Surprise babyshower, veninder og når gode ting ender

I sidste uge blev jeg noget så overrasket, da der simpelthen blev holdt ægte amerikansk Baby-shower for mig arrangeret af søde, betænksomme danske piger, der var gået sammen og lavet det helt store sammenskudsgilde og overrasket mig med balloner, gaver, og selskabslege.

IMG_2167-2Vi skulle egentlig mødes hjemme hos en af pigerrne for at tøsehygge lidt og sige farvel til Maria, der rejser hjem til Danmark lige om lidt. Men da jeg ankom, stod der 6 danske piger i køkkenet og råbte “SURPRISE” – og der var dækket op med hors d’oeuvres, babykage og “mock-tails” (cocktails uden alkohol) i bedste babyshowertema.

IMG_2169

Der var balloner og gaver fra dem allesammen, og det var en virkelig hyggelig aften, hvor jeg blev forsikret i, at jeg allerede er ved at have et rigtigt godt netværk af veninder og gode mennesker omkring mig, selvom vi ikke har kendt hinanden særligt længe!

Af den også hyggelige slags, men i anledning af en mindre festlige begivenhed, var vi igår til afskedsfest hos familien C, som har været en meget stor del af vores liv siden vi satte fødderne på amerikansk jord. Sonnis kollega rejser hjem, expatperioden er slut for hans vedkommende og arbejdet fortsætter med dansk grund under fødderne. Familien skal hjem til arbejde, dansk skole og vuggestue og den danske dagligdag med alt hvad der hører sig til. Vi har haft utroligt mange hyggelige stunder sammen med dem som familie og vi har knyttet tætte bånd til dem alle 5. Set fra min egen lille næsetip er det mega ufedt at de tager hjem, for hvem skal jeg nu holde ugentlige frokoster med? Når alt kommer til alt, forandres min hverdag selvfølgelig også med et brag om en måneds tid give or take, så frokoster ville der nok alligevel blive færre af i et stykke tid. Men under alle omstændigheder er det surt når gode ting ophører, og selvom jeg ønsker dem den bedste tid tilbage i Danmark, ville jeg ønske, de ikke rejste hjem og kunne blive her med os i vores lille trygge bobbel.

Men det er et vilkår ved at være expat. Vi bliver (desværre) trænede i at sige farvel til gode mennesker, men på samme tid bliver vi også trænede i at knytte stærke og nødvendige bånd med mennesker, vi ikke nødvendigvis har kendt særligt længe, og det er guld værd. Det er virkelig tydeligt det med at man lynhurtigt danner en helt særlig lille subkultur med andre ligesindede (i dette tilfælde danskere) når man står på fremmed grund på den måde. Jeg føler mig enormt heldig med, at der er gode mennesker og veninder omkring mig til at ville glæde mig med et babyshower, og til at agere netværk når vores nye familiemedlem vender vores verden på hovedet.

Derudover venter Thanksgiving i næste uge, som vi lige når at fejre med familien C inden de rejser hjem om 2 uger, og derudover er der danskerjulefrokost i starten af december med hele den store danskerkoloni, som tilsyneladende bor i det område, der udgør det nordlige Delaware, det sydlige Pennsylvania og det sydlige New Jersey.

 

Reklamer

Sommerfugle

Der er tusindvis af sommerfugle i min mave. De hvirvler rundt og fylder mig med spænding, forventning og nervøsitet.

Om få timer stiger jeg ombord på flyet med direkte rute til Washington. Shit mand, det er vildt.

På gensyn Danmark! Pas godt på venner og familie!

“I always wonder why birds stay in the same place, when they can fly anywhere on the earth. Then I ask myself the same question.”
(Harun Yahya)

Ting jeg vil savne ved København

Jeg elsker København. Da vi flyttede hertil fra Jylland i sommeren 2004 sagde jeg højt til mig selv – og alle andre – at vi i hvert fald skulle “hjem” til Jylland på et tidspunkt. I dag, 9 år senere, er jeg vild med den her by, og synes det er svært nok at skulle rejse væk fra familie og venner, men København, altså.. Don’t get me started….

