Første weekendtur og eftertragtede kirsebærblomster

Og hvordan gik det så..? Vores første weekendtur som 3?

Jeg synes det var en succes alt taget i betragtning. Min største frygt var en hel nat med et skrigende barn på et lille hotelværelse og sure naboer i de tilstødende værelser. Men Elias klarede det hele så fint taget i betragtning af at han jo stadig kun er en lille baby, der jo knapt nok har prøvet at være uden for vores lille provinsbobbel her i Newark.

Nok sov han stort set ikke middagslur hverken lørdag og søndag, og på hotellet lørdag eftermiddag var han utrøstelig og kunne slet ikke finde ro ovenpå alle indtrykkene. Men han sov til gengæld som en sten, da han først var faldet ned og han lige var blevet forsikret om at mor og far stadig var der…

Køreturen derned gik smertefrit og efter at have påvist at både bleskift, amning og sandwichspisning sagtens kan klares på bagsædet af en Ford Escape så længe man holder humøret højt, kom vi endelig gennem trafikkaos og fandt et ledigt p-hus.

IMG_6541
Hele downtown var mere eller mindre spærret af pga den årlige Cherry Blossom Festival med parader og horder af turister, der havde fået samme ide som os og valfartet dertil for at se kirsebærtræerne i blomst. At forårsvejret derudover viste sig fra sin allermest gavmilde side denne weekend, gjorde naturligvis ikke arrangementet mindre velbesøgt.

IMG_6545IMG_6563Og de var da også flotte de træer. Men ærligt talt blev menneskemylderet lynhurtigt for meget for os (alle 3! – Elias lå med vidt opspærrede øjne og et forskrækket udtryk nede i klapvognen) og vi fortrak til hotellet efter de obligatoriske par billeder og en kort gåtur. Det var egentlig en skam, for det var vældig fint, og mindesmærke-nørden her kunne især godt have tænkt sig at have set lidt nærmere på Martin Luther Kings Memorial, som vi gik forbi. Men der var simpelthen for mange mennesker, så det må blive næste gang.

IMG_6567Til gengæld besøgte vi Arlington National Cemetery om søndagen, og det var en succes uden lige og en oplevelse af de helt store, der fortjener et indlæg for sig selv – på trods af at der var meget vi ikke fik set. Men igen er det altid rart at have noget til gode til næste gang 🙂 DC er virkelig vokset på os og er alletiders destination for både store og små!

Og hvad angår den overforberedte mor, der gik lidt amok i pakkelister.. Sonnis reaktion på at jeg for en sikkerheds skyld havde medbragt et ekstra lagen til hotellets babyseng, var let hovedrysten og en tør kommentar om jeg nu havde husket at tage tapet med…. Men jeg fik totalt revanche da vi fik babysengen bragt op på værelset og den kom uden noget sengelinned overhovedet. Ha! Overforberedte mor vs easy going farmand: 1-0 . Og som jeg sagde til det ældre ægtepar vi mødte i hotellets elevator, læsset med klapvogn, puslepude, ammepude, autostol og 2 kufferter plus det løse: “the days of travelling light are definitely over.”

IMG_6537

Reklamer

Forårsglimt fra Newark, Delaware

Den anden dag gik jeg en tur i vores ærkeamerikanske lille provinsby og kom til at tænke på, at jeg da burde dele lidt forårsglimt af vores by her på bloggen.

Vi bor i Newark, Delaware (ikke at forveksle med Newark, New Jersey!), som er domineret af at være hovedsædet for University of Delaware, der med sine godt 20.000 studerende på Campus fylder godt i gadebilledet i en by med godt og vel 31.000 indbyggere. Det var primært pga universitetet vi valgte at bo her – ikke fordi nogen af os regnede med at skulle studere, men fordi universitetsmiljøet smitter af på byen og der er hyggelige restauranter og barer på hovedgaden. Mange små amerikanske provinsbyer bliver nemt lidt “sovebyer”, fordi alt liv er centreret om de store shoppingmalls.

