Spread the Pølselove in NYC

I søndags var min søster og jeg en tur i New York (bare sådan lige fordi man kan), og tilfældigvis havde jeg fundet ud af, at men lige netop denne dag kunne få traditionelle danske hotdogs ved et pop-up arrangement på en bar i East Village, som firmaet Revolving Dansk stod bag. Og jeg ELSKER altså danske hotdogs. Og jeg savner i den grad nogle ordentlige grillpølser herovre. Alle de pølser man finder i køledisken herovre er lavet af oksekød, og det er altså bare ikke det samme. Og her var der lokalt fremstillede svinepølser (økologiske endda), remoulade, sennep, syltede agurker og alt hvad der hører til en rigtig dansk hotdog. What’s not to like??

IMG_4862

Selve konceptet var hotdogs & øl, og det blev derfor holdt på en hyggelig, men udefra lidt skummelt udseende, kælderbar. I hvert fald blev vi enormt positivt overraskede over stedet, da vi først havde trodset den indledende tvivl om det nu også kunne passe, at det var her, der var hotdog-arrangement. Vi blev budt velkommen med et “Hi girls, are you here for the hotdogs?” så snart vi trådte ind ad døren, og så var der ingen tvivl. Jimmy, ejeren af baren, bød os både varmt velkommen og farvel og viste sig at være en stor fan af danske hotdogs.

IMG_4855

Vi jokede lidt med, at der sikkert ville være proppet med danske expats til sådan et arrangement og ikke en amerikaner at se i miles afstand, men vi tog grundigt fejl! I løbet af den første time var der fyldt med amerikanere, og de var vilde med de danske luksus-hotdogs (som kostede 6$ stykket – sammenlignet med dem, man kan købe på gaden for 2$, er det noget af en prisforskel). Der var både røde og ristede pølser samt franske hotdogs. Vi grinte ret meget, da min søster overhørte en samtale mellem en pige og hendes kæreste, efter hun havde købt en fransk hotdog: Pigen: “Don’t I get any ketchup to this?” Fyr: “Well, I dont know. There’s stuff in there – I dont know what it is, but there’s stuff in there” Pigen kigger lidt mistroisk på hotdogen: “I’m getting some ketchup” hvorefter hun putter ketchup på det øverste af pølsen inden hun tager en bid. Desværre fik vi ikke fat i, hvordan hun reagerede, da hun kom ned til det “stuff” der var i brødet, men hun blev garanteret overrasket! At dømme ud fra den generelle stemning og begejstring blandt gæsterne, var de danske hotdogs populære, og mange var oppe og bestille ad flere omgange.

IMG_4853

Det varmede altså mit bløde dansker-hjerte at se, at det ikke kun var en flok hotdog-hungrende udlandsdanskere som mig, der var dukket op, men derimod at amerikanerne (New Yorkerne i hvert fald) tager godt imod noget så dansk som vores røde pølser og klassiske hotdog.

Og hvad var dommen så, fra den hotdog-elskende expat? De smagte rigtigt godt! Men da de får pølserne fremstillet her i USA og så vidt muligt forsøger at ramme den klassiske danske hotdog-pølse, smagte de lidt anderledes end man er vant til. Det er til gengæld et ekstra plus i min bog at de er økologiske, glutenfri og uden alt muligt skidt.

IMG_4856

Vi talte kort med Martin, som er den ene stifter af firmaet Revolving Dansk, og han kunne bekræfte, at de danske hotdogs er en stor succes i New York, og at amerikanerne er vilde med dem. Læs mere om dem her: www.revolvingdansk.com eller om deres seneste arrangementer (inkl. det i søndags) på revolvingdansk.tumblr.com.

Billedet er lånt fra revolvingdansk.tumblr.com

Alt i alt er det et fantastisk initiativ som Martin og hans kone har fået op at stå, og jeg glæder mig personligt rigtigt meget til den dag, man kan købe deres pølser i butikkerne, hvilket de arbejder på i den nærmeste fremtid. Hvis der er hotdog-spisning næste gang jeg er i byen, skal jeg helt sikkert tilbage!

Reklamer

Jeg forstår faktisk ikke, at det ikke er værre??

