Fourth of July – i år med skønhedsdronninger, brandbiler og veteranbiler

Da vi sidste år fejrede den amerikanske uafhængighedsdag d. 4. juli, blev jeg blæst lidt bagover af amerikanernes patriotisme og fædrelandskærlighed, da alle på pladsen i kor råbte “USA USA USA” under det store fyrværkerishow. I år havde vi lidt nogle andre præmisser for dagen, da fyrværkeri og 6 måneder gammel baby ikke helt går hånd i hånd. Derfor tog vi i stedet til 4. juli parade om eftermiddagen i en nærliggende lille by, for den lille amerikaner skulle da ud og opleve hvordan hans landsmænd markerer denne dag.

Vi havde egentlig planlagt at ankomme tidsnok til at kunne opleve en vaskeægte amerikansk ædekonkurrence, men den lille herres eftermiddagslur trak ud, så det nåede vi desværre ikke. Det ville garanteret have været helt vildt frastødende at se på, men jeg kunne virkelig godt have tænkt mig at opleve det – om ikke andet, så bare for at se hvor tosset det hele er. Nå, men hvorom alting er, så fik vi set paraden, og det var super hyggeligt. Det var egentlig bare en lang reklamesøjle hvor de lokale forretningsdrivende, klubber, foreninger og kirker. Der var den lokale TV-forhandler, der kørte i sin lastbil med reklamer på siderne og nationalsangen gjaldende ud af højtalerne, karateklubben, der lavede opvisning undervejs, og såmænd både Miss Wilmington, Miss Hockessin og Miss Delaware, der vinkede ud til publikum.

IMG_7395

Som ved alt andet i USA, kan man ikke fejre noget uden at hylde ordensmagten og “the armed forces”. Således var der også hyldest til både politi, brandberedskab og naturligvis veteranerne!

IMG_7393

IMG_5348

IMG_7384

Læg lige mærke til det store maskingevær bagerst i veteranernes vogn! Til en familieparade. Thats America for ya!

Endelig var det lidt sjovt, at helt almindelige lokale borgere også deltog i paraden. Det gjorde de for eksempel med deres veteranbiler, men også nogen, der “bare” havde en fed motorcykel, jeep eller en maserati. Så havde de stukket et par amerikanske flag ud af vinduerne, og så kørte de ellers med i paraden for at hylde deres lands uafhængighed. I en benzinslugende, forurenende og bekvemt stykke køretøj.

IMG_7404

IMG_7381

Ja ja, det er jo USA, og benzinslugende køretøjer er jo i den grad en integreret del af amerikansk kultur. Jeg ved ikke hvor meget uafhængighed, jeg synes, paraden hyldede. Men det var i den grad en skildring af amerikansk kultur og et lokalt samlingspunkt – og det var en rigtig hyggelig oplevelse.

Reklamer

Julen sig nærmer…

sneen jorden dækker…

Nej, dog ingen sne endnu – selvom jeg håber, at vi i det mindste får hvid jul det første år, vi bliver i USA over julen. Det er nemlig første jul, vi skal holde for os selv i år, af den åbenlyse grund, at min termin ligger blot et par dage senere, og vi af gode grunde ikke aner, om vores verden er vendt 180 grader inden da (og vi i øvrigt hverken kan eller skal begive os ud på nogen lang flyvetur så tæt på termin). Derfor holder vi det også low key og jeg glæder mig faktisk til rendyrket hygge med min mand, bare os to og helt nede på jorden.

Men helt nede i maven savner jeg også allerede min families faste juletraditioner, og jeg gruer en lille smule for, hvordan det bliver på selve juleaften, når vi bare sidder os to over julemiddagen. Men det skal nok blive helt specielt og rigtigt hyggeligt – og under alle omstændigheder en juleaften, vi vil huske.

For første gang har jeg rent faktisk pyntet lidt op til jul og lavet adventsdekoration – noget jeg ikke normalt har brugt krudt på, da december måned altid er fløjet afsted og vi alligevel altid har været hos familien i Jylland over julen.

IMG_5395

Kaminen er blevet pyntet, og min søster, der allerede er Verdens Bedste Moster, har udstyret os med en velgennemtænkt og kærlighedsfyldt pakkekalender med en pakke til hver dag indtil det lille nye familiemedlem har planlagt ankomst.

IMG_5426

Jeg har købt masser af julepynt til at pynte juletræ, og i et svagt øjeblik overvejede vi om vi skulle gå all-american og vælge et kunstigt et af slagsen for nemheds skyld. Vores udlejer har efterladt et i kælderen, vi eventuelt kunne bruge, hvis det ellers ser nogenlunde ud, og jeg er faktisk generelt positivt overrasket over, at mange af de kunstige træer ser ret flotte og ægte ud. Og som jeg læste i et blad: “hvis man savner duften af frisk gran, så kan man jo bare købe en duft-spray..”

Hmm… Men da vi tog “træet” op fra kælderen og fik det samlet (ja, for sådan et kommer i 3 dele – med lys monteret på og det hele), var det tydeligt for enhver at dette ikke var et af de pæne af slagsen…

IMG_5455

IMG_5456

Der er vist ikke nogen tvivl om, at vi vælger et rigtigt juletræ trods alt….

Om overdreven fædrelandskærlighed

I fredags var det 4. juli, og det er nok den største festdag for amerikanerne. Selve dagen er en helligdag, og mange virksomheder giver også en fridag i forlængelse heraf (og det er altså store sager!). Det er uafhængighedsdagen, hvor de fejrer deres land og hvor selv den mest åbensindede amerikaner ikke kan undgå at blive rørt at patriotisme og fædrelandskærlighed.