Men selvom jeg godt kunne ønske mig, at der var lidt flere butikker i selve byen, har vi en rigtig hyggelig hovedgade med restauranter og cafeer. Vi har i vores før-barn-liv været hyppige gæster på restauranterne, og Sonni har gennem grundig research helt styr på hvilke barer der viser Champions League fodbold i weekenderne. Nu bruger jeg mere byen til gåture med barnevognen og tilhørende kaffepauser. Men da vi, fra hvor vi bor, alligevel skal have Elias i autostolen og køre derop, føles det lidt som en større udflugt hver gang, så jeg kommer ikke derop helt så ofte som jeg gerne ville….

IMG_6332

IMG_6333 IMG_6335

Universitetet pynter også i bybilledet med sine flotte gamle bygninger, og jeg nyder at gå tur med Elias i barnevognen, en latte to go og kigge på søvnige studerende, der haster til og fra timer, eller som hænger ud på en bænk og læser til eksamen. Det minder mig om mit semester i Canada – hvis man da lige ser bort fra, at jeg var der i efterårssemesteret, hvor den isnende kulde hurtigt satte ind og vi benyttede os af underjordiske tunneller til og fra undervisning, så vi ikke behøvede at bevæge os udenfor.

IMG_6428IMG_6466

IMG_6351

Vores shoppingmall ligger lidt uden for byen. Ja, jeg siger “vores”, for hver amerikansk by af en vis størrelse har et mall, og hvis ikke er der et i nabobyen. Det ligger naturligvis klods op ad motorvejen, så det er nemt at komme til og fra. Ja, det er faktisk mere end blot et mall, for området omkring det udvider sig hele tiden med store temabutikker (f.eks. med sportsudstyr, kæledyr eller jagtudstyr, som den jeg har beskrevet her) og en biograf. Seneste nyt er, at de er ved at udvide området med et “fashion center” med endnu flere butikker.

Mall’et er efter min mening et ret ucharmerende sted, og jeg savner at vinduesshoppe i den friske luft. Men når det så er sagt er det nu meget praktisk med det hele samlet ét sted. Fordi Delaware ikke har nogen sales tax på varerne, er staten et rimeligt stort shopping-mekka, og folk fra de omkringliggende stater valfarter hertil for at shoppe store ting. Efter sigende skulle Apple butikken i “vores” mall være den Apple butik i hele USA, der sælger flest iPhones.

Vi er glade for at bo her i vores lille provinsby – omend vi begge godt kunne tænke os at bo lidt tættere på Main Street, så det var lidt mere ukompliceret at gøre brug af bylivet med restauranter og cafeer. Fordelen, ved at bo hvor vi bor nu, er dog, at vi er tæt på motorvejsafkørslen og Sonni derfor ikke bruger mere end 20-25 minutter på at køre på arbejde i Wilmington. Og det er i den grad også værd at tage med. USA er altså bare et bil-samfund, og lige meget hvor vi ville slå os ned, ville vi være dybt afhængige af at kunne komme nemt rundt i bil.

I morgen kører vi afsted på vores første weekendtur som en lille familie og tager en overnatning i DC. Vi skal ned og se på nogle træer, der blomstrer, og vi skal gå hyggelige ture i Georgetown! Jeg glæder mig, og jeg har forberedt Sonni på at jeg helt sikkert kommer til at pakke alt for meget og over-forberede mig til at være væk hjemmefra med Elias. Men better safe than sorry, ikke? Og hvad er der nu galt i at tage både puslepude og 10 ekstra bodyer med, selvom vi kun skal være væk en enkelt nat?

Forår

Foråret er kommet til Delaware. Ja i denne weekend føles det ligefrem som sommer med temperaturen et godt stykke over de 20 grader og sol fra en skyfri himmel. Morgenkaffen, frokost og aftensmad indtages på terrassen med sol på næsen. Skønt! Vi nyder hvert minut!

Med vores nye tilværelse i hus med have, er vi med forårets komme blevet sådan nogen, der taler om, at det er godt, at de lover regn i næste uge ovenpå en varm og tør weekend. Vi er også blevet sådan nogen, der forventningsfuldt går en runde ved blomsterbedene for at se hvad der mon dukker op af jorden rundt omkring (det er nok mest mig!) og som tager i Home Depot (som er er stort byggemarked) om lørdagen.

20140412-163934.jpg20140412-163947.jpg

20140412-163959.jpg

Jeg har været ude og investere i en “Basic Gardening for Dummies”-bog, og Sonni kommer hjem fra arbejdet med tips til hvordan man bedst holder sin græsplæne og klipper sine buske. Det der havearbejde er åbenbart macho nok til watercooler-smalltalk så længe det ikke handler om blomsterplantning og nussen rundt i bedene. Sådan er det nok også i Danmark, men det er en ny verden for os uanset om det er i Danmark eller USA.

