Still here…

Ja, jeg er her altså stadig… Jeg håber også, I stadig er derude et sted trods larmende stilhed fra min side de sidste par uger. Jeg er hjemme efter en fantastisk tur i Syden med en god veninde og har en helt masse spændende oplevelser med hjem (OG lidt ekstra på sidebenene efter Sydens store udvalg af fried food, men det taler vi ikke om….)

Vores rute gik fra Newark ned langs østkysten med første stop i Charleston, South Carollina. Vi besluttede os for lige at slå et smut forbi Savannah, Georgia, som overraskede os helt vildt positivt og vi tog derfor en overnatning her i stedet for at køre videre. Næste stop var Daytona Beach, Florida, hvorefter turen gik tværs over “The Sunshine State”, ned til den Mexicanske Golf til Panama City Beach og derefter videre til New Orleans, Louisiana. Efter et par dage i “The Big Easy”, kørte vi nordpå op gennem “the Mississippi Delta” til Clarksdale og videre til Memphis, Tennessee. Sidste officielle stop på ruten blev Nashville, Tennessee – også kendt som Music City.

Det har været en så fed tur, fyldt med eventyr, masser af grin, god musik, mange timer bag rattet og fantastisk mange oplevelser over de næsten 5.000 km vi har tilbagelagt gennem 12 forskellige stater. Vi har skrålet højt i bilen, vi har hørt en masse fed livemusik, vi har kørt i snevejr, regnvejr, sommervejr og snevejr igen, og vi har mødt en helt masse fantastisk venlige mennesker!

Når jeg lige får fordøjet de mange oplevelser, skriver jeg nogle indlæg her på bloggen om nogle af de fedeste ting, vi oplevede. Det, der lige nu stadig sidder fast i mig og gjorde størst indtryk på mig undervejs, var for det første det skiftende landskab og den helt fantastiske imødekommenhed og venlighed vi mødte i Sydstaterne. Det der med Southern Hospitality er virkelig ingen skrøne – det var fantastisk! Derudover må jeg fremhæve Savannah, New Orleans, turen op gennem Mississippi og Nashville, som nogle af de stop vi havde, der lige nu sidder fast som de største oplevelser.

Fedt med den slags eventyr. Og dejligt med besøg. Og tristheden med at sende gæster hjem gentager sig gang på gang. Men jeg glæder mig til at fordøje og genopleve alle vores oplevelser gennem billeder og video – og som indlæg her på bloggen ikke mindst.

Reklamer

Nyt familiemedlem

I fredags fik vi et nyt medlem i familien. Sonni var en meget glad dreng hele weekenden og det var med et stort smil på læben han kørte på arbejde i den her bil mandag morgen.

IMG_2416

Vi havde forgæves forsøgt at få et billån igennem vores bank, så i sidste ende besluttede vi os for at lease en bil i stedet for at købe den. Det er også en god måde at få opbygget en credit score, som vi ikke ville gøre, hvis vi købte en bil kontant.

Bilen stod klar i showroom’et hos Ford forhandleren da vi kom – med rød sløjfe på og det hele.. Bilforhandleren var en parodi i sig selv, og hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg have troet, at jeg var med i skjult kamera. Han var en stor og bastant fyr med kraftige guldringe på fingrene og en rigtig Captain Awesome – altså en af den de typer, som kan det hele på den halve tid og kender Gud og hvermand af en vis status. Mens papirarbejdet blev færdiggjort af hans kollega, skulle han både tage billeder af os ved bilen og lægge dem ud på sin Facebook-side (at det endte på Facebook fandt vi først ud af senere), fortælle os om alt den lokale sladder i Newark og omegn samt sin egen livshistorie. Jeg er sikker på, at hans salgsstrategi er, at erobre al taletiden så kunderne ikke har et øjebliks mulighed for at konferere indbyrdes om bilkøbet, prisen eller andre emner, der kunne få salget til at falde igennem.

