Sommertid er besøgstid

Hvor er vi heldige at få så mange besøg her i sommer! Besøgs-sæsonen blev skudt i gang i juli af Sonnis forældre, der rejste til USA for første gang nogensinde og landede i Guds Eget Land i bulder og brag og med himlen oplyst af lyn og torden. På trods af den hårde landing og den lange rejse kom de hurtigt over det værste jetlag og vi havde nogle dejlige uger sammen. For førstegangs-USA-besøgende kan jeg kun forestille mig hvor overvældende det hele kan være, særligt at blive hevet med til New York, DC og Baltimore. De har da også sagt, at det først er efter de er kommet hjem, det er ved at gå op for dem, hvor stor en oplevelse det hele har været.

IMG_2978

3/4 dele af Møller/Jacobsen familien i Washington Square Park i New York

3/4 dele af Møller/Jacobsen familien i Washington Square Park i New York

I skrivende stund er gæsteværelset på førstesalen beboet af min søster, og jeg synes det er fantastisk at have en der gider at se tøseserier og chick-flicks sammen med mig. Vi tilbringer tiden ved poolen, i mall’et eller på terrassen, og den næste uges tid byder også på en New York tur og en tur til stranden.

Every day is a pool day lige for tiden...

Every day is a pool day lige for tiden…

20140807-135904-50344396.jpg

Næste besøg bliver i september hvor Sonnis søster, mand og de to dejligste niecer kommer hele vejen over Atlanten for at besøge os. Nørj, hvor vi glæder os!

En af de ting, der gør de her besøg så fantastiske er, at dem derhjemme kan relatere sig til vores dagligdag og liv på en anden måde, når de har været her og ved hvor vi handler, hvor Sonnis arbejde ligger, hvordan det ser ud på hovedgaden i Newark osv. Men lige så fantastisk som det er at have besøg, lige så skod og svært er det, når de tager hjem. Det her expatliv har sin bagside, og det bliver ikke nemmere at tage afsked med folk, man holder af, selvom man (desværre) har prøvet det mange gange. Og det er svært ikke at få lidt ondt i maven over, at vores valg om at bo i udlandet gør, at vi er så langt væk i dagligdagen for mennesker, vi holder af.

Heldigvis gør afsavn det dobbelt fedt når det er tid til gensyn (for det bliver det jo altid igen!), og vi glæder os helt ned i maven over, at vi kan få så mange fantastiske oplevelser sammen med de mennesker, vi holder af. Det ér unikt på alle måder at bo i udlandet, og det giver både sammenhold og unikke oplevelser alene og med dem, der kommer på besøg. Og for nu NYDER jeg min søsters selskab uden at tænke på, at hun tager hjem i næste uge.

Reklamer

Når dagene går alt for hurtigt..

De sidste 10 dage har været fyldt med kvalitetstid, kagebagning, gåture, lange snakke og hyggelig mor-tid. Der er bare ikke nogen som min mor, der kan få roen til at sænke sig og vi bare kan være – uden at skulle servicere, præstere eller løbe rundt og være alt muligt hele tiden.

Jeg har nydt min mors besøg helt ned i maven, og dagene fløj afsted. Igår sendte vi hende hjem til Danmark med en tung kuffert og en masse oplevelser rigere, men også med en stor klump i halsen for mit vedkommende. Det var ikke spor sjovt at hun tog hjem, men så meget desto mere glæder vi os begge to til hun (og min far!) kommer igen.

Næste gæst venter lige om hjørnet og jeg er i fuld gang med tøjvask og støvsugning. På torsdag vender jeg og min veninde snuden sydpå til forårsvejr og eventyr!

Stilhed…

Der har været stille på bloggen (TAK fordi du stadig kigger forbi og læser med!), og det skyldes, at jeg har haft besøg af min lillesøster den sidste halvanden uges tid. Vi har hygget os SÅ meget og oplevet en masse, og det har været fantastisk med besøg hjemmefra med alt hvad der sig hører af opdateringer på familie og venner i Danmark, masser af sludren og bare at være sammen med et menneske, man kan være 100% sig selv sammen med.

Hun er taget hjem i dag, og nu fylder stilheden pludselig en del. Ikke fordi hun er sådan en der larmer særligt meget, men jeg føler det lidt tomt inden i. Det var underligt at sætte hende af i lufthavnen i eftermiddag. Ikke fordi der går lang tid til jeg ser hende igen, for vi rejser på juleferie i Danmark om 14 dage. Men følelsen af, at hun skal hjem til Danmark, og jeg skal blive her, overmandede mig på vej hjem i bilen. Danmark føles som mit hjem, men det er det ikke mere. Sonni spurgte sådan lidt spøgefuldt: “du ved godt, du bor i USA, ikke?” Og ja, det ved jeg godt. På overfladen. Men det er som om den følelse ikke er trukket helt ind i knoglerne.

