En (sne-) storm i et glas vand

Allerede søndag meldte vejrudsigten om “Winter Weather Advisory” for de kommende dage, og der blev talt om historisk kæmpestorm, varslet skolelukninger og undtagelsestilstand i alle de store byer her på den nordlige Østkyst. Man talte om op til en meter sne, og Sonni planlagde en hjemmearbejdsdag for ikke at skulle ud og køre i en snestorm af historiske dimensioner.

Det blev mandag morgen og der var lidt snedrys op ad formiddagen. Sneen dalede i løbet af dagen, men intet der på nogen måde forhindrede udkørsel. Vejrprognoserne rykkede det store snefald til natten mellem mandag og tirsdag og op ad dagen tirsdag. Tirsdag morgen lå der stadig kun lidt hvidt drys på jorden, og vi havde dagen igennem det skønneste frostklare solskinsvejr fra en skyfri himmel.
Der kan man da virkelig tale om en storm i et glas vand. New York og Boston området tror jeg nok stadig har været markant ramt, men slet ikke i de mængder man havde frygtet. At Philadelphia skulle være i undtagelsestilstand er vist lidt af en overdrivelse. Vi har nok ligget lige i bunden af stormen, men man kan da i den grad erfare, at vejret er noget uforudsigeligt noget…

Da det stod klart, at faren for snekaos var afblæst, benyttede jeg chancen for at mødes til kaffe i den “Moms Club” jeg har meldt mig ind i. Det er i princippet en udvidet mødregruppe med udgangspunkt i en frivillig forening – forskellen til en dansk mødregruppe er, at man ikke er matchet i forhold til børnenes alder og det på den måde er lidt tilfældigt hvem man møder.

Det var første gang jeg rigtigt havde Elias med ude blandt andre mennesker, og udover lidt indledende babygråd og dertil hørende stress-sved fra morens side, gik det rigtigt godt. Jeg fik både drukket (varm) kaffe og hyggesnakket med nogle af de andre mødre, der var dukket op. Det var rigtigt hyggeligt og et overskueligt arrangement for mig at skulle ud af døren til.

Så det gentager jeg helt sikkert en anden gang, og jo mere jeg øver mig i at komme ud af døren, des bedre bliver jeg jo også til det. Lige nu går vi og tripper lidt herhjemme med forventningen om mormoren, morfaren og mosteren, der i skrivende stund er på vej over Atlanten med kys, kram og hjælpende hænder den næste uges tid.