A day in the life of a SAHM

Jeg skal lige love for, at der er blevet skruet op for SAHM-gearet! (SAHM står for Stay At Home Mom – Amerikanerne elsker forkortelser!(

Mine dage flyver afsted, godt fyldt op af kaffe og praktiske gøremål i de sparsomme timer i løbet af dagen, Elias sover. Han er i det store og hele blevet bedre til at sove om dagen, men det svinger stadig, og ind i mellem (som lige for tiden) bliver han totalt uforudsigelig og sover den ene dag 30-40 minutter ad gangen for den næste dag at tage en ordentlig skraber på halvanden time. Det gør det lidt svært at planlægge ting ude af huset….

De fleste dage i ugen er vi ude af huset, enten til play date eller andet gennem “Moms Club”. Dagene i ugen ser typisk således ud:

05.00 Elias vågner typisk og bliver ammet. På en god dag kan han sove videre bagefter. På en ikke så god dag kæmper vi lidt frem og tilbage den næste times tid.

06.00-06.30 Vi står op og jeg laver morgenmad til Elias. Sonni tager på arbejde ved 7-tiden.

08.30-09.30 plus/minus. Elias sover lur altimens jeg drikker min kaffe, får spist resterne af min egen morgenmad, går i bad, børster tænder og hvad der nu ellers er nødvendigt for dagens øvrige program. Når han vågner er det om at komme hurtigt i tøjet, få spist ham af og ud af døren, hvis vi skal nå ret meget inden det er tid til frokost. De fleste formiddage kan vi være ude af døren ved 10 tiden, hvor vi f.eks. tager på legeplads, til play date, i zoologisk have eller noget andet, der ikke kræver superlang transporttid. Nogle dage er en tur i supermarkedet alt det bliver til, selvom der både var planer om en lang gåtur og tur i gyngerne på legepladsen.

12.00 Hjemme igen til frokost efterfulgt af eftermiddagslur. Af og til mødes vi med Sonni i Wilmington og spiser frokost sammen med ham. Det er Elias faktisk helt god til, men den helt store prøvelse er, at komme hjem uden at han falder i søvn i autostolen på vej hjem. Under eftermiddagsluren, som kan vare alt fra 45 min til 1,5 time, når jeg for det meste at få spist min egen frokost, drukket mere kaffe og ryddet op i køkkenet efter det mad-orgie, det nogle gange er at fodre en 8 måneder gammel baby. På en god dag får jeg endda lagt vasketøj sammen og vasket køkkengulvet fri for Elias-madrester. Og hvis jeg er rigtigt sej, får jeg også forberedt aftensmaden så jeg slipper for at stå med det OG en træt kravle-baby om benene.

Om eftermiddagen kan det være, vi tager ud at handle, hvis vi ikke nåede det tidligere, eller vi tager en tur på Main Street og går en tur med en to go kaffe. Hvis altså ikke vi Facetimer med familien i Danmark, laver aftensmad, prøver at få lagt lidt mere vasketøj sammen eller støvsuger med barnet i bæresele på ryggen!

IMG_7844

18.00 Spisetid og Sonni kommer for det meste hjem fra arbejde deromkring. Så skal barnet fodres af, skiftes, vaskes, puttes – og de voksne skal også have lidt at spise, vaske op og rydde op i det inferno af legetøj, der ligger spredt ud over hele stuen. Kl. 21 er vi fuldstændigt bombede begge to og sover sjældent senere end kl. 22. (Der er ikke noget at sige til, at jeg ikke får skrevet så mange blogindlæg for tiden….!)

Ja, jeg klager såmænd ikke. Jeg nyder virkelig tiden med Elias, men jeg bytter GERNE liv for en dag med den næste, der antyder at det her hjemmegående husmor-halløj ikke er et fuldtidsjob…..

Hjemmegående vs. Karrieremor

Den tidligere omtalte mor, der inviterede mig på kaffe efter mit første møde i “Moms Club”, gav mig en indsigt i de enorme krav, der er til børnefamilier her i USA, hvor begge parter er på arbejdsmarkedet.

