A day in the life of a SAHM

Jeg skal lige love for, at der er blevet skruet op for SAHM-gearet! (SAHM står for Stay At Home Mom – Amerikanerne elsker forkortelser!(

Mine dage flyver afsted, godt fyldt op af kaffe og praktiske gøremål i de sparsomme timer i løbet af dagen, Elias sover. Han er i det store og hele blevet bedre til at sove om dagen, men det svinger stadig, og ind i mellem (som lige for tiden) bliver han totalt uforudsigelig og sover den ene dag 30-40 minutter ad gangen for den næste dag at tage en ordentlig skraber på halvanden time. Det gør det lidt svært at planlægge ting ude af huset….

De fleste dage i ugen er vi ude af huset, enten til play date eller andet gennem “Moms Club”. Dagene i ugen ser typisk således ud:

05.00 Elias vågner typisk og bliver ammet. På en god dag kan han sove videre bagefter. På en ikke så god dag kæmper vi lidt frem og tilbage den næste times tid.

06.00-06.30 Vi står op og jeg laver morgenmad til Elias. Sonni tager på arbejde ved 7-tiden.

08.30-09.30 plus/minus. Elias sover lur altimens jeg drikker min kaffe, får spist resterne af min egen morgenmad, går i bad, børster tænder og hvad der nu ellers er nødvendigt for dagens øvrige program. Når han vågner er det om at komme hurtigt i tøjet, få spist ham af og ud af døren, hvis vi skal nå ret meget inden det er tid til frokost. De fleste formiddage kan vi være ude af døren ved 10 tiden, hvor vi f.eks. tager på legeplads, til play date, i zoologisk have eller noget andet, der ikke kræver superlang transporttid. Nogle dage er en tur i supermarkedet alt det bliver til, selvom der både var planer om en lang gåtur og tur i gyngerne på legepladsen.

12.00 Hjemme igen til frokost efterfulgt af eftermiddagslur. Af og til mødes vi med Sonni i Wilmington og spiser frokost sammen med ham. Det er Elias faktisk helt god til, men den helt store prøvelse er, at komme hjem uden at han falder i søvn i autostolen på vej hjem. Under eftermiddagsluren, som kan vare alt fra 45 min til 1,5 time, når jeg for det meste at få spist min egen frokost, drukket mere kaffe og ryddet op i køkkenet efter det mad-orgie, det nogle gange er at fodre en 8 måneder gammel baby. På en god dag får jeg endda lagt vasketøj sammen og vasket køkkengulvet fri for Elias-madrester. Og hvis jeg er rigtigt sej, får jeg også forberedt aftensmaden så jeg slipper for at stå med det OG en træt kravle-baby om benene.

Om eftermiddagen kan det være, vi tager ud at handle, hvis vi ikke nåede det tidligere, eller vi tager en tur på Main Street og går en tur med en to go kaffe. Hvis altså ikke vi Facetimer med familien i Danmark, laver aftensmad, prøver at få lagt lidt mere vasketøj sammen eller støvsuger med barnet i bæresele på ryggen!

IMG_7844

18.00 Spisetid og Sonni kommer for det meste hjem fra arbejde deromkring. Så skal barnet fodres af, skiftes, vaskes, puttes – og de voksne skal også have lidt at spise, vaske op og rydde op i det inferno af legetøj, der ligger spredt ud over hele stuen. Kl. 21 er vi fuldstændigt bombede begge to og sover sjældent senere end kl. 22. (Der er ikke noget at sige til, at jeg ikke får skrevet så mange blogindlæg for tiden….!)

Ja, jeg klager såmænd ikke. Jeg nyder virkelig tiden med Elias, men jeg bytter GERNE liv for en dag med den næste, der antyder at det her hjemmegående husmor-halløj ikke er et fuldtidsjob…..

