Sprogbarrierer

Jeg har læst engelsk på universitetet i 5 år, har været på udlandsophold i Canada i et semester og anser faktisk mig selv for at være flydende i engelsk. Eller det gjorde jeg – indtil vi flyttede herover.

Faktisk oplever jeg nu, at sproget i ret mange situationer bliver en barriere for mig. Det er ikke et problem at forstå folk, eller for den sags skyld at tale med folk når jeg skal handle ind eller lignende. Men hvis jeg skal smalltalke med folk, løber jeg nemt ind i problemer. For eksempel som den anden dag, da vi havde en af Sonnis amerikanske kollegaer til middag, hvor jeg i flere situationer gik i stå i mangel på de rigtige ord eller fik formuleret mig så kluntet, at Sonni måtte “redde” sin universitetsuddannede sprogspasser af en kone ved at uddybe hvad jeg mente.

For slet ikke at tale om, hvis jeg skal brokke mig over dårlig service, eller jeg skal ringe til banken og brokke mig over de høje gebyrer, de ikke har orienteret os om. Så går jeg helt i sort, føler mig som en del af “the Julekalender” og kan slet ikke finde andre ord end “Øhh… I am not happy with this product…” Nu er jeg heller ikke den bedste til at brokke mig på dansk, men selv hvis jeg står i en situation hvor noget er virkelig uretfærdigt, brænder jeg inde med alle de gode argumenter, jeg ville komme med hvis det var i Danmark, fordi jeg går i stå over de engelske gloser.

Bevares, jeg kan jo sagtens tale med folk, og de kan sagtens forstå mig. Men det hæmmer mig, at jeg ikke kan kommunikere så præcist som jeg gerne ville. I starten tænkte jeg ikke så meget over det, men det er ved at irritere mig mere og mere, efterhånden som jeg ikke synes det bliver bedre. Jeg ved ikke om det er fordi, jeg stadig tænker dansk og “oversætter” inde i hovedet, om det er en mangel på et dagligdags ordforråd, som man ikke lærer på skolebænken på Universitetet, eller om det er en kombination af begge. I hvert fald glæder jeg mig til jeg ikke længere skal føle mig klodset hver gang jeg åbner munden og skal sige mere end “hello, how are you”, og til jeg er i stand til at bidrage til samtaler med amerikanere uden at de står med et undrende udtryk i ansigtet over, hvad pokker det er, jeg prøver på at sige…