The Big Easy – New Orleans

“Welcome to the Big Easy, girls!” blev vi mødt med den første dag i New Orleans. Vi havde været meget spændte på at komme til New Orleans, som vi havde hørt rigtigt meget positivt om. En stemningsfyldt, festlig og charmerende by med venlige og imødekommende mennesker over det hele, var det, vi hørte om byen.

På vores 2 dage i New Orleans var vi mest i “the French Quarter”, som er den gamle del af byen, som New Orleans er så kendt for. Mardi Gras, som traditionelt er festen før fasten (lige som fastelavn i DK) og fejres med karneval, fest og ballade i hele byen, var lige om hjørnet, så derfor var der allerede taget lidt hul på festlighederne rundt omkring.

French Quarter

French Quarter

Mardi Gras oppyntning

Mardi Gras oppyntning

En interessant historie om the French Quarter er, at det faktisk ikke i samme grad blev oversvømmet, da orkanen Katrina brød byens diger og resten af byen blev ødelagt af vandmasserne. Inden franskmændende ankom til New Orleans, var området beboet af indianere, der kendte deres land bedre end nogen vesterlændinge og levede i pagt med naturen. Deres bebyggelse lå på præcis det område hvor the French Quarter ligger i dag, netop fordi det ligger så højt at det ikke ville blive ramt af oversvømmelser.

Så de historiske bygninger har ikke taget synderlig skade efter Katrina, og det er enormt stemningsfyldt at slendre rundt i de små gader. Flere steder i gaderne var der gademusikanter, der efter et sindrigt system skiftedes til at spille på forskellige steder i de små gader – i behørig afstand til hinanden, så de ikke forstyrrede hinandens tilhørere. De var super talentfulde og jeg kan kun forestille mig, hvor meget mere stemning det må give i højsæsonen i forhold til en småkedelig februardag.

IMG_4047IMG_4048

Det er også i the French Quarter, man finder Bourbon Street, som er USA’s svar på Jomfru Ane Gade. Med Mardi Gras lige om hjørnet, var det, den tirsdag aften vi var der, nøjagtigt som at være i Gaden en hverdagsaften midt i julefrokostsæsonen. “Voksne” mænd i pæne khakibukser, der tydeligvis var lidt uvante i den setting, væltede rundt på må og få med stærke drinks i plastikkrus og kom med lidt for upassende kommentarer til de unge piger. Småforkølede og trætte var det ikke lige det, vi kunne rumme, så derfor satte vi kursen mod Frenchmen Street, som skulle være der, hvor alle de gode spillesteder var flyttet hen efter Bourbon Street var blevet for turistet. Det viste sig at være den helt rigtige beslutning og vi sluttede aftenen af med funky soul-rock-blues musik med den helt rigtige New Orleans feeling. Én ting er sikkert; New Orleans har masser af musik og helt sindssygt dygtige musikere over det hele.

Delta Funk på Frenchmen Street

Delta Funk på Frenchmen Street

På den lidt mere negative side synes jeg desværre, at der var mange hjemløse og folk, der bad os om penge til øl (det er da i det mindste ærlig snak!), og vi blev begge lidt triste over, at det primært var unge mennesker på vores egen alder, der vandrede rundt i gaderne. Bevares, de gør jo ingenting, men for mit vedkommende var det generende at de ind i mellem var lidt for påtrængende.

Men på afstand er det ikke det, jeg husker fra New Orleans. Det er derimod stemningen og al den lækre musik, byen emmede af. Og jeg har lyst til at tage tilbage på et tidspunkt hvor vejret er bedre, og stemningen rigtigt kan komme til sin ret!

Ægte Sydstatsidyl

Det første stop på vores roadtrip var Charleston, South Carolina. Vi havde hørt rigtigt meget om den fine, smukke, idylliske by med hyggelige brostensbelagte gader og flot gammel arkitektur. Det var en rigtigt hyggelig by, men jeg tror, at den gør sig bedre en rigtig varm og tung sommerdag, hvor man kan sidde rundt omkring på skyggefulde terrasser og drikke icetea og limonade, end den gjorde sig en våd og blæsende februardag, hvor der ikke var mange mennesker i gaderne. Vi gik en tur og fik frokost, hvorefter vi besluttede os for at køre videre til Savannah i Georgia, som ligger et par timers kørsel længere sydpå.

