Ting jeg aldrig ville gøre i Danmark…

(Note: det her indlæg har ligget og ulmet i nogen tid, men min forfængelighed har i nogen grad forhindret mig i at udgive det. Tak til Kathrin for at opfordre mig til at lægge det ud på bloggen).

…Bede om at få pakket mine rester af restaurant-måltid i en take away boks og spise det til frokost dagen efter.
Honestly, det er helt normalt herovre. Nogle familier planlægger tydeligvis efter det når de bestiller mad og lægger med det samme det til side, de vil gemme og tage med hjem.

…Hæve stemmen overfor venlig (men typisk amerikansk ude-af-stand-til-at-tænke-selvstændigt) kundeservice-dame i telefonen og bede om at tale med hendes supervisor.
Ok, sidstnævnte har jeg ikke gjort endnu. Men det kommer. Det er eneste måde at komme igennem med noget på at hæve stemmen og blive vred på dem – selvom de bare parerer ordrer. Det er mega udfordrende for mig.

…Købe donuts og spise dem på vej hjem. I bilen. Mens jeg kører.
En af de ting, jeg er for forfængelig til at indrømme sådan lige med det samme. Men det gør folk altså. Spiser i bilen. Alle folk. (også mig)

…Spørge ekspedient i dyr butik om de har udsalg på vej, så jeg ikke behøver at betale fuld pris.
Igen. Det er helt normalt. Ofte fortæller ekspedienten dig også uopfordret hvis det du er ved at købe kommer på tilbud i næste uge. I Danmark ville jeg føle mig lidt små-nærig hvis jeg spurgte om det i Illum eller Magasin.

… Køre i drive-through på McDonalds for derefter at parkere direkte på de dertil indrettede parkeringspladser og spise min mad. I bilen.
Jeg er ikke stolt over at indrømme det. Igen min forfængelighed. I Danmark skammer jeg mig altid lidt over at gå ind på McDonalds. Men ikke her. Og folk sidder på rad og række og spiser i deres biler. På vejen hjem kører jeg med åbne vinduer for at få burgerlugten væk.

…Lægger drikkepenge selvom jeg har fået dårlig service.
Nu er det meget sjældent man får dårlig service i USA, men når det en sjælden gang sker, “nøjes” jeg med at lægge 15% i drikkepenge. Jeg krummer tæer over det hver gang, for drikkepenge er i min verden noget man gør sig fortjent til. Men mindstelønnen i Delaware er kun lidt over 8 dollars i timen, så det er virkelig ikke løgn at de lever af drikkepenge

… Lade ekspedienten i supermarkedet om at pakke mine varer i poser mens jeg står med hænderne i lommen og venter på hun bliver færdig.
Det skulle jeg lige vænne mig til. Men efter at jeg fik en forurettet kommentar om at det altså stod i hendes jobbeskrivelse, da jeg prøvede at hjælpe en ekspedient med at pakke mine varer, er jeg holdt op med det. Jeg skal jo nødigt træde nogen over tæerne.