Men til at starte med skulle jeg og København lige lære hinanden at kende. Det var ikke helt så nemt at falde til som jeg troede, og i begyndelsen var jeg dybt begravet i mit krak-kort hver gang jeg skulle noget, og Københavns fantastiske diversitet i forskellige kvarterer og områder, var slet ikke gået op for mig. København er vokset på mig, efterhånden som vores liv her udviklede sig. Vi fik en dejlig stor kreds af gode venner, vi har hver især vores favorit åndehuller når byen bliver for varm om sommeren, ved præcist hvor vi skal gå hen og få en hyggelig fredagsøl med kollegaerne, og vi har vores stamcafeer og -restauranter i gåafstand fra hvor vi bor.

Ting jeg særligt vil savne ved København
– lune sommeraftener på cafe med veninder
– spontane gåture om søerne med en Caffe Latte i hånden
– mine daglige cykelture over Dr. Louises Bro
– tilgængeligheden af alt i gåafstand

For ikke at forglemme, naturligvis…:

Charmerende Nørrebro20130729-231223.jpg

Nyhavn i solskin (og nej, det er faktisk ikke kun for turister)

20130729-232944.jpg

Eftermiddags matinéer i Empire Bio på Nørrebro

20130729-231153.jpg

Assistens Kirkegård

20130729-231241.jpg

Pølsevognene (intet slår efter min mening en dansk hotdog…)
20130729-232254.jpg

Nu siger jeg igen højt til mig selv – og alle andre – at vi vender hjem igen efter nogle år. For det gør vi. Honestly. Men Delaware vokser jo sikkert på mig på nøjagtigt samme måde, som København gjorde, og Sonni minder mig om, at det var de nøjagtigt samme ord han hørte dengang vi flyttede over Storebælt. Og jeg minder ham om, at alt er anderledes den her gang, for selvfølgelig vender vi hjem. Men når vi gør, bliver det med en helt masse oplevelser i rygsækken og sikkert også nogle af de samme ambivalente følelser som jeg går med lige nu.

For selvfølgelig vender vi hjem….

Tanker om forandringer og overgange

Jeg har sagt mit gode job op her i Danmark og siger farvel til gode kollegaer og spændende arbejdsopgaver til fordel for en hverdag, som jeg skal have op at stå helt fra bunden. Jeg ved ikke endnu hvad jeg skal lave, om jeg skal arbejde eller studere. Jeg finder vel ud af det..

Vi har sat lejligheden til salg og flytter de vigtigste ting med “over there”. Resten af vores indbo, som ikke har den store affektionsværdi, sælger vi eller skiller os af med på en anden måde. På nuværende tidspunkt har vi ikke engang en adresse eller en ide om hvordan vores hus kommer til at se ud. Nå, men det løser sig nok…

Vi forlader København, en by vi begge elsker at bo i, hvor vi føler os hjemme, og som har så meget at byde på. Vores nye liv skal opbygges i Newark, Delaware, en by vi ikke kender ret meget til og som vi mest har læst om på nettet. Sonni siger det er en hyggelig og livlig by. Jeg håber der er en god Starbucks, men mon ikke?

Sonni rejser en måneds tid før mig, hvorefter jeg rigtigt skal vænne mig til tanken om at forlade alt det (og alle dem) jeg kender til fordel for noget som er så ukendt og for et sted, hvor jeg ikke kender en sjæl. Men det skal nu nok gå. Jeg skal bare liiiiige derover og i gang, bliver jeg ved med at sige til mig selv.

Der er rigtigt mange ubekendte faktorer lige nu, men det skal nok blive godt, når først vi kommer derover. Overgangen bliver nok det sværeste for mig. Sonni har jo et velkendt job med velkendte kollegaer og rutiner. Jeg er ikke så god til overgange, og derfor er det særligt en udfordrende proces for mig.

Men jeg ved det bliver fedt! Jeg ved, at det bliver vores store mulighed for at opleve USA på tæt hold. At tage ture til Washington, New York, Chicago, Texas, Florida. At shoppe i Walmart og kæmpe supermarkeder. At lære nogle helt nye mennesker at kende som forhåbentlig vil møde os med åbenhed og nysgerrighed. At få besøg af vores familie og venner og vise dem vores nye liv. Sonni glæder sig mest til sin kælder-bar og sin fede bil, siger han, og det kan jeg faktisk godt forstå.

Jeg ved at vi bliver endnu klogere på hinanden ved at rejse ud sammen, og jeg ved, vi begge to kommer til at skulle udfordre os selv i den nye levevis og den nye kultur. Jeg ved vi vokser og bliver stærkere sammen. Det bliver mega fedt og en kæmpe oplevelse!

/Anne