Lidt menneskeforladt, men hyggelig bymidte i Charleston

Lidt menneskeforladt, men hyggelig bymidte i Charleston

IMG_3478

Savannah, derimod, gav os et helt andet førstehåndsindtryk, og selvom det faktisk var meningen, at vi skulle have kørt videre sydpå samme aften, besluttede vi os spontant for at tage en ekstra nat her. Savannah havde den samme charmerende sydstatsidyl som Charleston, men gav os med det samme indtryk af at være en by med mere stemning, flere barer og restauranter. Måske var det bare den dag, vi var i Charleston, for jeg tror at byen har mere at byde på, end vi oplevede den dag, men vi var klart mest begejstrede for Savannah!

I vores begejstring over en fredag aften med restaurant ved vandet, barer og gode drinks, glemte vi at tage særligt mange billeder af byen, men dagen derpå fik vi da foreviget en lille smule af stemningen og de smukke, lange alleer med store træer, der er meget karakteristisk for Savannah (og Charleston for den sags skyld også).

Overalt var der lange alleer med de store flotte ældgamle træer

Overalt var der lange alleer med de store flotte ældgamle træer

IMG_3961At man under sit besøg i Savannah kan pakke badetøjet og tage bilen en halv time uden for byen til Tybee Island, som har den helt rigtige pastelfarvede surfer-laid-back-vibe, giver kun Savannah et ekstra plus over Charleston i min bog.

Tybee Beach lige uden for Savannah. Det var desværre ikke lige så varmt, som det ser ud på billedet...

Tybee Beach lige uden for Savannah. Det var desværre ikke lige så varmt, som det ser ud på billedet…

De store, flotte træer med det der lange svævende mos, der hænger fra grenene, er for mig ægte sydstatsstemning, og jeg har utroligt mange billeder med hjem af store, flotte træer, for det var simpelthen så fascinerende hver gang vi kom forbi de her store, spøgelsesagtige, gamle træer, der er flere hundrede år gamle og ville kunne fortælle så mange dramatiske og fantastiske historier, hvis det var muligt.

På vej til Savannah tog vi derfor en lille detour væk fra motorvejen og fik stillet det største behov for store træer og smukke, lange alleer – krydret med en trailerpark, sumpområder og lokale små landsbykirker.

IMG_3481 IMG_3486

Det, der hænger fra træerne, er en luftplante der hedder Spanish Moss. Det er egentlig ikke mos, men lange tråde, der bæres af vinden og hægter sig fast på de store træer. Det lever af luften omkring, så hvis det lander på jorden, dør det.

IMG_3489

IMG_3954

Sump – mon der var alligatorer? Vi så dog ikke nogen…

Så vi startede altså turen ud med ægte systatsidyl og fantastisk smuk og karakteristisk natur – kombineret med den helt særlige southern hospitality, som Sydstaterne er så kendte for. Når man som dansker rejser til USA og finder amerikanerne hjælpsomme og imødekommende, bliver de kun endnu mere imødekommende jo længere sydpå, du kommer. Men dét er et helt andet blogindlæg.

Still here…

Ja, jeg er her altså stadig… Jeg håber også, I stadig er derude et sted trods larmende stilhed fra min side de sidste par uger. Jeg er hjemme efter en fantastisk tur i Syden med en god veninde og har en helt masse spændende oplevelser med hjem (OG lidt ekstra på sidebenene efter Sydens store udvalg af fried food, men det taler vi ikke om….)

Vores rute gik fra Newark ned langs østkysten med første stop i Charleston, South Carollina. Vi besluttede os for lige at slå et smut forbi Savannah, Georgia, som overraskede os helt vildt positivt og vi tog derfor en overnatning her i stedet for at køre videre. Næste stop var Daytona Beach, Florida, hvorefter turen gik tværs over “The Sunshine State”, ned til den Mexicanske Golf til Panama City Beach og derefter videre til New Orleans, Louisiana. Efter et par dage i “The Big Easy”, kørte vi nordpå op gennem “the Mississippi Delta” til Clarksdale og videre til Memphis, Tennessee. Sidste officielle stop på ruten blev Nashville, Tennessee – også kendt som Music City.

