Endelig efterår – og Halloween

Så blev det efterår igen. En årstid jeg virkelig har set frem til i løbet af juni, juli og august med kvælende fugtig varme. Tænk at jeg skulle komme til at foretrække efteråret over sommeren, men herovre er efteråret min nye yndlingsårstid

Under vores uge i Vegas forandrede farverne sig totalt. Da vi kom hjem var der brændende røde og gule blade overalt og luften var frisk og samtidig lun! Temperaturerne sniger sig for tiden op på en 18-20 grader og solen skinner fra en skyfri himmel og gør farverne endnu mere fantastiske!

  

 Og så er det jo Halloween i morgen. Forrige år havde vi alt for meget slik, og sidste år gad vi ikke, og endte med at få smidt æg på huset (ja, seriøst!), så i år tør jeg ikke andet end at sørge for at der er slik. Og måske skal Elias da også forbi et par af naboerne og trick or treat’e. 

Men det der udklædning går vi altså ikke så højt op i her i husstanden. Hvis jeg skal være klædt ud, skal der altså gerne være noget temafest og alkohol involveret – jeg synes det er lidt fjollet… Men ALLE går op i halloween, også de voksne! Forstå mig ret, det er da fantastisk hvordan voksne og børn virkelig samles om oppyntning og kostumer, men jeg synes det er lidt fjollet at skulle sidde i stuen iført kostume blot for at skulle åbne døren for små prinsesser, monstre og superhelte. Men så er spørgsmålet om Elias skal ud og ringe på et par dørklokker, og om vi i så fald burde klæde os ud? Sonni siger, at han klæder sig ud som Businessman, så jeg kunne jo passende medfølge som hjemmegående husmor???

Uanset hvad har Elias kostumet på plads, selvom den farlige drage har tabt hovedet..

 

Reklamer

Post-Halloween

Dette blogindlaeg er skrevet fra Sonnis computer, der ikke har dansk tastatur. Derfor vil det vaere med ae, oe og aa.

I gaar var det Halloween, og vi havde forberedt os ved at lave udskaarne graeskar og lanterner med lys i paa terrassen foran huset. En af Sonnis kollegaer havde fortalt historier om Halloweenaftener med op til 300 boern, der kom til trick or treat. Sonni beordrede mig til ikke at holde mig tilbage, naar jeg skulle koebe slik til boernene, for vi skulle i hvert fald ikke vaere dem, der loeb toer. Saa vi havde rigtigt meget slik. ALT for meget skulle det vise sig.

20131101-212158.jpg

Heldigvis for os er der ikke det store udsmykningsvanvid her paa vejen, saa vores hus faldt ikke saa meget udenfor. Der var en del boern der kom forbi, men der var langt til 300. De var soede og fint klaedt ud, og foraeldrene gik rundt sammen med dem og ventede ude ved vejen, saa boernene selv kunne gaa op og ringe paa. Der var vel en 10-15 hold der kom forbi, og de gjorde kun et meget lille indhug i den store slikskaal. Jeg tror vi var dem paa vejen, der havde allermest, for de fleste udbroed et imponeret “wooow” naar jeg tog slikskaalen frem. Naeste aar koeber jeg kun en kaempe-pose og ikke 3!

Vi havde ikke klaedt os ud, men mange andre voksne klaeder sig ud, selvom de ikke gaar med boernene rundt. For eksempel saa jeg vores genbo, som er en aeldre dame, der bor alene, gaa rundt ude paa vejen i et Anders And kostume, med gule stroempebukser, matrosbluse, maske og det hele. (og der var ogsaa en enkelt trick or treat’er der var lidt for gammel til at gaa rundt…). Men derudover var det ikke det helt store trick or treat vanvid, som det ellers kan vaere andre steder.

Naa men boernene gjorde kun et meget lille indhug i den kaempe slikskaal, saa nu har vi balladen. Vi er overhovedet ikke i stand til at haandtere saa meget slik i huset, og gik begge to i seng med mavepine i gaar. Saa vi aftalte at jeg skulle gemme det mens Sonni var paa arbejde i dag, og ikke fortaelle hvor. Jeg tror allerede han har glemt vores aftale, for han forsoeger med alle tricks i bogen at faa mig til at roebe hvor det er.

20131101-212210.jpg

Man skulle ikke tro der havde vaeret mange boern forbi… Det er en ond mavepine det der…

Saa jeg tror, at Halloween her i vores kvarter var ret afdaempet i forhold til hvad det kan vaere andre steder, men det var sjovt at opleve. Men det er helt sikkert noget sjovere, hvis man er i selskab med nogle boern, der synes det er sjovt at klaede sig ud. Jeg er dog glad for at vi havde valgt at vaere hjemme, og mon ikke rygterne gaar til naeste aar om stoerrelsen paa vores slikskaal? Maaske jeg bare skal gemme slikket til naeste aar. Yeah right – som om det overhovedet er en mulighed!