Reklamer

Tiden flyver

Hold nu op, hvor dagene bare flyver afsted. Elias er nu 11 uger og allerede så meget på vej til at være en “rigtig” lille dreng. Ja, jeg er simpelthen blevet hende der allerede nu bliver sentimental over nyfødt-billeder – af mit eget såvel som af andres børn. Det er slet ikke til at forstå, at Elias har været så lille, og da slet ikke, at det kun er 11 uger siden!

Jeg er begyndt til mor-baby yoga og mor-baby træning. Her har jeg mødt nogle søde piger, som jeg har god kemi med, og vi spiste frokost efter træning i mandags. Det var enormt hyggeligt og virkelig den slags sociale relationer, jeg har manglet, siden luften gik af vores danskerbobbel med familien C’s hjemrejse i slutningen af sidste år. Det er for det første rigtigt skønt at få rørt mig og få strukket alle de stive lemmer, og derudover er det fantastisk at kunne spejle sig i de andre nybagte mødre, hvis børn alle er under 6 mdr. Jeg kan virkelig se værdien i konceptet med mødregrupper derhjemme. Jeg synes, det kræver meget, at jeg selv skal ud og opsøge relationerne.

Men det er godt for os begge to at komme ud, selvom det for Elias har været lige vel overvældende de første par gange. Han er ved at komme efter det og har vænnet sig lidt mere til at være sammen med de andre børn. De første par gange var han utrøstelig efter den første halve time!

Så med det og MOMS Club arrangementer hist og her synes jeg egentlig, jeg har hverdagen fyldt godt ud. Vi stornyder weekenderne ved at gå helt ned i gear sammen med farmanden, der også er ret presset arbejdsmæssigt og har masser at se til for tiden. Jeg værdsætter i den grad at være hjemmegående, og jeg misunder ikke Sonni at være på arbejde så mange timer om dagen. Og da slet ikke de kvinder, der skal tilbage på arbejdet lige omkring nu. Pyha hvor må det være hårdt.

IMG_6285Inden vi ved af det går turen til Danmark på tidlig sommerferie! Vi har 4 hele uger i Danmark fra midt maj til midt juni! Hold nu op, det bliver fantastisk! Jeg fantaserer allerede nu om rundstykker med Riberhus, Hindbærsnitter og ristede hotdogs! I den forbindelse skal Elias have et pas. Et amerikansk et af slagsen, for han er jo amerikansk statsborger. Den anden dag drog vi således til fotografen for at få taget pasbilleder af den lille dansk-amerikaner:

IMG_6337Er det virkelig kun 11 uger siden denne store dreng var lille og spæd??? Han ligner jo en 3 årig dreng på det billede!

 

Expatfælden vol. 2

Hov – så gik der lige pludselig mere end en uge siden sidste indlæg…!

Jeg har haft travlt.

Med hvad, spørger du måske om? Og ja, det spørger jeg også mig selv om.  Og det er ikke kun bloggen, der har lidt under det. Også de mange ansøgninger, der ligger og venter på at blive skrevet, ligger der stadig. Jeg har dårlig samvittighed over det, og det bliver de ikke skrevet af.

Jeg er åbenbart blevet en af de expat-kvinder, der har travlt med at gå ud til frokost, få ordnet negle og gå til yoga i løbet af dagen. Utroligt så hurtigt man alligevel tilpasser sig til hvad det vil sige at have “travlt”. Jeg spiser frokost, drikker kaffe og løber ture med et par andre kvinder i vores “danskerkoloni” (at de så er her på tidsbegrænset kontrakt og den ene allerede rejser hjem til sommer, forsøger jeg at lade være med at tænke på..), og jeg er begyndt til yoga 3-4 gange om ugen. Det hjælper på min “kontorlænd”, som på ingen måde er glad for de mange timer i bilen, og jeg tror, det kan lære mig at fokusere på mig selv i alt det her, og hvad der er godt for mig nu og her.

Det lyder enormt dejligt, ikke? Det er det også, don’t get me wrong. Men det går ikke i længden for mig ikke at have mere formål med hverdagen, og jeg bekymrer mig over mit CV når jeg kommer tilbage (så var vi tilbage ved det der yoga med at acceptere nuet og fokusere på mig selv nu og her.. practice makes perfect..).