Jeg havde glædet mig til at opleve dagen, sådan rigtigt integreret i landet og ikke blot på ferie. Sonnis forældre ankom dagen før, og vi havde fundet et arrangement med musik og fyrværkeri, der blev afholdt her i Newark. Det var et hyggeligt arrangement med mennesker i picnic-stole (udstyret var naturligvis i orden!), en masse madboder (hvor der er amerikanere, er der mad!) og live musik.IMG_2998Der var ikke så mange mennesker til at starte med, men efterhånden som folk blev færdige med at grille hjemme på deres terrasser, kom der flere og flere til, og ud på aftenen var der fyldt med liv og folk i alle aldre.

IMG_4605

Ved alle større arrangementer som f.eks. koncerter, sportsbegivenheder osv, er det normalt at amerikanerne “tailgater”. Det vil sige, at de holder opvarmnings-grillfest af større eller mindre grad på tilhørende parkeringspladser eller hvor der nu er plads. Dette var ingen undtagelse, og det var rigtigt hyggeligt og helt festival-agtigt både på parkeringspladsen foran og de omkringliggende gader til pladsen.

IMG_4603

IMG_4604

Derudover var det et studie i sig selv at betragte de mange mennesker, der havde iklædt sig forskellige former for beklædningsgenstande med det amerikanske flag, og da mørket faldt på og det blev tid til fyrværkeri, fik vi rigtigt oplevet hvordan fædrelandskærlighed ser ud, når man er i USA. Selve fyrværkerishowet var helt vildt imponerende og flottere end noget jeg har set i Danmark. Nogle af formationerne var endda formet som smiley-faces og stjerner, og meget af det var naturligvis i rødt, hvidt og blåt – hvilket gav anledning til store jubelbrøl fra tilskuerne. Det var en lidt underlig oplevelse at stå på en lun sommeraften og se fyrværkeri. Man manglede lidt stilletter og et glas champagne og “Vær Velkommen Herrens År”

Ved den store finale, som var bulder og brag og hele himlen oplyst i flotte formationer i rød, hvid og blå, jublede hele pladsen, mens de enten råbte “America!!!” eller “USA! USA! USA!”. Det var så nakkehårene rejste sig på mig – jeg må indrømme, at det blev lige lovligt patriotisk til min smag. Men på trods af det var det en fantastisk oplevelse at være en del af, og jeg er lige dele væmmet og imponeret over den overdrevne fædrelandskærlighed, der kom til skue den aften.

Derudover fik også Sonnis forældre sig en oplevelse af de helt store og en proper velkomst til deres første besøg nogensinde i USA. Welcome to the good old US of A!

Godt nytår!

Jeg er pr. definition ikke særligt vild ved nytårsaften. Ideen med at starte forfra på et nyt år, jo, men hypet omkring den perfekte fest, som altid ender med folk, der bliver for fulde og skændes i køkkenet, bulder og brag overalt og overmodige mennesker, der lige skal vise hvor seje de er til det der fyrværkeri? Not so much.

Vores nytårsaften fejrede vi i Philadelphia med jetlag kombineret med stille og rolig late night dinner. Truth be told var det ikke den bedste kombination, for det betød at vi måtte give fortabt inden midnatsfyrværkeriet over havnen – som vi ellers ville have haft første parket til fra vores bord i restauranten.

Men jeg tror ikke vi gik glip af så meget, for det var en spøjs oplevelse med det nytår. Der var ingen feststemning i gaderne, ingen børn der smed heksehyl og knaldperler og ingen brag fra raketter i det fjerne. Selvom jeg i sagens natur ikke er så vild med det traditionelle fyrværkeri-kaos, så giver det alligevel en helt speciel stemning selve nytårsaften, og der er altså et eller andet over det der med at “skyde det nye år ind” og at de øde gader stadig lugter lidt af krudt den 1. januar.

Jeg tror ikke nytårsaften på samme måde samler nationen i USA som det gør i Danmark. På det hotel vi overnattede på, havde pizzabuddet fast rutegang, og i gaderne var der masser af mennesker der tydeligvis ikke gjorde noget særligt postyr af, at det var årets sidste aften. Selvom der også var masser af mennesker i deres fineste dress, var der ærligt talt ikke meget nytårsstemning over byen.

Og det der med at vores Dronning taler til hele nationen nytårsaften er altså også ret specielt. Særligt når man sidder i udlandet og længes en smule hjem. Jeg havde i høj grad en følelse af at høre til i Danmark, selvom vi har valgt at bosætte os i udlandet, og jeg synes det er enormt samlede for vores lille nation at vi har den tradition. Det gav os desuden lidt af den danske højtidelige nytårsstemning at vi havde mulighed for at se Dronningens nytårstale.

På trods af jetlag havde vi en hyggelig aften, selvom den ene af os bogstaveligt talt var ved at falde i søvn over hovedretten (og det var ikke mig…!).

Dagen derpå hygger vi os med Hariboslik og Netflix i sofaen herhjemme, så selvom årets første dag i år ikke betyder tømmermænd, holder vi stadig fast i den tradition der hedder sofahygge og biograffilm. For der er jo ingen grund til at lave for meget om på traditionerne, vel?

Hej Danmark!

Hej København. Hej gråvejr. Hej smagfuldt julepynt og ægte julestemning. Hej venindebesøg, kaffeaftaler, familiemiddage og gensyn med en helt masse mennesker der har været savnede!

De næste par uger bliver sandsynligvis lidt stille herfra for kalenderen er fyldt med alle mulige dejlige ting. Men jeg vender stærkt tilbage i det nye år!

I mellemtiden skal der lyde en rigtig glædelig jul til alle jer, vi ikke har tid til at besøge mens vi er i DK og til alle jer, der ellers måtte følge med her på bloggen.