Det har været en så fed tur, fyldt med eventyr, masser af grin, god musik, mange timer bag rattet og fantastisk mange oplevelser over de næsten 5.000 km vi har tilbagelagt gennem 12 forskellige stater. Vi har skrålet højt i bilen, vi har hørt en masse fed livemusik, vi har kørt i snevejr, regnvejr, sommervejr og snevejr igen, og vi har mødt en helt masse fantastisk venlige mennesker!

Når jeg lige får fordøjet de mange oplevelser, skriver jeg nogle indlæg her på bloggen om nogle af de fedeste ting, vi oplevede. Det, der lige nu stadig sidder fast i mig og gjorde størst indtryk på mig undervejs, var for det første det skiftende landskab og den helt fantastiske imødekommenhed og venlighed vi mødte i Sydstaterne. Det der med Southern Hospitality er virkelig ingen skrøne – det var fantastisk! Derudover må jeg fremhæve Savannah, New Orleans, turen op gennem Mississippi og Nashville, som nogle af de stop vi havde, der lige nu sidder fast som de største oplevelser.

Fedt med den slags eventyr. Og dejligt med besøg. Og tristheden med at sende gæster hjem gentager sig gang på gang. Men jeg glæder mig til at fordøje og genopleve alle vores oplevelser gennem billeder og video – og som indlæg her på bloggen ikke mindst.

9/11 Memorial – reflecting and remembering

Et enkelt pip herfra midt i familiehygge, New York-besøg, kagebagning og shoppeture.

Min mor og jeg var i New York i går og i dag og har fået en helt masse dejlige oplevelser med i bagagen. Blandt det, der virkelig gjorde indtryk på mig denne gang, var mindesmærket for ofrene for terrorangrebet på World Trade Center den 11. September 2001.

Præcist dér hvor de to tårne stod, er der i dag to store vandfald med brusende og larmende vand der kaster sig ned i et stort mørkt hul. På en plade rundt om hvert af de to vandfald, er der indgraveringer med navnene på de næsten 3000 mennesker, der mistede livet ved terrorangrebet.

Det var en meget gribende oplevelse at stå lige præcist dér, hvor alt det frygtelige skete for så få år siden, og kigge op i det tomme hul i himlen mellem Financial Districts ellers så markante og voluminøse skyskrabere. Vi synes begge to at mindesmærket er meget smagfuldt lavet, og at det er respektfuldt overfor de efterladte. Det giver anledning til dét som mindesmærker efter min mening skal gøre; at mindes de, der døde, og reflektere over det, der skete. To remember and reflect.

Kombinationen af det brusende vand og navnene på de næsten 3000 mennesker, der mistede livet, gav mig et sug i maven og gåsehud på armene mens jeg gik og tænkte over det, der skete den dag for snart 13 år siden.

Jeg lader billederne tale for sig selv.

20140212-220555.jpg

20140212-220741.jpg

20140212-220803.jpg

20140212-220845.jpg

Sørg for at besøge 9/11 Memorial hvis du kommer til New York en dag! Der er stadig meget byggeri igang i området, så det kan virke lidt uoverskueligt og rodet, men jeg glæder mig utroligt meget til at komme tilbage, når alt det omkringliggende også er færdigt. Jeg er sikker på, det kommer til at give det – i mine øjne – ellers lidt grå og kønsløse Financial District en ekstra dimension!

Florida, The Sunshine State… Not so much!

Dette indlæg er efterhånden long overdue, men derfor skal vores tur til Florida ikke gå ubemærket hen her på bloggen. Heller ikke selvom der ikke var meget varme eller solskin over vores lille getaway til “The Sunshine State”. For det kan åbenbart sagtens lade sig gøre at besøge Florida uden at få så meget som en solbrændt næsetip eller få brug for den medbragte solcreme, som var blevet fundet frem fra det bagerste af skabet.

