Vegas (with a) Baby!

I sidste uge var vi i Las Vegas! Sonni havde en konference med arbejdet, så Elias og jeg tog med – om ikke andet var der da en pool på hotellet og masser at se på for en 9 måneders dreng, der er nysgerrig på verden.

Nu var det jo en lidt anderledes konstellation vi havde, når vi rejste til Vegas med en baby, så vi var ikke ude og opleve noget som helst efter mørkets frembrud. Men vi nød det gode vejr og jeg havde næsten glemt, hvordan det føles med sommerlige temperaturer uden en kvælende luftfugtighed. Den tørre ørkenluft var i perfekt kombination med de 25 grader, vi holdt os de fleste dage! Derudover er Vegas jo altså noget for sig. Det er jo helt vildt i sig selv, at der bare ligger sådan en kæmpe kunstig spilleby der midt i ørkenen – omgivet af bjerge til alle sider! Alt er kunstigt – men også virkelig gennemført, og på en eller anden mærkelig måde er jeg vild med deres tackiness lige præcist dér! Alle andre steder, synes jeg nemt det kan blive for meget, men Vegas er altså helt og aldeles gennemført.

For eksempel føltes det virkelig som om, vi var trådt ind på en hvilken som helst italiensk piazza en lun sommeraften.  Men det var højlys dag og bag os lå det bimlende og bamlende casino på The Venetian. Det var endda rigtigt hyggeligt og man kunne et øjeblik godt glemme at det var kunstigt det hele. Måske er jeg ved at blive amerikaniseret?

IMG_8743

Men den gennemførte tackiness er kun på The Strip og på de kæmpestore casinohoteller. Uden for The Strip bliver det meget hurtigt lidt trist at se på, med slidte moteller og sørgelige eksistenser med skilte som “would like to go home to Ohio for Thanksgiving”. Så trist. Og hvis du gav ham penge til en busbillet, ville han med sikkerhed spille hver en penny op!

Der er jo selvfølgelig også de allestedsnærværende Marriage Chapels, hvor man kan blive gift på alskens måder. Drive Thru Weddings, Elvis Weddings, Pretend Wedding Photos – you name it. Alt er muligt i Vegas.

IMG_8735

Jeg prøvede ellers at overtale Sonni til at vi skulle blive gift igen, men det kunne han ikke lokkes til. Jeg satser på, det ikke havde noget med bruden at gøre….

Og så kan jeg i øvrigt konstatere at:

  • selv en 3 timers tidsforskel er en kæmpe ting, når man er lillebitte og har en fast døgnrytme. Én dag fik vi lov at sove til længere end kl. 5. Hele. Ugen. Så er det altså lidt stramt på et lille hotelværelse, når faren også skal på konference om dagen.
  • apropos lille hotelværelse, så kan det være enormt svært for 9 måneder gammel baby at sove middagslur når mor og far er i samme rum. Af samme grund endte vi med at skifte hotel til et sted, hvor de havde større hotellejligheder ledige. Som dog var længere fra the strip, men til gengæld havde en meget federe pool!
  • USA er ikke et fodgængerland, og hvis du bor ret meget udenfor The Strip, er Las Vegas det slet ikke. Vi havde sat os for at ville gå til et supermarked et par kilometer væk… Vi nåede frem, men det indebar, at vi både måtte krydse jernbaneskinner og gå i rabatten på en ret befærdet vej. Vi var ret enige om at tage en taxa tilbage.

Bagsiden af Las Vegas er ret tydelig, så snart man bevæger sig bare lidt væk fra The Strip (og den er egentlig også synlig dér – den drukner bare i alt det andet!). Nu var vi ikke så meget ude og udforske, men jeg synes det karakteriserer det meget godt, når jeg kunne tage en shuttlebus fra vores hotel til en lille (kunstig) town square, der var fint vedligeholdt og tydeligvis målrettet til det bedre borgerskab og turister, der gerne ville have lidt bystemning, cafeliv og shopping uden at blive konfronteret med de sørgelige eksistenser i Las Vegas. Der er high end shopping og udendørsservering, legeplads med vagter og en park med kunstgræsplæne (ja! Kunstgræs – spørg mig ikke hvorfor!)

IMG_8813Det var ligesom at gå rundt i Beverly Hills – vel vidende, at der på den anden side af vejen sad mennesker og gamblede alle deres sparepenge væk. Dette var dog hverken til at se eller mærke her – for man tager vel sine forholdsregler for at holde bagsiden af medaljen på afstand: (Jeg bed særligt mærke i pkt. 1 og 8.)