Så da papirarbejdet endelig var færdigt og den sidste underskrift var sat, var det ellers bare om at komme ud derfra, så vi slap for flere tomme floskler og overdrevne historier. “Skal jeg lige sætte jeres mobiltelefon op med bilens bluetooth anlæg?” “Nej tak, det klarer vi selv”. “Skal jeg lige vise jer, hvordan taget køres op og ned?” “Ellers tak, det finder vi nok ud af.”

Vi tog ud og fejrede Sonnis nye bil fredag aften, og så glæder vi os i øvrigt RIGTIGT meget til der bliver lidt mere forårsagtige temperaturer, så den rigtigt kan blive luftet!

Da jeg hjemme i Danmark inden afrejse spurgte Sonni hvad der skulle til for at han også synes det var godt at bo i USA, var svaret: “En fed bil og en kælderbar”. Simpelt. Ikke så meget andet. Så nu er bilen i hvert fald på plads, så må vi se på det med kælderbaren engang ved lejlighed…

Vores soundtrack vol. 2

I anledning af, at det er søndag, synes jeg det må være tid til lidt musik igen her på bloggen til at slutte ugen godt af.

Det, der p.t. spilles i ring på vores radio for tiden er blandt andet:

Of Monsters and Men – åbenbart et islandsk band med eventyrfyldte tekster, som f.eks. i dette nummer. Og så har de skudt papegøjen ved at komme med på soundtracket til den store biograffilm the Secret Life of Walter Mitty (som jeg ikke har set.. er den go’?)

Broken Bells. Jeg tænker Bee Gees? Og så har de fået hende fra House of Cards med i videoen!

The Head and the Heart. Hipster-alarm i videoen, men nummeret er nu meget godt alligevel 😉

Vance Joy. Overrraskende nok er han Australier (ja, jeg ved ikke hvorfor det skulle være overraskende, men jeg synes ikke han lyder særligt Australsk).

God søndag!

Det smukkeste efterår

Efteråret har aldrig sagt mig det store, og jeg har altid synes det var lidt overvurderet med alt det efterårshygge og smukke farver, som folk fremhæver, når de elsker efteråret. Men nu forstår jeg. For jeg er helt vild med efteråret her i Delaware.

Vi har haft lune dage helt indtil et rigtigt godt stykke ind i oktober, hvor jeg kunne sidde i solen på terrassen og spise frokost. Nu er det blevet lidt køligere, men solen skinner for det meste og det er sjældent vejret er helt gråt som vi kender november-vejr fra Danmark.

Dertil kommer de fantastisk smukke farver vi lige pludselig er omringet af. Det er kommet snigende i løbet af oktober, og bedst som jeg tænker, at nu må bladene da snart falde af træerne, bliver de kun endnu flottere og endnu mere kraftigere i farven.

En af damerne i Expat-klubben fortalte mig den anden dag, at “The Brandywine valley is one of the most underestimated areas on the entire East Coast”, og jeg begynder at forstå hvorfor. (The Brandywine Valley er et område der dækker det nordlige Delaware og det sydlige Pennsylvania). Overalt hvor jeg kører, er jeg omringet af træer og buske med kraftige gule og røde farver – det ligner næsten de står i flammer nogle gange. I kombination med de afdæmpede brændte gule og brune farver er det et smukt syn og ret  beroligende at betragte.

Se selv her hvorfor…

IMG_3318

IMG_3316

 

IMG_3320

IMG_3301

Denne smukke udsigt møder os hver gang vi kører ned ad bakken til vores hus..

IMG_3343

 

IMG_3344Og vores udsigt fra terrassen for et par dage siden. I dag er det om muligt endnu smukkere..

IMG_3308

Der er ingen tvivl om, at efteråret har fået revanche i min bog!

Vores soundtrack vol. I

De mange timer bag rattet i bilen betyder, at vi får lyttet meget mere til radio end vi gjorde i DK. Og ligesom udbuddet af TV kanaler, er der også et meget bredt udvalg af satelit-radiokanaler der spiller meget blandet musik af forskellige genrer. Vi har efterhånden fundet vores foretrukne kanaler, og her kommer et lækkert udvalg fra vores soundtrack for tiden.

Der skulle være lidt for enhver smag. God fornøjelse!