både måtte krydse jernbaneskinner og gå i rabatten på en ret befærdet vej. Vi var ret enige om at tage en taxa tilbage.

Bagsiden af Las Vegas er ret tydelig, så snart man bevæger sig bare lidt væk fra The Strip (og den er egentlig også synlig dér – den drukner bare i alt det andet!). Nu var vi ikke så meget ude og udforske, men jeg synes det karakteriserer det meget godt, når jeg kunne tage en shuttlebus fra vores hotel til en lille (kunstig) town square, der var fint vedligeholdt og tydeligvis målrettet til det bedre borgerskab og turister, der gerne ville have lidt bystemning, cafeliv og shopping uden at blive konfronteret med de sørgelige eksistenser i Las Vegas. Der er high end shopping og udendørsservering, legeplads med vagter og en park med kunstgræsplæne (ja! Kunstgræs – spørg mig ikke hvorfor!)

IMG_8813Det var ligesom at gå rundt i Beverly Hills – vel vidende, at der på den anden side af vejen sad mennesker og gamblede alle deres sparepenge væk. Dette var dog hverken til at se eller mærke her – for man tager vel sine forholdsregler for at holde bagsiden af medaljen på afstand: (Jeg bed særligt mærke i pkt. 1 og 8.)

IMG_8821

Men ikke desto mindre nød jeg jo at gå rundt der, og det var da også meget rart at slippe for hurlumhejet fra The Strip. Så jeg er jo nok ikke meget bedre….

Til slut vil jeg sige, at man kan sagtens tage til Vegas med børn! De fleste hoteller har pools, overnatning er billig – særligt på hverdage – og der er masser af børnevenlige aktiviteter på de forskellige hoteller. Men det kaldes ikke Sin City for ingenting, og lidt større børn vil nok blive eksponeret for en del, de normalt ikke ser i gadebilledet. Men så er det heller ikke værre end en tur langs Istedgade i København, så jeg tror ikke det er noget, de fleste danskere vil se som et stort problem.

Meeen jeg vil nu nok sige, at det kunne være meget fedt med et par dages voksentid i Vegas, så man rigtigt kunne nyde de lækre restauranter og opleve et rigtigt Vegas-show.

Reklamer

Fourth of July – i år med skønhedsdronninger, brandbiler og veteranbiler

Da vi sidste år fejrede den amerikanske uafhængighedsdag d. 4. juli, blev jeg blæst lidt bagover af amerikanernes patriotisme og fædrelandskærlighed, da alle på pladsen i kor råbte “USA USA USA” under det store fyrværkerishow. I år havde vi lidt nogle andre præmisser for dagen, da fyrværkeri og 6 måneder gammel baby ikke helt går hånd i hånd. Derfor tog vi i stedet til 4. juli parade om eftermiddagen i en nærliggende lille by, for den lille amerikaner skulle da ud og opleve hvordan hans landsmænd markerer denne dag.

Vi havde egentlig planlagt at ankomme tidsnok til at kunne opleve en vaskeægte amerikansk ædekonkurrence, men den lille herres eftermiddagslur trak ud, så det nåede vi desværre ikke. Det ville garanteret have været helt vildt frastødende at se på, men jeg kunne virkelig godt have tænkt mig at opleve det – om ikke andet, så bare for at se hvor tosset det hele er. Nå, men hvorom alting er, så fik vi set paraden, og det var super hyggeligt. Det var egentlig bare en lang reklamesøjle hvor de lokale forretningsdrivende, klubber, foreninger og kirker. Der var den lokale TV-forhandler, der kørte i sin lastbil med reklamer på siderne og nationalsangen gjaldende ud af højtalerne, karateklubben, der lavede opvisning undervejs, og såmænd både Miss Wilmington, Miss Hockessin og Miss Delaware, der vinkede ud til publikum.

IMG_7395

Som ved alt andet i USA, kan man ikke fejre noget uden at hylde ordensmagten og “the armed forces”. Således var der også hyldest til både politi, brandberedskab og naturligvis veteranerne!

IMG_7393

IMG_5348

IMG_7384

Læg lige mærke til det store maskingevær bagerst i veteranernes vogn! Til en familieparade. Thats America for ya!

Endelig var det lidt sjovt, at helt almindelige lokale borgere også deltog i paraden. Det gjorde de for eksempel med deres veteranbiler, men også nogen, der “bare” havde en fed motorcykel, jeep eller en maserati. Så havde de stukket et par amerikanske flag ud af vinduerne, og så kørte de ellers med i paraden for at hylde deres lands uafhængighed. I en benzinslugende, forurenende og bekvemt stykke køretøj.

IMG_7404

IMG_7381

Ja ja, det er jo USA, og benzinslugende køretøjer er jo i den grad en integreret del af amerikansk kultur. Jeg ved ikke hvor meget uafhængighed, jeg synes, paraden hyldede. Men det var i den grad en skildring af amerikansk kultur og et lokalt samlingspunkt – og det var en rigtig hyggelig oplevelse.