IMG_8821

Men ikke desto mindre nød jeg jo at gå rundt der, og det var da også meget rart at slippe for hurlumhejet fra The Strip. Så jeg er jo nok ikke meget bedre….

Til slut vil jeg sige, at man kan sagtens tage til Vegas med børn! De fleste hoteller har pools, overnatning er billig – særligt på hverdage – og der er masser af børnevenlige aktiviteter på de forskellige hoteller. Men det kaldes ikke Sin City for ingenting, og lidt større børn vil nok blive eksponeret for en del, de normalt ikke ser i gadebilledet. Men så er det heller ikke værre end en tur langs Istedgade i København, så jeg tror ikke det er noget, de fleste danskere vil se som et stort problem.

Meeen jeg vil nu nok sige, at det kunne være meget fedt med et par dages voksentid i Vegas, så man rigtigt kunne nyde de lækre restauranter og opleve et rigtigt Vegas-show.

Reklamer

Tiden flyver

Hold nu op, hvor dagene bare flyver afsted. Elias er nu 11 uger og allerede så meget på vej til at være en “rigtig” lille dreng. Ja, jeg er simpelthen blevet hende der allerede nu bliver sentimental over nyfødt-billeder – af mit eget såvel som af andres børn. Det er slet ikke til at forstå, at Elias har været så lille, og da slet ikke, at det kun er 11 uger siden!

Jeg er begyndt til mor-baby yoga og mor-baby træning. Her har jeg mødt nogle søde piger, som jeg har god kemi med, og vi spiste frokost efter træning i mandags. Det var enormt hyggeligt og virkelig den slags sociale relationer, jeg har manglet, siden luften gik af vores danskerbobbel med familien C’s hjemrejse i slutningen af sidste år. Det er for det første rigtigt skønt at få rørt mig og få strukket alle de stive lemmer, og derudover er det fantastisk at kunne spejle sig i de andre nybagte mødre, hvis børn alle er under 6 mdr. Jeg kan virkelig se værdien i konceptet med mødregrupper derhjemme. Jeg synes, det kræver meget, at jeg selv skal ud og opsøge relationerne.

Men det er godt for os begge to at komme ud, selvom det for Elias har været lige vel overvældende de første par gange. Han er ved at komme efter det og har vænnet sig lidt mere til at være sammen med de andre børn. De første par gange var han utrøstelig efter den første halve time!

Så med det og MOMS Club arrangementer hist og her synes jeg egentlig, jeg har hverdagen fyldt godt ud. Vi stornyder weekenderne ved at gå helt ned i gear sammen med farmanden, der også er ret presset arbejdsmæssigt og har masser at se til for tiden. Jeg værdsætter i den grad at være hjemmegående, og jeg misunder ikke Sonni at være på arbejde så mange timer om dagen. Og da slet ikke de kvinder, der skal tilbage på arbejdet lige omkring nu. Pyha hvor må det være hårdt.

IMG_6285Inden vi ved af det går turen til Danmark på tidlig sommerferie! Vi har 4 hele uger i Danmark fra midt maj til midt juni! Hold nu op, det bliver fantastisk! Jeg fantaserer allerede nu om rundstykker med Riberhus, Hindbærsnitter og ristede hotdogs! I den forbindelse skal Elias have et pas. Et amerikansk et af slagsen, for han er jo amerikansk statsborger. Den anden dag drog vi således til fotografen for at få taget pasbilleder af den lille dansk-amerikaner:

IMG_6337Er det virkelig kun 11 uger siden denne store dreng var lille og spæd??? Han ligner jo en 3 årig dreng på det billede!

 

Vi vandt!!!

Yay!!!

Vi fik brev fra Sonnis arbejdsplads i dag om at de har givet os medhold i vores appel over forsikringsselskabets afgørelse, som jeg har skrevet om tidligere. Fantastisk nyhed at holde weekend på 🙂 Det betyder i praksis at vi har betalt fuld pris for nogle ydelser, som forsikringsselskabet i realiteten skulle have betalt 80% af.

Det er skræmmende, at det, at vi kunne appellere afgørelsen 2. gang, åbenbart udelukkende er fordi vi har en god dækning. I andre tilfælde ville vi være stuck med forsikringsselskabets første (inkompetente) afgørelse!!!

Nu gælder det så om at få den store lommeregner frem og forsøge at gennemskue hvor meget det drejer sig om (for det i sig selv er naturligvis også mega uigennemskueligt), og finde hoved og hale i, hvem der er ansvarlig for at kæmpe med forsikringen om at udbetale differencen. Men de kan f***** bare komme an – for vi har ret! Og vi har det sort på hvidt nu 🙂

God weekend!!!

