All my bags are packed..

..I’m ready to go..

Huset er halvtomt, møbler er solgt, doneret og sendt til DK. 

Kufferter er fyldt til bristepunktet, der er næsten styr på håndbagagen, og Elias tager sig en god formiddagslur inden det går løs.

Om få timer vender vi snuden mod lufthavnen og Elias og jeg flyver til Danmark – væk fra det eneste hjem han har kendt, men hjem til det, der altid vil være vores hjem uanset hvor længe vi har været væk. 

Det er en anderledes følelse end sidst jeg sad i en tom stue med pakkede kufferter. Dengang var der så mange ukendte faktorer. Det er der nu også her, men det føles bare anderledes. For vi skal hjem til Danmark. Og jeg glæder mig. 

Tak USA for alle oplevelserne gennem de sidste 2,5 år, alt det vi har lært og alle de søde mennesker vi har mødt. Forude venter Danmark med sne, slud og korte dage, men også med venner, familie, Lagkagehuset og følelsen af at være der, hvor vi hører til. 

Reklamer

Tiden flyver

Hold nu op, hvor dagene bare flyver afsted. Elias er nu 11 uger og allerede så meget på vej til at være en “rigtig” lille dreng. Ja, jeg er simpelthen blevet hende der allerede nu bliver sentimental over nyfødt-billeder – af mit eget såvel som af andres børn. Det er slet ikke til at forstå, at Elias har været så lille, og da slet ikke, at det kun er 11 uger siden!

Jeg er begyndt til mor-baby yoga og mor-baby træning. Her har jeg mødt nogle søde piger, som jeg har god kemi med, og vi spiste frokost efter træning i mandags. Det var enormt hyggeligt og virkelig den slags sociale relationer, jeg har manglet, siden luften gik af vores danskerbobbel med familien C’s hjemrejse i slutningen af sidste år. Det er for det første rigtigt skønt at få rørt mig og få strukket alle de stive lemmer, og derudover er det fantastisk at kunne spejle sig i de andre nybagte mødre, hvis børn alle er under 6 mdr. Jeg kan virkelig se værdien i konceptet med mødregrupper derhjemme. Jeg synes, det kræver meget, at jeg selv skal ud og opsøge relationerne.

Men det er godt for os begge to at komme ud, selvom det for Elias har været lige vel overvældende de første par gange. Han er ved at komme efter det og har vænnet sig lidt mere til at være sammen med de andre børn. De første par gange var han utrøstelig efter den første halve time!

Så med det og MOMS Club arrangementer hist og her synes jeg egentlig, jeg har hverdagen fyldt godt ud. Vi stornyder weekenderne ved at gå helt ned i gear sammen med farmanden, der også er ret presset arbejdsmæssigt og har masser at se til for tiden. Jeg værdsætter i den grad at være hjemmegående, og jeg misunder ikke Sonni at være på arbejde så mange timer om dagen. Og da slet ikke de kvinder, der skal tilbage på arbejdet lige omkring nu. Pyha hvor må det være hårdt.

IMG_6285Inden vi ved af det går turen til Danmark på tidlig sommerferie! Vi har 4 hele uger i Danmark fra midt maj til midt juni! Hold nu op, det bliver fantastisk! Jeg fantaserer allerede nu om rundstykker med Riberhus, Hindbærsnitter og ristede hotdogs! I den forbindelse skal Elias have et pas. Et amerikansk et af slagsen, for han er jo amerikansk statsborger. Den anden dag drog vi således til fotografen for at få taget pasbilleder af den lille dansk-amerikaner:

IMG_6337Er det virkelig kun 11 uger siden denne store dreng var lille og spæd??? Han ligner jo en 3 årig dreng på det billede!

 

Vi glæder os til..

…at få besøg af min søster om få dage, hvor jeg og hende skal slendre New York City tynd, hvor vi skal på tur og se på sjove mennesker i Atlantic City, mærke historiens vingesus i Philadelphia, slappe af i Newark og holde Thanksgiving på ægte amerikansk manér. Med nogle af de mennesker, vi holder allermest af! Det er vores første besøgende hjemmefra, og hvem skulle det ellers være end min USA-tossede lillesøster?

…at komme på juleferie i Danmark og spise flæskesteg, smørrebrød, gå i byen og se venner og familie igen – deriblandt verdens dejligste niecer som vi savner helt ned i maven.

…at tage en getaway i januar sammen – bare os to. Hvorhen turen går har vi ikke besluttet endnu, men vi ved, at den kedelige, lange januar skal krydres med en smuttur af en eller anden slags. Måske til et sted hvor der er dejligt varmt. Og Miami er jo dejligt varmt i januar… 😉

…et forår med masser af besøg hjemmefra. Af familie, gode venner og tidligere kollegaer. Det bliver fantastisk, hyggeligt og utroligt dejligt at kunne vise vores liv og hverdag til mennesker, der betyder noget for os. Hvor er vi heldige, at vi kender så mange mennesker, der har lyst til at komme og opleve en lille flig af vores hverdag her i Delaware!

Follow my blog with Bloglovin

Sommerfugle

Der er tusindvis af sommerfugle i min mave. De hvirvler rundt og fylder mig med spænding, forventning og nervøsitet.

Om få timer stiger jeg ombord på flyet med direkte rute til Washington. Shit mand, det er vildt.

På gensyn Danmark! Pas godt på venner og familie!

“I always wonder why birds stay in the same place, when they can fly anywhere on the earth. Then I ask myself the same question.”
(Harun Yahya)

Når hverdagen melder sig

Dagen nærmer sig hvor jeg skal rejse, og jeg glæder mig helt vildt til at komme derover. Men jeg tænker også mere og mere over hvordan det bliver når den første begejstring har lagt sig. På et tidspunkt bliver også dét hverdag.

Jeg har det sådan, at det er helt op til mig selv at få et netværk og en omgangskreds, og det er også kun mig selv der bestemmer om det bliver ensomt på den lange bane. Men det er altså også et ret stort ansvar at leve op til..

Jeg er ikke typen der nyder mit eget selskab i længden og jeg er ikke ret god til at være alene i længere tid ad gangen. Så savner jeg selskab. Jeg har brug for at dele mine store og små oplevelser og tanker med nogen, og derfor er det også ret terapeutisk for mig at skrive en blog.

Jeg har jo Sonni, og det giver en kæmpe tryghed. Men jeg får brug for et netværk som er for mig og som er min identitet. Det bliver uden tvivl min vigtigste opgave.