Pyha… travlhed og flytterod!

Hold da op, hvor tiden flyver lige nu. Siden sidst har vi fejret 2 fødselsdage, været en tur i New York og er flyttet ind i vores (store!) nye hus.

Der har været vildt mange ting at tage sig af i den forbindelse med utilities der skal sættes op, kabeltv der ikke virker, internetforbindelse, udpakning, og inspektion af huset og efterfølgende udfærdigelse af en rapport med fotodokumentation af hver en lille ridse eller mærke i væggen. C-Y-A som vores ejendomsmægler sagde (cover-your-ass!). Lidt underligt at skulle have så meget fokus på alle “hullerne i osten” når nu man egentlig er ret begejstret over for første gang at bo i et hus, og at have fået over dobbelt så meget plads som derhjemme!

Jeg har også haft travlt, fordi vi på ingen måde har møbler nok til at fylde det hele ud, men heldigvis ligger der IKEA lige syd for Philadelphia. Thank God for svensk design, siger jeg bare. Amerikanske møbler er… lad os bare sige, at det er meget anderledes end derhjemme – der er rigtigt meget brunt og rigtigt meget teaktræ. Det er svært at finde noget, der passer ind i vores danske stil.

Når der er kommet lidt mere ro på, vender jeg stærkt tilbage. Indtil da et par snapshots af den sidste halvanden uges tid.

IMG_2925

IMG_2966

NYC: Udsigten fra vores hotelværelse på 29. etage Læs resten

Reklamer

Milepæle

Mandag morgen kl 8.00 kom der en flyttebil og to flyttefolk til vores adresse. Få timer senere var det meste af vores lejlighed pakket i kasser og båret ned i flyttebilen. Ikke noget at sige til, at flyttemændende var trætte.

Det er underligt at tænke på, at hele vores liv her i København på så kort tid blev pakket ned, og at de nu befinder sig i en stor container på vej over Atlanten. Lejligheden er næsten tom, med undtagelse af en gæsteseng og de mest nødvendige ting til den næste måneds tid her i Danmark. Men det er jo rigtigt når Sonni siger, at det bare er ting. Vores liv er ikke i den container, men der hvor vi er. Sammen. Han er nu egentlig ret klog, min mand.

Så lejligheden er ret tom. Og her skal jeg bo den næste måneds tid. Jeg havde egentlig troet at det ville være sværere for mig, men når alt kommer til alt, så var det en ret stressende tid op til flyttebilen kom – både fysisk og mentalt. Så på alle måder har det været en god milepæl at nå, og lige nu har jeg det faktisk ret ok med at bo i en næsten tom lejlighed.

Der er stadig masser af praktiske projekter for mig at få styr på den næste måneds tid, men for nu slapper jeg af og nyder, at vi har overstået de store milepæle herhjemme, at vi formentlig har fået solgt lejligheden, og at vores ting er på vej overthere for at starte et nyt liv med os i USA. Om en uges tid sender jeg også min mand derover, og så er det for alvor at bolden ruller…. Jeg glæder mig!

/Anne