Sonni har været super og har knoklet hele dagen med hækkesaksen og græsslåmaskinen, mens forbipasserende naboer har undret sig over hvorfor han sled så meget i det når man nu kan bruge motorkraft. Så selvom vi ikke bor i andelsforening mere, slipper vi ikke for arbejdsdagene. Men han synes det er meget hyggeligt – om ikke andet så for at nyde en kold øl på terrassen bagefter.

Hvis det lyder som om, at vi har fuldstændig styr på det der havehalløj, så er det ikke helt sandt. I baghaven har vi den her køkkenhave, som for hver dag bliver mere og mere tilgroet med ukrudt, og jeg ved ikke helt hvor jeg skal begynde. Det er nok noget med at rydde det hele og starte forfra…

20140412-164010.jpg

Så selvom det indebærer hårdt arbejde i haven og jord under neglene, stornyder vi at foråret er kommet med sol og varme efter en lang og hård vinter med alt for meget sne og kulde. Det hele ER bare lidt sjovere når solen skinner!

20140412-153459.jpg

 

Søndag i Annapolis

Vi bor heldigvis et sted, hvor vi har en håndfuld destinationer i en afstand, der passer til en dagstur. Det er ikke noget vi har udnyttet så meget her over vinteren med snestorme og weather warnings i tide og utide. Men nu er foråret kommet for at blive, og i dag tog vi en tur til Annapolis i Maryland.

Det var simpelthen sådan en hyggelig by! Små gader og ingen højhuse, bare hyggelige gamle gader og rigtig europæisk forårsstemning. Der var fortovscafeer og restauranter med borde udenfor, og der var folk der sad på bolværket ved havnen og nød den lune forårssol. Jeg manglede bare lige en six-pack dåseøl, og så kunne jeg – med lidt god vilje – godt få det til at minde om en forårsdag i Nyhavn! Ah, okay – også kun næsten!

IMG_4287

 

IMG_4288

Vi faldt endda totalt i europæerfælden da vi var på jagt efter en frokost i solen, og vi plantede os ved det første ledige bord for at sikre os en plads udenfor – vel at mærke uden at vi var blevet anvist en plads af værtinden (som det sig ellers hør og bør alle steder her i USA). Heldigt for os var bordet ikke lovet ud til andre, og vi fik lov til at blive siddende. Men ingen af os havde seriøst skænket det en tanke – det føltes bare så hjemligt, at vi faldt helt ind i den danske måde hvor det handler om at komme først og erobre sig det første og bedste bord i solen. Senere kunne vi se, at folk pænt blev skrevet op til ventelister til et bord udenfor, og vi blev lidt røde i kinderne. Men måske var det de skarpe forårssolstråler der gjorde det.

IMG_4283

I Annapolis ligger US Naval Academy, som er en meget prestigefyldt uddannelsesinstitution. Her uddanner man sig til Midshipman (somvist nok er en slags officer), og det er et reelt universitet med eget stadion og campus i byen. Uddannelsen tager 4 år, og for at blive optaget skal man normalt både ansøge og blive anbefalet – som regel af et kongresmedlem. Vildt nok. Men det gav bare byen et helt særligt præg, for overalt var der unge marines i deres fineste flådeuniform, slendrende rundt med kæresten under armen – som ikke så ud til at have det mindste imod at blive vist frem! Jeg følte næsten at Otto Brandenburg burde stå på et gadehjørne og synge Alle sømænd er glade for piger.

IMG_4289

 

IMG_4293

Næste gang kunne jeg godt tænke mig at komme ind på Naval Academy og få en guidet tour. Udover ualmindelig hyggelig slendren og frokost i solen er der også de obligatoriske water tours og historiske walking tours, som kunne være sjove at prøve en dag – for Annapolis bliver helt klart destination for flere dagsture! Særligt næste gang USA bliver lidt for meget af det gode, og alting bare bliver for stort og for fantastisk. Så ved vi, at der halvanden times kørsel sydpå findes noget der minder lidt om nord-europæisk charme og fortovsrestauranter hvor batterierne kan lades op igen.