Jobsøgningen kommer vel i gang igen på et tidspunkt, ellers er det måske noget mere frivilligt arbejde, der skal til? Måske skyldes min nølen, at jeg bare inderst inde er skræmt over hele den farlige verden, der ligger forude, hvis jeg skal ud og have et “rigtigt” arbejde? I mellemtiden starter jeg op med nogle gratis online kurser gennem Coursera, som jeg har fået anbefalet af både tidligere kollegaer i Danmark og dygtige mennesker herovre. Det er gratis online universitetskurser fra højstatus universiteter fra hele verden. Det holder da de små grå lidt beskæftiget!

Indtil da hygger jeg mig lidt mere her i den rare, behagelige expat-boble og nyder at foråret er på vej. Yoga starter snart – og jeg trænger også til en manicure i dag!

PS – jeg har ikke glemt at skrive om den sidste del af vores roadtrip. Den kommer snart. Jeg skal bare lige have tid… 🙂

Pyha… travlhed og flytterod!

Hold da op, hvor tiden flyver lige nu. Siden sidst har vi fejret 2 fødselsdage, været en tur i New York og er flyttet ind i vores (store!) nye hus.

Der har været vildt mange ting at tage sig af i den forbindelse med utilities der skal sættes op, kabeltv der ikke virker, internetforbindelse, udpakning, og inspektion af huset og efterfølgende udfærdigelse af en rapport med fotodokumentation af hver en lille ridse eller mærke i væggen. C-Y-A som vores ejendomsmægler sagde (cover-your-ass!). Lidt underligt at skulle have så meget fokus på alle “hullerne i osten” når nu man egentlig er ret begejstret over for første gang at bo i et hus, og at have fået over dobbelt så meget plads som derhjemme!

Jeg har også haft travlt, fordi vi på ingen måde har møbler nok til at fylde det hele ud, men heldigvis ligger der IKEA lige syd for Philadelphia. Thank God for svensk design, siger jeg bare. Amerikanske møbler er… lad os bare sige, at det er meget anderledes end derhjemme – der er rigtigt meget brunt og rigtigt meget teaktræ. Det er svært at finde noget, der passer ind i vores danske stil.

Når der er kommet lidt mere ro på, vender jeg stærkt tilbage. Indtil da et par snapshots af den sidste halvanden uges tid.

IMG_2925

IMG_2966

NYC: Udsigten fra vores hotelværelse på 29. etage Læs resten

Nedtælling

Jeg tæller for alvor ned nu.. Der er:

– 3 uger til jeg rejser
– 12 arbejdsdage tilbage
– 2 weekender tilbage i København
– 15 nætter tilbage i vores lejlighed

Og jeg skal stadig nå ret meget. Jeg har:

– 1000 småting i skabe og skuffer der mangler at blive sorteret og ryddet ud i
– Møbler der skal sælges og gives væk
– Service i skabe og skuffer der skal pakkes ned og til genbrug
– Et uoverskueligt antal papkasser og sorte sække med udefinerbart indhold
– Et loft der skal tømmes

…og derudover er der veninder der skal ses, familie der skal besøges og et arbejde der skal passes. Hvis jeg havde troet at jeg ville have masser af tid efter Sonni var taget afsted, tog jeg godt nok fejl..!

20130809-170123.jpg
Men nu er det jo heller ikke fordi, det er særligt spændende herhjemme efterhånden…

20130809-170820.jpg
Virkeligheden er gået lidt mere op for mig, efterhånden som jeg har sagt farvel til et par veninder og en enkelt kollega som tog på ferie.

Jeg glæder mig mere og mere, men føler lidt at jeg bare skal på en meget lang ferie. Mon jeg får et chok til jul når jeg finder ud af at jeg skal tilbage igen? Gad vide om vi til den tid føler at vi skal “hjem til USA”? Det er lidt sjovt at tænke på…