Den amerikanske drøm?

Med mit frivillige arbejde har jeg fået et indblik i en lidt anden side af jobsøgning i USA. Den side, hvor man bare skal have et arbejde, for ellers ender man på gaden. Eller den side, hvor det at få et arbejde vanskeliggøres af en plettet straffeattest, men vil betyde en værdig entré til livet “udenfor” og gøre overgangen til at leve et liv uden kriminalitet usandsynligt meget nemmere.

2 gange om ugen hjælper jeg til i et “Community House” i Wilmington, som hjælper lav-ressource personer med at komme på fode på den ene eller den anden måde. Det er på alle måder et prisværdigt formål de tjener, og i mit tilfælde hjælper jeg dem med at lave et CV, udfylde ansøgninger online og give dem gode råd til jobsøgning.

Jeg har stiftet bekendtskab med mange forskellige mennesker allerede – lige fra den unge pige, der netop har færdiggjort high school og ikke har råd til at komme på college, over den ældre herre, der har siddet 23 år i fængsel for bankrøveri, til den arbejdsomme mand, der fik sit første job gennem dette program som netop tørlagt alkoholiker og som har arbejdet sig op i graderne til et bedre job og en bedre løn. Det er kun søde, venlige og imødekommende mennesker jeg møder, som værdsætter at få min hjælp. Heller ikke her møder jeg fordomme over, at jeg ikke “behøver” at arbejde (selvom alt er på spil for dem, hvis de ikke gør). I stedet får jeg at vide, at de er glade for at jeg vil bruge min tid hos dem, og en sagde endda til mig, at “you will be blessed for what you are doing”.

Det sætter i den grad vores lille andedam i perspektiv; hvor godt vores lille samfund er bygget op, hvor vigtigt det er at have et sikkerhedsnet, men også hvor forkælede vi er derhjemme. Her er der ikke nogle jobs, der ikke er gode nok eller spændende nok. Det er ingen hindring at flytte til en anden by efter jobbet, og et job er et job, uanset om du skal pakke indkøbsvarer, stable indkøbsvogne eller levere pizzaer. Og hvis du virkelig skal have et job, er det lige meget at lønnen er 7,75 dollars i timen, som er minimumslønnen her i Delaware. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg måtte bruge et lidt andet spørgsmålskatalog, når jeg skulle hjælpe dem med at målrette en ansøgning. Spørgsmålet “hvorfor vil du gerne have dette job?” faldt ganske enkelt til jorden med et kæmpe brag, når de svarede “To make money!” mens de kiggede mærkeligt på mig. Der er ikke så meget fokus på motivation og arbejdsglæde her, det er mere et spørgsmål om ren og skær overlevelse.

Det er spændende at få et indblik i den “anden side” af det amerikanske samfund, men det er også helt enormt skræmmende, så hårdt det er for dem, der ikke er født ind i en ressourcestærk familie, dem der ikke har råd til at komme på college, og dem der tidligt kommer ud i noget “snavs” og får pletter på straffeattesten. Det kan godt være, at den amerikanske drøm prædiker at alle kan blive til noget stort, bare de arbejder hårdt for det, men der er godt nok længere vej for nogen end for andre! Og for samfundets svageste er der ekstra langt derop, skulle jeg lige hilse og sige!

Det er virkelig ikke løgn, at forskellen mellem rig og fattig er helt enorm i USA, og når jeg tænker på, at der er folk, der har langt sværere vilkår, end de mennesker jeg møder, så gør det helt ondt i maven. Jeg priser mig i hvert fald lykkelig for, at jeg er født i Danmark, at jeg har fået en god uddannelse og at jeg altid vil kunne komme tilbage til Danmark, hvor vi har uddannelse til alle, et velfungerende sundhedssystem og et socialt sikkerhedsnet, hvor ingen falder helt igennem.

Reklamer

Pancakes for Parkinson’s

Sonnis arbejdsplads gør meget ud af velgørenhedsarbejde, og det er velset, at medarbejderne ind i mellem donerer til forskellige velgørenhedsprojekter, eller deltager i arrangementer for velgørenhed. De har endda et bestemt antal dage om året, som de kan bruge på udvalgte frivillige/velgørenhedsaktiviteter i stedet for at tage på arbejde.

I den forbindelse havde Sonni skrevet os op til at deltage i “Pancakes for Parkinson’s” i dag, som var et arrangement, der bl.a. støttede Michael J. Fox’s støtteorganisation for Parkinsons (Fox var desværre ikke at se nogen steder på dagen…). Alle betalte 10$ i døren, og så kunne man spise alle de pandekager, man ville, og deltage i en silent auction med mange ganske udmærkede ting til salg. Vi skulle bemande pandekage-panden en times tid (sammen med en masse andre, så vi vendte et par pandekager hver, og så var det ligesom overstået). Det var dejligt vejr udenfor, utroligt mange søde og imødekommende mennesker (både fra Sonnis arbejde og fra andre steder) og gratis pandekager. Det var et rigtigt hyggeligt arrangement.

20130921-184330.jpg

Pancakes for Parkinsons – gymnastiksalen på Sanford High School.

Ligesom derhjemme er det i USA også fradragsberettiget når man giver til velgørenhed, men her går det også helt ned til f.eks. donationer til genbrugsbutikker. Hvis du afleverer en pose med aflagt tøj til en genbrugsbutik, kan du få en kvittering på værdien af det, som du så kan gemme og trække beløbet fra i skat, når du skal lave selvangivelse. Det kan da løbe op, den slags?

De går generelt virkelig meget op i velgørenhed og frivilligt arbejde, og særligt på Sonnis arbejde er det, som før nævnt, noget der bliver set positivt på. Der var flere “vigtige” personer fra Sonnis firma, der kom forbi, og Delawares senator var der da også og vise flaget mens han vendte et par pandekager. Det er tydeligvis med til at opbygge et godt “image” at deltage i den slags, og ligesådan forestiller jeg mig også, at det alt andet lige må have en vis betydning at man som dedikeret medarbejder investerer sin tid (og penge!) i den slags.

20130921-184321.jpg

Delawares senator vender pandekager til venstre i billedet

Men de fattige er også mere fattige, end de er i Danmark, og der er også bare mere på spil, hvis du får en alvorlig sygdom og har brug for at kunne dække dyre medical bills, så det ligger nok lidt mere lige for, at gøre noget godt for andre, når det er så tydeligt, at de har brug for det. Men jeg tror også, at det er noget, skoleeleverne får ind med modermælken på en anden måde, end vi gør i Danmark. Helt ned i high school (og måske også endnu lavere ned) bliver de opfordret til at deltage i efter-skole-aktiviteter, og de ser, at deres forældre i høj grad er involveret i skolerelaterede aktiviteter (det forventes der i hvert fald – det er jeg sikker på, at hende her, kan nikke genkendende til).

Nå, men når det kommer til velgørende arbejde, er der i hvert fald masser af incitamenter til at gøre mere af den slags – både i form af skattefradrag men ikke mindst på grund af masser af søde mennesker, der gerne vil gøre noget godt for andre. Det var en rigtig hyggelig dag, og “very American” at stå og vende pandekager (med færdigblandet pandekagedej, naturligvis) sammen med mennesker af alle typer for en god sag.

20130921-184353.jpg

Det er fokuseret arbejde…

20130921-184340.jpg

Det var nogle meget søde mennesker på vores “Griddle Team”