Med en ret høj stilling inden for finanssektoren, havde hun arbejdet fuld tid med sine 2 første børn og var tilbage på arbejdet 12 uger efter begyndt barsel. Det skal siges at de 12 uger er standard og det, de fleste er berettiget til. Men det er selvbetalt, og nok derfor holder mange mindre end de 12 uger, og nogen er sågar tilbage allerede efter 6 uger.

Med 2 arbejdende forældre i husstanden, var begge børn i børnehave/vuggestue hele dagen. Hun fortalte, hvordan hendes nærmeste kollegaer enten var kvinder uden børn eller mænd med hjemmegående koner, så når hun forlod arbejdet ved 18-tiden fik hun anklagende blikke med på vejen, og det samme når hun konsekvent hentede børnene efter institutionens lukketid kl. 18. Hvordan deres hverdagsaftener forløb med aftensmad, putning og udmattede forældre kan de fleste børnefamilier nok nikke genkendende til. Dertil kommer, at der ikke er noget, der hedder barnets 1 (eller 2.) sygedag, omsorgsdage eller særligt udpræget grad af hjemmearbejdsmuligheder, så med utallige lukkedage i institutioner pga snevejr, børn der blev syge eller andet, var det en ren krisebehandling hver gang familien skulle tage stilling til hvem der skulle misse endnu en arbejdsdag, et vigtigt møde eller tage en “sygedag”. For det var bare overhovedet ikke velset hverken på mandens eller hendes arbejdsplads.

Efter at have fået sit 3. barn besluttede hun at tage en pause fra ræset og blive hjemmegående. En beslutning, der ikke var særlig anset blandt kvinder i hendes position, hvilket egentlig overraskede mig lidt. Men det er nok noget med, at hvis du som kvinde vælger karrierevejen, så har du andre til at passe dine børn.

Sagen er den, at det er skruen uden ende. Kravene til medarbejderne er så høje, at når du får familie er du nødsaget til enten at hyre en full-time babysitter (eller have bedsteforældre eller andre, der kan tage over rigtigt meget af tiden) eller at den ene part stopper med at arbejde, for at det kan hænge sammen. Med kun én indkomst i familien, er man så meget mere økonomisk afhængig af en god jobsikkerhed hos den arbejdende part at han (for det er jo oftest manden) må knokle endnu hårdere og arbejde endnu flere timer, for at skaffe mad på bordet. Det giver endnu større pres hos den arbejdende part, sætter barren endnu højere på arbejdspladsen og skaber igen større krav til medarbejderne, hvoraf børnefamilierne så har endnu sværere ved at følge med.

Så der er virkelig ikke noget at sige til, at resultatet ofte bliver, at den ene part vælger at sætte karrieren på standby for at tage sig af familien, og i de fleste tilfælde er det givetvis kvinden, der har den mindste indkomst, og med høje udgifter til børnepasning osv, kan det ofte ikke betale sig, at hun arbejder.

Der er da virksomheder, der gør mere for børnefamilierne end andre, og der er også mange virksomheder som tilbyder børnepasning og mere fleksible arbejdstider, så børnefamilierne kan få det til at hænge sammen. Men det er på ingen måde hverdagskost i de fleste virksomheder – heller ikke de store internationale af slagsen. Sonnis arbejdsplads tilbyder ingen goder i forbindelse med barsel for mænd og kvinder, så her må man bruge ferie og opsparede fridage hvor det kan lade sig gøre, og for langt de flestes tilfælde er det ikke muligt at arbejde hjemmefra hvis det brænder på derhjemme. Selvom Sonni har en forstående chef og bedre muligheder end de fleste for at arbejde hjemmefra, ved jeg virkelig ikke hvordan vi skulle få det hele til at hænge sammen, hvis jeg skulle nøjes med 12 ugers barsel og derefter på arbejdsmarkedet fuld tid.

Næh, det her hjemmegående husmor er helt ok set i det lys….