Første weekendtur og eftertragtede kirsebærblomster

Og hvordan gik det så..? Vores første weekendtur som 3?

Jeg synes det var en succes alt taget i betragtning. Min største frygt var en hel nat med et skrigende barn på et lille hotelværelse og sure naboer i de tilstødende værelser. Men Elias klarede det hele så fint taget i betragtning af at han jo stadig kun er en lille baby, der jo knapt nok har prøvet at være uden for vores lille provinsbobbel her i Newark.

Nok sov han stort set ikke middagslur hverken lørdag og søndag, og på hotellet lørdag eftermiddag var han utrøstelig og kunne slet ikke finde ro ovenpå alle indtrykkene. Men han sov til gengæld som en sten, da han først var faldet ned og han lige var blevet forsikret om at mor og far stadig var der…

Køreturen derned gik smertefrit og efter at have påvist at både bleskift, amning og sandwichspisning sagtens kan klares på bagsædet af en Ford Escape så længe man holder humøret højt, kom vi endelig gennem trafikkaos og fandt et ledigt p-hus.

IMG_6541
Hele downtown var mere eller mindre spærret af pga den årlige Cherry Blossom Festival med parader og horder af turister, der havde fået samme ide som os og valfartet dertil for at se kirsebærtræerne i blomst. At forårsvejret derudover viste sig fra sin allermest gavmilde side denne weekend, gjorde naturligvis ikke arrangementet mindre velbesøgt.

IMG_6545IMG_6563Og de var da også flotte de træer. Men ærligt talt blev menneskemylderet lynhurtigt for meget for os (alle 3! – Elias lå med vidt opspærrede øjne og et forskrækket udtryk nede i klapvognen) og vi fortrak til hotellet efter de obligatoriske par billeder og en kort gåtur. Det var egentlig en skam, for det var vældig fint, og mindesmærke-nørden her kunne især godt have tænkt sig at have set lidt nærmere på Martin Luther Kings Memorial, som vi gik forbi. Men der var simpelthen for mange mennesker, så det må blive næste gang.

IMG_6567Til gengæld besøgte vi Arlington National Cemetery om søndagen, og det var en succes uden lige og en oplevelse af de helt store, der fortjener et indlæg for sig selv – på trods af at der var meget vi ikke fik set. Men igen er det altid rart at have noget til gode til næste gang 🙂 DC er virkelig vokset på os og er alletiders destination for både store og små!

Og hvad angår den overforberedte mor, der gik lidt amok i pakkelister.. Sonnis reaktion på at jeg for en sikkerheds skyld havde medbragt et ekstra lagen til hotellets babyseng, var let hovedrysten og en tør kommentar om jeg nu havde husket at tage tapet med…. Men jeg fik totalt revanche da vi fik babysengen bragt op på værelset og den kom uden noget sengelinned overhovedet. Ha! Overforberedte mor vs easy going farmand: 1-0 . Og som jeg sagde til det ældre ægtepar vi mødte i hotellets elevator, læsset med klapvogn, puslepude, ammepude, autostol og 2 kufferter plus det løse: “the days of travelling light are definitely over.”

IMG_6537

Siden sidst…

Siden sidst har jeg været til koncert med min søde mand i Philadelphia og haft en dejlig weekend, hvor jeg rent faktisk har haft pænt tøj på hele to aftener i træk. (Det sker ikke så ofte i det her surburbia-liv.) Jeg har sådan en mand, der er ret musikinteresseret og som godt kan finde på spontant at invitere mig til koncert med bands jeg aldrig har hørt om. Det plejer at være supergodt, når han inviterer mig, for han har heldigvis også en ret god fornemmelse af hvad jeg kan lide. I fredags var dog nok sådan en koncert, hvor han normalt ville have taget vennerne med til frem for konen, for der var skruet godt op for lydniveauet og hård guitarlyd for alle pengene – og en masse hardcore fans i slidte rock-n-roll t-shirts. Men på trods af det, var det sgu fedt, for de var mega dygtige, og det kan jeg ikke undgå at blive mega imponeret over at opleve live. Dette klip er fra koncerten i Philadelphia:

Og fra Rock’n Roll til fødselsforberedelse: Jeg har også været til den første orientering om fødslen på hospitalet og er blevet en helt masse brochurer og informationer rigere. Det var faktisk meget godt og informativt, og jeg ser frem til de næste 2 gange. Jeg blev noget overrasket over, at det åbenbart er enormt nyskabende, at de på dette hospital giver mor og barn hud til hud kontakt lige efter fødslen og at barnet ikke bliver sendt til et “nursery” bagefter, men bliver hos forældrene hele tiden. For bare 3 år siden blev forældre og barn adskilt efter fødslen, og barnet blev sendt til et nursery hvor det blev undersøgt og opholdt sig sammen med alle de andre nyfødte børn (ligesom man kender det fra film…). Derudover kunne underviseren også fortælle, at omskæring af drengebørn ikke længere anbefales af American Academy of Pediatrics, som et sundhedsfremmende initiativ, men derimod er et spørgsmål om ren personlig stillingtagen. No shit – seriøst synes jeg nogengange det virker som et oldtidssamfund, vi lever i herovre.