Søster-kvali-tid coming up

Om et par dage hopper jeg på en flyver og møder min savnede lillesøster i Chicago – en by vi begge længe gerne har villet besøge. Jeg glæder mig først og fremmest til at søster-hygge igennem, men også til at opleve noget nyt efter at have lullet rundt de samme steder her på Østkysten ret mange gange.

Jeg glæder mig til at opleve Chicago som den metropol den er med skyskrabere, brede boulevarder og en badestrand, og jeg glæder mig til at komme til Midtvesten. Jeg skal hive min søster med på dette kunstmuseum hvor jeg forhåbentlig kan overbevise hende om, at det er ret fedt at se de originale mesterværker af store kunstnere som Picasso, Matisse og Dalí. Jeg glæder mig til at blive blæst omkuld af Chicagos fænomenale arkitektur, og så ellers til masser af cafeer, gode frokoster og masser af slendren rundt i byen.

Billedet er lånt fra http://news.distractify.com/culture/chicago-city-of-dreams hvor der er mange flere flotte Chicago-billeder.

Søster tager heldigvis med tilbage til Delaware for en god uges tid, hvor vi primært skal slappe af, tilbringe de varmeste dage ved den lokale pool og en tur til New York en gang eller to. New Yorker-søs må jo have sin dosis for ikke at få alt for slemme abstinenser 🙂

Håber I nyder sommeren derude! Det gør vi!

I øvrigt så er opfølgningen på sagen med vores forsikringsselskab, at vi har appelleret deres afgørelse med henvisning til, at de har kendt til sagen længe før udløbet af klagefristen. Nu må vi så se hvor længe behandlingen af denne henvendelse tager. Sikkert endnu 4-6 uger.

Søndag i Annapolis

Vi bor heldigvis et sted, hvor vi har en håndfuld destinationer i en afstand, der passer til en dagstur. Det er ikke noget vi har udnyttet så meget her over vinteren med snestorme og weather warnings i tide og utide. Men nu er foråret kommet for at blive, og i dag tog vi en tur til Annapolis i Maryland.

Det var simpelthen sådan en hyggelig by! Små gader og ingen højhuse, bare hyggelige gamle gader og rigtig europæisk forårsstemning. Der var fortovscafeer og restauranter med borde udenfor, og der var folk der sad på bolværket ved havnen og nød den lune forårssol. Jeg manglede bare lige en six-pack dåseøl, og så kunne jeg – med lidt god vilje – godt få det til at minde om en forårsdag i Nyhavn! Ah, okay – også kun næsten!

IMG_4287

 

IMG_4288

Vi faldt endda totalt i europæerfælden da vi var på jagt efter en frokost i solen, og vi plantede os ved det første ledige bord for at sikre os en plads udenfor – vel at mærke uden at vi var blevet anvist en plads af værtinden (som det sig ellers hør og bør alle steder her i USA). Heldigt for os var bordet ikke lovet ud til andre, og vi fik lov til at blive siddende. Men ingen af os havde seriøst skænket det en tanke – det føltes bare så hjemligt, at vi faldt helt ind i den danske måde hvor det handler om at komme først og erobre sig det første og bedste bord i solen. Senere kunne vi se, at folk pænt blev skrevet op til ventelister til et bord udenfor, og vi blev lidt røde i kinderne. Men måske var det de skarpe forårssolstråler der gjorde det.

IMG_4283

I Annapolis ligger US Naval Academy, som er en meget prestigefyldt uddannelsesinstitution. Her uddanner man sig til Midshipman (somvist nok er en slags officer), og det er et reelt universitet med eget stadion og campus i byen. Uddannelsen tager 4 år, og for at blive optaget skal man normalt både ansøge og blive anbefalet – som regel af et kongresmedlem. Vildt nok. Men det gav bare byen et helt særligt præg, for overalt var der unge marines i deres fineste flådeuniform, slendrende rundt med kæresten under armen – som ikke så ud til at have det mindste imod at blive vist frem! Jeg følte næsten at Otto Brandenburg burde stå på et gadehjørne og synge Alle sømænd er glade for piger.

IMG_4289

 

IMG_4293

Næste gang kunne jeg godt tænke mig at komme ind på Naval Academy og få en guidet tour. Udover ualmindelig hyggelig slendren og frokost i solen er der også de obligatoriske water tours og historiske walking tours, som kunne være sjove at prøve en dag – for Annapolis bliver helt klart destination for flere dagsture! Særligt næste gang USA bliver lidt for meget af det gode, og alting bare bliver for stort og for fantastisk. Så ved vi, at der halvanden times kørsel sydpå findes noget der minder lidt om nord-europæisk charme og fortovsrestauranter hvor batterierne kan lades op igen.