Så det var egentlig ret komisk. I dét øjeblik, da jeg afleverede hende i terminalen, ville jeg gerne tage hendes plads og rejse hjem. Hun ville hellere blive her i USA end at skulle hjem til Danmark. Men nu sidder hun i et fly på vej over Atlanten med snuden rettet mod en hverdag i Danmark og alle de små ting, jeg savner ved København…

Nå, men for at det hele ikke skal blive for sentimentalt, så havde vi nogle helt fantastiske søsterdage, der blandt andet indebar meget ømme fødder efter at have travet Manhattan tynd og amerikansk college football med “hjemmeholdet” University of Delawares “Fighting Blue Hens”. Vi har holdt Thanksgiving med alt hvad der sig hører til, været på “Black Friday” udsalg sammen med tusindvis af andre amerikanere, og vi har været en tur i Atlantic City og Baltimore. Sidstnævnte fortjener et indlæg for sig selv, for det var på alle måder en positiv overraskelse.

1463079_10152047973339901_1920012104_n

Glædeligt søstergensyn i NYC. Jeg havde fuldstændigt glemt (!) hvor fantastisk Brooklyn Bridge egentlig er..!

IMG_3408

Atlantic City off-season. Øde, mennesketom og lidt af en spøgelsesby. Men solen skinnede og vi blev blæst godt igennem, som på en gåtur ved Vesterhavet.

IMG_3412

Apropros Vesterhavet, så var der lidt om snakken…

IMG_3409

Flot memorial over de New Jersey-soldater, der faldt i Koreakrigen. Der var mange ligheder til mindesmærket over selvsamme krig i Washington DC

IMG_3402

Stor, men kold, oplevelse for alle parter! University of Delaware’s Fighting Blue Hens mod Villanova Wildcats. Fantastisk flot udsigt fra tilskuerpladserne, og en all-american oplevelse.

IMG_3432

Thanksgiving-middagen er serveret. Der blev lavet kalkun, mashed potatoes og pecan pie, og vi havde en mægtig hyggelig dag med en del af den øvrige “Danskerkoloni” med pakkespil og gåtur i skoven efter maden. Jeg var helt i julestemning bagefter, fordi det føltes så hjemligt det hele.

IMG_2038

Teaser fra Baltimore. Det var en virkelig god dag.

Så selvom der er stille herhjemme nu, og det er lidt tomt indeni, glæder jeg mig over nogle dejlige dage og en masse gode oplevelser med min søster. Og selvom jeg savner Danmark og venner og familie lidt ekstra lige nu, glæder jeg mig til lige så mange gode oplevelser med flere besøgende fra Danmark.

Follow my blog with Bloglovin

Nedtælling

Jeg tæller for alvor ned nu.. Der er:

– 3 uger til jeg rejser
– 12 arbejdsdage tilbage
– 2 weekender tilbage i København
– 15 nætter tilbage i vores lejlighed

Og jeg skal stadig nå ret meget. Jeg har:

– 1000 småting i skabe og skuffer der mangler at blive sorteret og ryddet ud i
– Møbler der skal sælges og gives væk
– Service i skabe og skuffer der skal pakkes ned og til genbrug
– Et uoverskueligt antal papkasser og sorte sække med udefinerbart indhold
– Et loft der skal tømmes

…og derudover er der veninder der skal ses, familie der skal besøges og et arbejde der skal passes. Hvis jeg havde troet at jeg ville have masser af tid efter Sonni var taget afsted, tog jeg godt nok fejl..!

20130809-170123.jpg
Men nu er det jo heller ikke fordi, det er særligt spændende herhjemme efterhånden…

20130809-170820.jpg
Virkeligheden er gået lidt mere op for mig, efterhånden som jeg har sagt farvel til et par veninder og en enkelt kollega som tog på ferie.

Jeg glæder mig mere og mere, men føler lidt at jeg bare skal på en meget lang ferie. Mon jeg får et chok til jul når jeg finder ud af at jeg skal tilbage igen? Gad vide om vi til den tid føler at vi skal “hjem til USA”? Det er lidt sjovt at tænke på…

Kom september!

Det bliver så godt at få mere struktur på vores hverdag. Det glæder vi os til – og vi trænger til det!

I meget lang tid har vi levet i det her overgangsland med et ben plantet i hver lejr, og i endnu længere tid har vi haft så mange andre ting igang, at der efterhånden er gået lidt metaltræthed i den. Vi trænger virkelig begge to til at der kommer lidt ro på. Snart.

Så snart vi har en solid base i USA (forhåbentlig fra 1/9) er første skridt at få noget struktur på det hele og skabe lidt ro omkring vores liv og hinanden.

Så kom september! Vi glæder os til at du bringer stabilitet, overskud, amerikansk indian summer og masser af nye oplevelser!