Nå, men det var et godt kursus, og Sonni var også glad for at være taget med. Også selvom de viste den der frygtede fødselsvideo, som underviseren beskrev som “pretty graphic” og advarede os mod at vi ikke måtte blive dårlige eller falde om undervejs….

De næste par dage kommer til at gå med mor og far-hygge (ja, vi er simpelthen så heldige at få besøg igen!!!), og i morgen tager jeg mine forældre en tur til Shenandoah National Park i Virginia for en enkelt overnatning, mens Sonni arbejder igennem herhjemme. Ak ja, det er hårdt at være hjemmegående hausfrau 🙂

Spread the Pølselove in NYC

I søndags var min søster og jeg en tur i New York (bare sådan lige fordi man kan), og tilfældigvis havde jeg fundet ud af, at men lige netop denne dag kunne få traditionelle danske hotdogs ved et pop-up arrangement på en bar i East Village, som firmaet Revolving Dansk stod bag. Og jeg ELSKER altså danske hotdogs. Og jeg savner i den grad nogle ordentlige grillpølser herovre. Alle de pølser man finder i køledisken herovre er lavet af oksekød, og det er altså bare ikke det samme. Og her var der lokalt fremstillede svinepølser (økologiske endda), remoulade, sennep, syltede agurker og alt hvad der hører til en rigtig dansk hotdog. What’s not to like??

IMG_4862

Selve konceptet var hotdogs & øl, og det blev derfor holdt på en hyggelig, men udefra lidt skummelt udseende, kælderbar. I hvert fald blev vi enormt positivt overraskede over stedet, da vi først havde trodset den indledende tvivl om det nu også kunne passe, at det var her, der var hotdog-arrangement. Vi blev budt velkommen med et “Hi girls, are you here for the hotdogs?” så snart vi trådte ind ad døren, og så var der ingen tvivl. Jimmy, ejeren af baren, bød os både varmt velkommen og farvel og viste sig at være en stor fan af danske hotdogs.

IMG_4855

Vi jokede lidt med, at der sikkert ville være proppet med danske expats til sådan et arrangement og ikke en amerikaner at se i miles afstand, men vi tog grundigt fejl! I løbet af den første time var der fyldt med amerikanere, og de var vilde med de danske luksus-hotdogs (som kostede 6$ stykket – sammenlignet med dem, man kan købe på gaden for 2$, er det noget af en prisforskel). Der var både røde og ristede pølser samt franske hotdogs. Vi grinte ret meget, da min søster overhørte en samtale mellem en pige og hendes kæreste, efter hun havde købt en fransk hotdog: Pigen: “Don’t I get any ketchup to this?” Fyr: “Well, I dont know. There’s stuff in there – I dont know what it is, but there’s stuff in there” Pigen kigger lidt mistroisk på hotdogen: “I’m getting some ketchup” hvorefter hun putter ketchup på det øverste af pølsen inden hun tager en bid. Desværre fik vi ikke fat i, hvordan hun reagerede, da hun kom ned til det “stuff” der var i brødet, men hun blev garanteret overrasket! At dømme ud fra den generelle stemning og begejstring blandt gæsterne, var de danske hotdogs populære, og mange var oppe og bestille ad flere omgange.

IMG_4853

Det varmede altså mit bløde dansker-hjerte at se, at det ikke kun var en flok hotdog-hungrende udlandsdanskere som mig, der var dukket op, men derimod at amerikanerne (New Yorkerne i hvert fald) tager godt imod noget så dansk som vores røde pølser og klassiske hotdog.

Og hvad var dommen så, fra den hotdog-elskende expat? De smagte rigtigt godt! Men da de får pølserne fremstillet her i USA og så vidt muligt forsøger at ramme den klassiske danske hotdog-pølse, smagte de lidt anderledes end man er vant til. Det er til gengæld et ekstra plus i min bog at de er økologiske, glutenfri og uden alt muligt skidt.

IMG_4856

Vi talte kort med Martin, som er den ene stifter af firmaet Revolving Dansk, og han kunne bekræfte, at de danske hotdogs er en stor succes i New York, og at amerikanerne er vilde med dem. Læs mere om dem her: www.revolvingdansk.com eller om deres seneste arrangementer (inkl. det i søndags) på revolvingdansk.tumblr.com.

Billedet er lånt fra revolvingdansk.tumblr.com

Alt i alt er det et fantastisk initiativ som Martin og hans kone har fået op at stå, og jeg glæder mig personligt rigtigt meget til den dag, man kan købe deres pølser i butikkerne, hvilket de arbejder på i den nærmeste fremtid. Hvis der er hotdog-spisning næste gang jeg er i byen, skal jeg helt sikkert tilbage!