Vi tog afsted torsdag morgen d. 2. januar, og den meget omtalte snestorm i det nordøstlige USA betød, at kulden flyttede sig sydpå, og vi fredag havde omkring 10 grader i Florida. Lørdag var vejret noget lunere, men uden meget sol. Så vi gik faktisk og småfrøs lidt. Takket være Hotels.com ganske udmærkede rewards-program kunne vi indløse en gratis overnatning, så vi havde derfor besluttet os for et hotel af den lidt finere slags med spa afdeling og træningscenter – hvilket var en god beslutning, når nu vejret udenfor ikke indbød til meget solbadning og plasken i poolen.

Turens højdepunkt – udover hotellets spa-afdeling – var uden tvivl Kennedy Space Center. Uden rigtigt at vide hvad vi skulle forvente, havde vi begge meget høje forventninger til besøget. Og vi blev ikke skuffede! Når man besøger Kennedy Space Center, er der forskellige tours, som er inkluderet i billetprisen. Vi tog en bustur ud til en udstilling om Apollo 11-missionen med den originale Saturn V raket udstillet. Imponerende syn! På vejen kom vi forbi de rigtige launch pads hvor de rent faktisk har sendt adskillige rumraketter og rumfærger afsted (og stadig gør!). Den anden tur, der bestemt er et besøg værd, er Atlantis-udstillingen. De har rent faktisk den originale Atlantis-rumfærge udstillet. Så imponerende at stå foran denne konstruktion og tænke på, at den rent faktisk har været i rummet og tilbage igen adskillige gange.

Derudover kunne vi se ægte rumdragter gennem tiden, landingskapsel og et stykke månesten. Alle de udstillede effekter var originale fra de forskellige rummissioner og ikke blot rekonstruktioner. Derudover var det lige dele informativt, interessant og dramatisk, så vi var begge to fanget fra start til slut – til trods for at ingen af os på forhånd er særligt ruminteresserede eller naturvidenskabeligt anlagt. Man kan sige meget om amerikanernes hang til dramatik og tackyness, men her var det lige præcist så storslået sat op og dramatisk fortalt, at det gik rent ind hos os – og alle andre besøgende – uden at kamme over til at blive for meget, som man ellers godt kunne blive bange for.

Apollo 11 og Saturn V raketten.

Apollo 11 og Saturn V raketten. Se lige hvor stor den er i forhold til de bittesmå mennesker, der står nedenunder.

Atlantis-rumfærgen som er den første genanvendelige rumfærge NASA har bygget. Imponerende hvad mennesket er i stand til i dag!

Atlantis-rumfærgen som er den første genanvendelige rumfærge NASA har bygget. Imponerende hvad mennesket er i stand til i dag!

Rumdragt. Altså en original en af slagsen. Syntes det var så imponerende at tænke på!

Rumdragt. Altså en original en af slagsen. Syntes det var så imponerende at tænke på!

Derudover er der også en IMAX biograf, som jeg tror bestemt er et besøg værd, men som vi ikke nåede fordi parken lukkede. Man kan sagtens bruge en hel dag – særligt i højsæsonen hvor der er lange køer til de forskellige ture og udstillinger. Men det er helt bestemt det værd!

Entreprisen er lidt dyr ($ 50 for voksne, $40 for børn), men igen – det er alle pengene værd. Et godt tip til attraktioner i Florida er, at tjekke siden http://www.orlandofuntickets.com for billige billetter. Vi sparede 11 dollars pr. person for vores billetter.

Udover gråvejr og nyopdaget rum-fascination bød Orlando desuden på alligator-zoo, cabrioletkørsel og et forsinket fly på vej hjem pga snevejr oppe nordpå (mens solen og varmen var kommet til Florida og det var 25 grader udenfor!).

Man kan sagtens have toppen nede på sådan en bil, selvom det er gråvejr og halvkoldt...!

Man kan sagtens have toppen nede på sådan en bil, selvom det er gråvejr og halvkoldt…!