Dette indlæg bliver måske lidt fordomsfuldt, for det kommer til at handle om tykke amerikanere. Eller mangel på samme, egentlig.

Faktisk synes jeg ikke, det er så voldsomt udbredt det der med fede amerikanere over det hele. Jo, bevares, du ser da den voldsomt overvægtige af og til, og det afhænger da også af, hvor du kommer. Men når alt kommer til alt, synes jeg ikke, at de folk, jeg ser på gaderne og i butikkerne er så voldsomt overvægtige. Ikke i forhold til provins-Danmark, anyway (som i øvrigt også er godt med, skulle jeg hilse og sige…).

Men når jeg betragter amerikanernes kostvaner ud fra det, de fylder i deres indkøbsvogn i supermarkedet, eller ud fra hvor mange biler der på alle tider af døgnet holder ved drive-through på McDonald’s eller Taco Bell, så undrer jeg mig faktisk lidt over, at de ikke er tykkere. Det gør jeg også, når jeg overhører en samtale mellem to kvinder, der taler om, hvordan de dog skal bære sig ad med at få spist grøntsager hver dag (med ordene “I am so not a vegetable person…”), og den enes råd til den anden er, at skære dem ud i små stykker og spise dem med dip til. Eller når en tredje kvinde stolt proklamerer at hun er begyndt at spise salat til frokost, fordi hun altså var begyndt at tage på, af at køre på Wendy’s hver dag efter en sandwich og en chokolademilkshake (no shit, Sherlock!), og de øvrige kvinder responderer med udtalt respekt over hvordan hun dog har rygraden til det. Ja, så undrer det mig endnu mere, at de ikke er tykkere. Og dernæst får det mig til at tænke på, HVOR meget crap dem, der er virkelig overvægtige fylder sig med.

Men der er ikke noget at sige til, at folk lever mere usundt herovre, for USA er et overflodssamfund på alle måder, og der er fristelser, hvorend du går. Jeg skal ikke være hellig, for vi synes også begge to, det er meget meget sværere at holde os til de sunde vaner med alle de usunde valgmuligheder, der hele tiden er foran os. Men det, der undrer mig, er forskellen på, hvad der er socialt acceptabelt i Danmark og USA. Jeg vil vove at påstå, at jeg ikke er den eneste dansker, der ikke praler med at have været på McDonald’s til frokost, eller som i sociale sammenhænge vælger en sund salat som take away i stedet for en pizza (hvor valget måske var faldet på pizza hvis jeg havde været alene…).

Det er her, hvor det nok bliver lidt fordomsfuldt, for jeg er sikker på, at det er langt mere komplekst end som så, og der er forskel på både samfundslag og geografi. Men min oplevelse her i surburbia-Delaware er altså, at det på en helt anden måde er socialt acceptabelt at spise fastfood og vælge den usunde løsning morgen, middag og aften. Det hænger helt sikkert sammen med, at de tilbringer så meget tid “on the go”, at frokosten skal være nem og ligetil, samt at det der med et sundt og nærende aftensmåltid lavet fra bunden, det er ikke noget, de gør så frygteligt meget i. Det skal være nemt og hurtigt. Og priserne i supermarkedet afspejler det. Det er usandsynligt billigt at købe færdigretter og forarbejdede produkter, mens priserne i grøntsagsafdelingen nærmer sig danske priser – og nogle gange over.

Så jeg tænker virkelig nogle gange, at hvis de virkelig spiser fast food flere gange om ugen, er det så ikke utroligt, at de ikke er tykkere? Jeg ved i hvert fald, hvordan jeg ville se ud, hvis jeg kørte på McDonalds 2-3 gange om ugen. Jeg tror, det i nogen grad er et spørgsmål om klasseforskelle, og at der er en vis status i at have overskuddet til at træffe sunde valg – og ikke mindst at have råd til at købe de friske og sunde råvarer, for det er virkelig ikke billigt.

Hvorom alting er, så forsøger vi at holde fast i så sunde vaner som muligt med hjemmebagt rugbrød, planlagte indkøb og fastlagte måltider. Så er det lidt nemmere at undgå alt for mange usunde fristelser i løbet af ugen, og lidt mere tilladt at vælge det til, når chancen så byder sig.